Vi vil vide mere
Peer-Partnerskabets projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ har gennem et randomiseret studie i 2019-2023 dokumenteret effekten af et 10-ugers peer-gruppeforløb og individuelt følgeskab. Her kan du læse mere om forskningsdesignet m.m., der varetages af Forskningsenheden Psykiatrisk Center København.
Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ er et interventionsstudie, der fra 2019 til 2023 har gennemført en effektmåling gennem et to-armet randomiseret forsøg. Studiet er et mixed-methods studie, der både kvalitativt og kvantitativt undersøger ‘Vejen til hverdagslivet,’ som er et 10-ugers grupppeforløb samt tilbud om følgeskab, der drives af frivillige peers.
I Peer-Partnerskabet er vi stærkest i peer-støtte og i vores viden om, hvad de fleste har behov for, for at have et godt hverdagsliv.
Derfor indgår Forskningsenheden Psykiatrisk Center København i projektet som ekstern evaluator med ansvar for metodeudvikling og forskningsindsats. Forsøget er godkendt af Videnskabs Etisk Komite.
Den overordnede leder af evalueringen er forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov, mens den daglige leder af evalueringen er seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen.
Hvad vil vi vide?
Peer-støtte er en af de få praksisser som der foreligger evidens for kan understøtte menneskers personlige recovery-proces. Dette skal ses i lyset af de vedvarende udfordringer med at koble indsatser og metoder til recovery.
Peer-støtte betragtes derfor som en af de vigtigste enkeltfaktorer for at fremme en mere recovery-orienteret tilgang i behandlingen og støtten til mennesker med psykiske lidelser.
De eksisterende resultater peger på, at peer-støtte mere konkret remmer self-efficacy og personlig recovery.
Læs forskningsprotokollen
Forskningsprojektets protokol er publiceret i Trials, hvorfra den kan downloades.
“A community-based peer-support group intervention “Paths to EvERyday life” (PEER) added to service as usual for adults with vulnerability to mental health difficulties – a study protocol for a randomized controlled trial”
Dog er evidensen for effekten af peer-støtte tvetydig og primært baseret på randomiserede kontrollerede forsøg af overvejende dårlig kvalitet.
Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal skabe viden af høj kvalitet om målgruppen,samt effekten af peer-indsatsen.
Derved ønsker vi at styrke samfundets muligheder for at gribe den hastigt voksende befolkningsgruppe med psykisk sårbarhed, før problemerne forværres.
Samtidig skal projektet skabe ny viden om civile indsatsers potentiale i fht. at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund.
Status på forskningsprojektet
I 2022 er færdiggjort de kvalitative evalueringer af frivillige peers og deltageres oplevelser af at indgå i ‘Vejen til hverdagslivet.’
De sidste deltagere i lodtrækningsforsøget blev inkluderet i september 2022. Der blev inkluderet i alt 300 deltagere, og inklusionsmålet var 284.
De sidste aktiviteter i forskningsprojektet blev afsluttet 31. 2023. Derefter færdiggøres analyserne.
I 2023 færdiggøres evalueringer af det tværsektorielle samarbejde, målgruppeanalyse samt effektmåling.
'Vejen til hverdagslivet' evalueres på tre niveauer
Peer-støtte indsatsens effekt på individ, system og samfundsniveau vil blive evalueret gennem fem del-projekter, der blev påbegyndt med iværksættelsen af det randomiserede forsøg i december 2020, og som afsluttes endeligt i 2025.
På individniveau:
Delprojekt 1:
Der gennemføres et randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-støtte indsatsen ifht. personlig recovery, empowerment, funktionsevne og livskvalitet.
Ved brug af fidelity-måling, undersøges kvaliteten af implementeringen af peer-støtte indsatsen.
Delprojekt 3:
Det randomiserede forsøg suppleres med en kvalitativ undersøgelse for at undersøge borgernes oplevelse af peer-støtte indsatsen.
Samt de frivillige peer-støtters oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.
På systemniveau:
Delprojekt 2:
Ved brug af nationale registre og spørgeskemadata, beskrives målgruppen nærmere mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, funktionsevne, socialt netværk mm.
Delprojekt 4:
Ved brug af metoden Outcome Harvesting, undersøges i hvilket omfang peer-støtte indsatsen er medvirkende til at øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet, øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet og styrke det tværsektorielle samarbejde.
På samfundsniveau:
Delprojekt 5:
Ved brug af samfundsøkonomisk metode, undersøges peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser 2 år efter, at sidste borger er blevet inkluderet i det randomiserede forsøg.
Det randomiserede forsøg
Effekten af ‘Vejen til hverdagslivet’ evalueres i et randomiseret forsøg med selvrapporterede effektmålsvurderinger, hvor effekterne af peer-støtte indsatsen i tillæg til standardindsats
sammenlignes med standardindsats, som den tilbydes til målgruppen i kommunerne. Baseret på materiale størrelsesberegning skal minimum 284 deltagere inkluderes i forsøget.
Følgende effektmål undersøges i det randomiserede forsøg
Primært effektmål
- Personlig Recovery – måles ved Questionnaire about Process of Recovery (QPR-15)
Sekundære effektmål
- Empowerment – måles ved the Empowerment scale
- Funktionsevne – måles ved Work and Social Adjusment Scale (WSAS)
- Livskvalitet – måles ved Manchester Short Assessment of Quality of life (MANSA)
Eksplorative effektmål
- Self-efficacy måles ved General Self-efficacy Scale (GSE)
• Håb – måles ved State Hope Scale
• Self-advocacy – måles ved the self-advocacy scale (SAS)
• Socialt netværk – måles ved Copenhagen Social Relations Questionnaire (CSRQ)
Projektets forandringsteori
Projektet tager udgangspunkt i en tilpasset forandringsmodel for peer-støtte indsatser af Gillards et al. samt litteratur om kollektiv samskabelse.
Hypotesen bag peer-støtte indsatsen er, at deltagelse i peer-gruppeintro og gruppeforløb samt tilbud om individuelt følgeskab fremmer mental sundhed og recovery samt faciliterer yderligere deltagelse i fællesskaber i lokalsamfundet, kommunale sociale indsatser og uddannelse samt brobygning til regionale sundheds- og beskæftigelsesindsatser.
Her fortæller seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen om behovet for at forske i peer-støtte, for at flere kommer sig
Hvad har vi lært indtil videre
Projektets pilotfase blev afsluttet hen over sommeren 2020, og med afsæt i erfaringerne er målet nu at belyse effekten af en forebyggende indsats for psykisk sårbare i et randomiseret forsøg, hvor frivillige, der selv har erfaring med psykisk sårbarhed, er den centrale drivkraft.
Gennem samtaler med deltagerne i forlængelse af gruppeforløbet er forskergruppen blandt andet blevet opmærksomme på, at det er den ligeværdige deling af erfaringer, der skal være i centrum i gruppeforløbene, forklarer Chalotte Heinsvig Poulsen.
»Noget af det, der træder tydeligst frem, er, at deltagerne har haft særligt gode oplevelser, når de frivillige har delt ud af egne erfaringer om psykisk sårbarhed på lige fod med de øvrige deltagere. Det har givet en oplevelse af ligeværd og har været med til at skabe tryghed i grupperne, så deltagerne får mere mod på at åbne sig,« siger hun.
Artikler
Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ afsluttes 1. februar 2023. Tak til alle der var med!
At få støtte fra andre ud som også selv har erfaring med psykisk sårbarhed, kaldes...
Læs mere...
To kommunale ledere om forskningssamarbejde med civilsamfundet: Der er talt meget om recovery – nu skal vi blive konkrete.
Listen over gode grunde til at lykkes med brobygning mellem socialområdet og civilsamfundet er næsten...
Læs mere...
Samarbejdet på tværs har forandret mere end vi troede
Reportage: <strong>Allerede inden de endelige forskningsresultater ligger klar, er det tydeligt at der kan skabes...
Læs mere...Levede erfaringer og forskning - hånd i hånd
Peer-indsatsen, der evalueres i projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ bygger på erfaringer fra tidlige peer-gruppeforløb, bl.a. fra projekt Din Gode Udskrivning, partnerskabsprojektet Peer-støtte i Region Hovedstaden, Styr Livet og mange andre gode og velfungerende gruppe- og undervisningsforløb.
Som forberedelse til projekt “Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” er der i 2019 gennemført tre mindre peer-gruppeforløb i samarbejde med Grib København og Team Mod På Livet i Københavns Kommune. Disse gruppeforløb var på hhv. 4, 4 og 7 gange.
Sideløbende med dette udviklingsarbejde har Forskningsenheden udarbejdet et systematisk review og meta-analyse af effektstudier i peer-støtte samt en litteraturgennemgang af den kvalitative forskning.
På basis af både den eksisterende praksisviden vi har om tidligere gruppeforløb, de tidligere mindre peer-gruppeforløb samt den aktuelt bedste forskningsmæssige viden på området, er der udarbejdet en manual for peer-gruppeforløbet til brug for piloten, der gennemføres 1. halvår 2020.
En interessant detalje er, at det workshop-program, der blev udarbejdet på baggrund af vores praksiserfaring med peer-støtte, i store træk lignede de programmer, der har vist sig at have en dokumenteret effekt.
Denne side opdateres løbende.