Når man står ved en skillevej i livet, kan det være svært at finde ud af, hvilken retning man helst vil gå. Det kender Denice, som har gået i peer-gruppeforløb i Fredericia, alt til.
Interview | Af Elisabeth Ravn Adriansen, Peer-Partnerskabet
– Inden jeg kom i gruppen, følte jeg at jeg var faret vild. Jeg vidste ikke hvilke værdier jeg havde, hvad der var vigtigt for mig eller hvem jeg egentlig selv gerne ville være. Jeg følte mig alene med mine udfordringer, siger Denice, der er en kvinde i 30’erne med kort brunt hår og en interesse for mode, som tydeligt ses i farvemønstret i hendes kjole.
På en dag som i dag, hvor solen skinner og Denices kjole passer perfekt til efterårsfarverne udenfor, er det ikke til at se, at Denice tidligere har prøvet mange andre gruppetilbud, som hun til sidst følte hun kørte i ring i, i sin søgen efter svar på spørgsmålene som fyldte i hovedet og stod i vejen for drømmene. Det er ikke så længe siden, det svært at komme videre i livet, og som tilflytter til en ny by var det ikke let at falde til på egen hånd.
Denice fortsætter;
– Jeg tror, at jeg stod ved en skillevej i mit liv, og det der især gjorde en forskel for mig i peer-gruppen, var at finde ud af, at jeg ikke var alene.
Jeg mødte Denice første gang i vinteren 2020, da hun dukkede op til et informationsmøde, for at høre mere om peer-gruppeforløbet. Nu er det efterhånden seks måneder siden hun gik i et af de ti-uger lange gruppeforløb, og jeg har kontaktet Denice, fordi jeg fik lyst til at høre mere om, hvad det var, der fik Denice til at melde sig til peer-gruppeforløbet.
For Denice var især én ting afgørende;
– Det var programmet, der fangede min interesse ved peer-gruppen til at begynde med. Der flere temaer, hvor jeg simpelthen vidste, at jeg ville komme på dybt vand med mig selv, siger Denice.
Denice refererer til, at hver gang man mødes i de 10 uger gruppeforløbet varer, arbejder man med et bestemt tema, bl.a. ”livsværdier”, ”chancer” og ”livshistoriefortælling.”
INFO: Livsværdier er i fokus tidligt i peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet,’ hvor man sammen prøver at finde ud af, hvad der er vigtigt for én og hvordan man holder fast i det i hverdagen.
Temaet om at tage en chance findes halvvejs i programmet. Her drøfter man i fællesskab, hvad man har lyst til at gøre af nyt og anderledes i hverdagen. Der kan være meget på spil, når man prøver noget nyt, og derfor samles der op på den efterfølgende gruppegang.
På dybt vand med hajer omkring
For Denice var det især var temaerne om livsværdier og at tage en chance i hverdagen, som hun synes var spændende.
– Det tiltrak mig meget at skulle tage en chance og gøre noget nyt, som flyttede noget for mig. Her valgte jeg at tage en chance, som ikke kun var dybt vand for mig, men der var også hajer omkring! siger Denice og griner. Hun fortsætter;
– Jeg valgte at tage på café og spise god mad i mit eget selskab, siger Denice.
For nogle lyder det måske ikke af meget. Men har man prøvet blot at føle sig en lille smule udenfor, er det ikke svært at sætte sig ind i, at det kan være lidt grænseoverskridende at gøre. Derfor er jeg meget spændt, da jeg spørger, hvordan det gik med at lige netop den chance.
Med et stort smil fortæller Denice:
– Jeg fik støtte fra de andre i gruppen til at gøre det, og det var en kæmpe succesoplevelse. Jeg havde en aftale med en af de andre om, at jeg kunne SMS’e til hende, hvis det blev svært, og det var med til at jeg gjorde det. Efterfølgende føler jeg, at jeg hviler mere i mig selv, og det var et stort selvtillidsboost. Jeg vil også sige, at jeg tør noget mere, og at jeg er blevet mere modig, f.eks. når det kommer til mode og tøj, fortæller hun, og stryger hånden over sin kjole.
Peer-gruppen kan noget andet
Et af formålene med peer-gruppen er at finde støtte i andre, som kender til nogle af de samme udfordringer som én selv. Derfor var jeg nysgerrig på, hvordan Denice havde oplevet fællesskabet i gruppen, hvor alle – også gruppelederne – selv har erfaringer med psykisk sårbarhed eller kriser med i rygsækken.
– Fællesskabet i peer-gruppen var støttende og lyttende. Der var intet pres og ingen forventninger. Man kunne komme som man er og behøvede ikke sætte en facade på. Det gav en ro og stabilitet, siger Denice.
Peer-gruppeforløbet ledes af frivillige peers, som er lidt anderledes end fx hvis terapeuter sidder for bordenden.
Hvordan oplevede du, at peer-gruppen var anderledes i forhold til andre gruppetilbud?
– Jeg har prøvet mange andre gruppetilbud, men ingen har været som peer-gruppen. Her var der mere fokus på én selv. I peer-gruppen giver man hinanden plads, og behøver ikke bekymre sig om, om alle kom til orde. Der var en ligeværdighed og det gjorde peer-gruppen unik for mig, fortæller Denice.
Når man er peer, har man selv erfaringer med psykisk sårbarhed og kriser. Det betyder at der ikke er nogen, der er eksperter, men at man hjælper hinanden med at finde sine egne svar. Derfor er jeg nysgerrig på, hvordan Denice har oplevet dette i forhold til de andre gruppetilbud, som hun har prøvet.
– Det var så vigtigt, at gruppelederne også selv havde prøvet at gå igennem noget svært. Selvfølgelig er øvelserne gode også, men det betyder noget, at afsenderen selv har prøvet lidt ad hvert. Det gav mig en større tryghed, siger Denice.
Veninder og evighedsredskaber til fremtiden
Fordi det nu er ca. et halvt år siden, at Denices peer-gruppeforløb sluttede, er jeg er nysgerrig på, hvordan hun oplever tilværelsen nu, og hvad hun har taget med sig.
– Fremtiden for mig ser lys ud. Der er kommet mere ro og mere stabilitet. Jeg er blevet mere sikker på mig selv, og mine evner til at overkomme udfordringer, siger Denice og fortsætter; Jeg har fået tre rigtig gode veninder i peer-gruppen. Vi ses stadigvæk og meget er bare nemmere imellem os, fordi de har været med i processen i gruppen.
– Hvad tænker du om, hvis der kommer udfordringer igen i fremtiden? Spørger jeg.
Denice tænker sig om et kort stykke tid. Derefter siger hun;
– Peer-gruppen er det eneste tilbud, som jeg har gået i, hvor jeg har gemt materialerne efterfølgende. Så kan jeg altid gå tilbage, hvis jeg bliver i tvivl, eller hvis jeg vil se, hvordan det går. Det er næsten nogle evighedsredskaber.
Denice smiler;
– Og selvom gruppen er slut, er vi ikke færdige med at arbejde med os selv.
Det er ikke hver dag, at jeg får mulighed for at tale med tidligere deltagere som Denice om peer-gruppeforløbet. Derfor er det også med en stor ydmyghed, et bredt smil og en varm følelse indeni, at Denice og jeg skilles igen efter vores møde.
Jeg glæder mig til at kommende deltager spørger mig om, hvad der gør peer-gruppen så særlig, så Denices oplevelser kan gavne andre fremover.
Bliver du nysgerrig?
Artiklen du lige har læst, er skrevet af Elisabeth Ravn Adriansen, og er med Denice som gik i et af vores peer-gruppeforløb i foråret 2020.
Nu laver vi forskning og man skal deltage i et informationsmøde for at kunne deltage i forskningen.
Er du nysgerrig, så kontakt Elisabeth eller læs mere her.