Personlige statements

Man kan lave personlige statements når man vil og kan bruge dem til hvad man vil.

Personlige statements vil typisk være en støtte til møder med medarbejdere under fx en indlæggelse i psykiatrien, eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenter.

Når man laver personlige statements beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have.

Således er personlige statements også en invitation til, at andre kan bidrage med deres viden og erfaringer, så man kan træffe fælles beslutninger om, hvad der giver mest mening at gøre.

Ved at invitere til et samarbejde om løsning af de vanskeligheder, som man selv finder væsentlige, og som skaber værdi i ens hverdag. Dertil er håbet, at ved at lave personlige statements bliver det lettere at holde fast i sin egen situation og sit eget ståsted, uanset hvordan man har det.

Dette er væsentligt i ens recovery-proces og styrker både ens muligheder for at samarbejde med andre samt ens egne muligheder for at handle i den situation man er i,

Konkret er personlige statements...

Et A4-ark, hvor man skriver, hvordan man ser sig selv, hvad der er vigtigt for en selv, og hvad man søger om hjælp til.

Et personligt statement kan fx lyde sådan her:

Jeg er en ung mand, der elsker at skateboarde. At kunne gå i skole igen er det vigtigste for mig. Jeg vil gerne samarbejde med dig om min sociale angst, så jeg kan gå i skole og tage min eksamen.”

Ved at bruge personlige statements til mødeforberedelse, tror vi på, at forudsætningerne for et godt samarbejde og fælles beslutningstagen styrkes i samarbejdet mellem brugerne og indsatser i både regioner og kommuner.

Personlige statements har følgende struktur:

  • Sådan vil jeg introducere mig selv
  • Det er vigtigt for mig at…
  • Jeg vil gerne have hjælp til
  • Så jeg kan

Klik for at forstørre

Det er lettest at lave personlige statements sammen med nogen

Fordi personlige statements er ens eget personlige ark, er der er ikke én rigtig eller forkert måde at benytte arket på. Under vores aktionslæringsforløb har peer-medarbejdere afprøvet mange forskellige måder og tilgange til at introducere og udfylde arket sammen med den person, der fx er indlagt eller skal til et møde i sin kommune. Deres erfaringer viste, at arket med personlige statements:

  • Med succes kan introduceres på alle tidspunkter i et forløb, dvs. både til 1., 2., 3. møde osv. Det vigtigste er, at det bliver gjort i samarbejde, så det ikke fremstår som ’endnu et skema’, der bliver påduttet den enkelte.
  • Ikke behøver at blive gennemgået fra ende til anden. Ofte kan det være lettest at besvare et af de senere punkter, før man besvarer den første del, hvor man skal introducere sig selv, hvilke mange har fundet mest vanskeligt. Ved at starte et andet sted på arket, kan man åbne op for samtaler, der kan underbygge, hvordan man besvarer del et.
  • Kan bruges både som skriftligt ark og som talepapir, hvor punkterne på arket fungerer som udgangspunkt for en samtale, hvis det virker kunstigt at have et skema fremme. Flere peers brugte til at starte med arket som et talepapir og introducerede herefter muligheden for at skrive ned, hvad der blev talt om.
  • Kan introduceres ikke kun til mennesker, der skal til møder, men bruges også til at understøtte andre samtaler og forløb.
  • Kan have svært ved at stå alene. Der er behov for nogen at sparre med undervejs, når man skal udfylde personlige statements.

Peers og personlige statements

Flertallet af de mennesker vi har talt med, siger at det gør en særlig positiv forskel for dem, når de laver personlige statements sammen med en peer-medarbejder. En beskrev sit samarbejde med en peer-medarbejder således:

”Når jeg taler med en peer-medarbejder, virker det bare mere nede på jorden, og man kan bruge samtalen, til hvad man vil. Når det er en sagsbehandler, er det mere ”du skal”, for det siger ”systemet”. Det føles mere selvvalgt med en peer-medarbejder, så man føler sig mere i kontrol over situationen. Det gav mig mere lyst til at udfylde personlige statements, fordi jeg sad over for en, hvor der bare var stille og rolig sparring frem og tilbage” – Bruger af personlige statements

Gennemgående beskriver forskellige mennesker som fx er i behandling eller modtager støtte fra kommunen, at de oplever at møde et friere rum i samarbejdet med en peer-medarbejder, hvor man kan ”bruge samtalen, til hvad man vil.”

Hertil er også en oplevelse af ikke at føle samme pres med at skulle passe ind i, hvad systemet forventer af en. I stedet er der plads til at finde ind til kernen af, hvad der er vigtigt for en selv.

Samarbejdet er af både peers og brugere blevet fremhævet som særlig vigtigt i forbindelse med arkets første del ”sådan introducerer jeg mig selv”.

Fælles beslutningstagen og personlige statements

I aktionslæringsforløbet er afprøvet en tilpasset version af Patricia Deegan’s ’power statements,’ for at undersøge om det er muligt og relevant at anvende dette i samarbejdet med mennesker med psykiske vanskeligheder, både i den regionale og kommunale psykiatri.

Metodisk hører personlige statements under Fælles Beslutningstagen, der er en hjørnesten i at arbejde recovery-orienteret. Et personligt statement kaldes også præferencer, dvs. at brugerne beskriver sine ønsker til støtte og behandling.

Om projekt 'Peers som Recoveryguider'

Metodeudviklingen af ‘personlige statements‘ er forankret i Peer-Partnerskabet, der gennemfører projekt ‘Peers som recoveryguider’ i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, Region Sjælland, Københavns Kommune og Peer-Netværket Danmark. Læs mere om projektet, der finansieres af TrygFonden og Sundhedsstyrelsen.

Derudover indgår personlige statements i det randomiserede forsøg i projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet, som gennemføres af Peer-Partnerskabet i samarbejde med en række kommuner og Forskningsenheden Psykiatrisk Center København.

Scroll to Top