Personlige statements
Man kan lave personlige statements når man vil og kan bruge dem til hvad man vil.
Personlige statements bruges ofte som støtte til møder med medarbejdere under f.eks. en indlæggelse i psykiatrien, eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenteret. Man kan også bruge dem til sig selv og det, der ellers giver mening.
Når man laver personlige statements beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have. Det åbner op for samarbejdet, så andre kan byde ind med det, de er bedst til.
Sådan laver du et personligt statement
Et personligt statements består af fire spørgsmål. Det fire spørgsmål er:
- Sådan vil jeg introducere mig selv
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til
- Så jeg kan
Du kan skrive dit statement på et papir, din telefon eller downloade skemaet til højre.
Et personligt statement kan lyde sådan her:
“Jeg er en ung mand, der elsker at skateboarde. At kunne gå i skole igen er det vigtigste for mig. Jeg vil gerne samarbejde med dig om min sociale angst, så jeg kan gå i skole og tage min eksamen.”
Gør som det giver mening for dig
Start, hvor det giver mening
Man behøver ikke svare på spørgsmålene i en bestemt rækkefølge. Mange synes, at det først spørgsmål er svært at svare på.
Gør det, der giver mening
Måske er det lettere at tale med nogen om spørgsmålene i stedet for at skrive ned. Det er ikke altid, man er parat til at skrive eller føler sig tilpas med det.
Brug tjeklisten i bunden af arket
Brug tjeklisten hver gang! Vær nysgerrig på, om svarene beskriver et menneske med håb og drømme.
Se (VR) film om at lave et personligt statement
Andre har oplevet at personlige statements kan...
Personlige statements er en invitation til, at andre kan bidrage med deres viden og erfaringer, så man kan træffe fælles beslutninger om, hvad der giver mest mening at gøre. Ved at invitere på samarbejde på denne måde, bliver det lettere at holde fast i sin egen situation og sit eget ståsted – og lettere for andre at byde ind med, hvad de kan.
De, der har forberedt sig til møder med personlige statements peger på især tre ting der var vigtige for dem:
Man kan få et nyt blik på sig selv og øje på flere positive sider af sig selv
“Jeg fik vendt de negative (vrang)forestillinger, jeg har om mig selv, til noget positivt. Jeg fik set mig selv på en helt ny og frisk måde. Jeg fik gravet lidt ned i lagene og fandt noget, der beskrev mig på en mere konstruktiv måde fremfor den destruktive udgave.”
Over halvdelen af de adspurgte personer angav, at de efter at have udfyldt personlige statements vidste, hvordan de skulle præsentere sig selv som et menneske frem for et problem eller en diagnose. Det havde stor betydning, særligt at komme af med nogen af de negative tanker man havde om sig selv.
Gør det lettere ved at sætte ord på, hvad man ønsker for sig selv
”Det vigtigste er, at nu er jeg mere bevidst om, hvad det er, jeg har brug for hjælp til, og hvad jeg har svært ved. Den indsigt i, hvad man har svært ved, er vigtig at have med videre.”
Omtrent hver anden vi har spurgt, beskriver at det var blevet lettere, at forklare andre, hvilken forandring de ønskede i deres liv.
Lettere at bede andre om hjælp på ens egne betingelser
”At udfylde personlige statements har gjort, at jeg er blevet lidt mere klar over, hvad det er jeg gerne vil, og turde at sige det højt. Jeg har fået øjnene op for mig selv. Det er mig, der er i fokus. Jeg har turdet at åbne mig og sige, jeg vil have det sådan og sådan.”
Hovedparten af dem vi har interviewet fortalte, at det var blevet lettere for dem at bede andre om hjælp, samtidig med at de følte, at det de bad om, i højere grad var på deres egne betingelser og ud fra egne behov.
Ny tilgang til brugerinddragelse implementeres i Region Hovedstadens Psykiatri
“Der er så meget værdi i denne tilgang – det skal vi helt klart arbejde videre med!” siger Chefsygeplejerske Pia Døssing, Region Hovedstadens Psykiatri.
Læs artiklenFire Spørgsmål Var Med Til At Vende Charlies Syn På Sig Selv
”Det er indtil videre det eneste redskab, jeg er stødt på, som på en respektfuld måde får spurgt reelt ind til den enkelte persons egne ønsker,” siger sygeplejerske og projektleder for implementeringen af F-ACT Anne Rosenquist.
Læs artiklenEt konkret bud på, hvordan vi styrker mennesker i mødet med offentlige systemer
Vores nye rapport viser, at der fortsat er behov for at styrke brugerne af social- og behandlingspsykiatrien i samarbejdet med den enkelte indsats, hvis indsatserne skal lykkes med at arbejde recovery-orienteret.
Læs mere om rapportenSamlet oplever mange, at man ved at lave personlige statements kan opnå større selvindsigt, øget selvværd og samtidig blive styrket i at kommunikere sine behov og ønsker til andre. Samtidig har mange haft en oplevelse af at have lidt mere fod på hverdagen og i højere grad samarbejde med andre på egne betingelser, hvilket havde givet dem et generelt løft i hverdagen.
”At blive bekendt med mine ressourcer har hjulpet mig så meget med at komme videre.
Denne opskrift kan bruges til alt i min besværlige hverdag.”
Vil du støtte andre i at lave personlige statements? Læs her
Siden 2019 har der været arbejdet med personlige statements i hele landet og i mange forskellige sammenhænge. Der er efterhånden mange erfaringer med, hvordan man kan støtte andre i at lave personlige statements.
Det er lettest at lave personlige statements sammen med nogen
Personlige statements er et fleksibelt redskab, og der er ikke én rigtig eller forkert måde at lavet sit statement på. Peer-medarbejdere i hele landet har afprøvet mange forskellige måder og tilgange til at introducere og udfylde arket sammen med patienter i psykiatrien og borgere i socialpsykiatrien.
Her er deres erfaringer:
Personlige statements kan introduceres på alle tidspunkter i et forløb, dvs. både til 1., 2., 3. møde osv. Det vigtigste er, at det bliver gjort i samarbejde, så det ikke fremstår som ’endnu et skema’, der bliver påduttet den enkelte.
De fire spørgsmål behøver ikke at blive gennemgået fra ende til anden. Ofte kan det være lettest at besvare et af de senere punkter, før man besvarer den første del, hvor man skal introducere sig selv, hvilke mange har fundet mest vanskeligt.
Selve arket kan have svært ved at stå alene. Der er behov for nogen at sparre med undervejs, når man skal udfylde personlige statements.
Kan introduceres ikke kun til mennesker, der skal til møder, men bruges også til at understøtte andre samtaler og forløb.
A4-arket med de fire spørgsmål kan bruges både som skriftligt ark og som talepapir, hvor punkterne på arket fungerer som udgangspunkt for en samtale, hvis det virker kunstigt at have et skema fremme. Flere peers har brugt arket som et talepapir og introducerede herefter muligheden for at skrive ned, hvad der blev talt om.
Hvem kan man lave sit personlige statement med?
Alle medarbejdergrupper kan lave personlige statements med brugerne af en indsats. Dvs. både sundheds- og socialfaglige medarbejdere, peers m.fl.
Ens faglige baggrund, og dermed også rolle i den indsats man arbejder i, påvirker selvfølgelig hvad man ender med at tale om og lave et statement omkring. Flertallet af de mennesker vi har spurgt, giver udtryk for at det gør en særlig positiv forskel for dem, når de laver personlige statements sammen med en peer-medarbejder. En beskrev sit samarbejde med en peer-medarbejder således:
”Når jeg taler med en peer-medarbejder, virker det bare mere nede på jorden, og man kan bruge samtalen, til hvad man vil. Når det er en sagsbehandler, er det mere ”du skal”, for det siger ”systemet”. Det føles mere selvvalgt med en peer-medarbejder, så man føler sig mere i kontrol over situationen. Det gav mig mere lyst til at udfylde personlige statements, fordi jeg sad over for en, hvor der bare var stille og rolig sparring frem og tilbage” – Bruger af personlige statements
Samarbejdet er af både peers og brugere blevet fremhævet som særlig vigtigt i forbindelse med arkets første del ”sådan introducerer jeg mig selv”.
Fælles beslutningstagen og personlige statements
I aktionslæringsforløbet er afprøvet en tilpasset version af Patricia Deegan’s ’power statements,’ for at undersøge om det er muligt og relevant at anvende dette i samarbejdet med mennesker med psykiske vanskeligheder, både i den regionale og kommunale psykiatri.
Metodisk hører personlige statements under Fælles Beslutningstagen, der er en hjørnesten i at arbejde recovery-orienteret. Et personligt statement kaldes også præferencer, dvs. at brugerne beskriver sine ønsker til støtte og behandling.
Om projekt 'Peers som Recoveryguider'
Metodeudviklingen af ‘personlige statements‘ er forankret i Peer-Partnerskabet, og sket i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrien Region Nord, Københavns Kommune og Randers Kommune.
Læs mere om projektet, der finansieres af TrygFonden og Sundhedsstyrelsen.
Derudover indgår personlige statements i det randomiserede forsøg i projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet, som gennemføres af Peer-Partnerskabet i samarbejde med en række kommuner og Forskningsenheden Psykiatrisk Center København.