Projekt Peers som Recovery-guider

Projekt ‘Peers som Recoveryguider’ er et 3½-årigt projekt, der skal bidrage til, at flere kommer sig, ved at udvikle ny personcentreret og recovery-orienteret praksis, hvori peer-støtte er et centralt element. Ud over at udvikle ny praksis, skal projektet bidrage til implementeringen af den praksis, der udvikles.

Med støtte fra:

Projektet ‘Peers som Recoveryguider’ er støttet af TrygFonden og Sundhedsstyrelsen. Projektet er udviklet og gennemførtes i et samarbejde mellem Peer-Partnerskabet og Region Hovedstadens Psykiatri, Region Sjælland, Københavns Kommune samt Peer-Netværket. Projektet blev iværksat den 1. april 2021 og forventes afsluttet i oktober 2024.

Formål

Projektets formål er, at flere kommer sig af psykiske vanskeligheder, ved at blive mødt af en personcentreret og ligeværdig tilgang.

Målgrupper

  • Mennesker i krise, dvs. voksne, som oplever mental mistrivsel og sygdom, og som er støtte- eller behandlingssøgende i region eller kommune.
  • Peer-støttemedarbejdere i regionale og kommunale indsatser, herunder i særlig grad lønnede peers, der er en del af den regionale psykiatri eller de psykosociale indsatser i kommunerne.
  • Frontmedarbejdere, udviklingsansvarlige og ledere i den regionale psykiatri samt i de kommunale psykosociale indsatser.

Projektets aktiviteter

Gennem to aktionslæringsforløb har peer-medarbejdere fra kommuner og regioner i hele landet i 2021-2022 afprøvet mødeforberedelsesværktøjet personlige statements i deres samarbejde med brugere i behandlings og -socialpsykiatriske tilbud. Erfaringer og læring fra de to aktionslæringsforløb samles til et kursus, der i 2023 udbydes til interesserede i hele landet.

Aktionslæringsforløb 2021-2022

Kursus: Bliv inddragelses facilitator

Projektets kerne - personlige statements

Personlige statements er et fire spørgsmål, man kan bruge til at forberede sig inden mødet og møder med medarbejdere under fx en indlæggelse i psykiatrien, eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenter. Man kan lave personlige statements når man vil og kan bruge dem til hvad man vil.

Når man laver personlige statements beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have.

Strukturen i personlige statements

Et lavpraktisk A4-ark

Hvad har vi lært

Projektet har i 2021 og 2022 gennemført to aktionslæringsforløb i hele landet. Aktionerne har givet et indblik i nogle af de væsentlige behov og udfordringer man kan sidde med som borger med behov for behandling eller støtte fra en offentlig indsats.

Aktionslæringsforløb #1 (2021)

I 2021 deltog 13 lønnede peer-medarbejdere og deres kollegaer i det første aktionslæringsforløb. Deltagerne var fordelt på fire regioner og to kommuner i hhv. øst og vest.

Formålet med aktionen var at undersøge, om en bestemt måde at arbejde med psykiatribrugeres præferencer på, kaldet personlige statements kan understøtte en mere inddragende og recovery-orienteret tilgang og om det er realistisk at implementere i praksis.

Aktionslæringsforløb #2 (2022)

I 2022 deltog 20 peer-medarbejdere fra regioner og kommuner i hele landet i at undersøge, hvorvidt personlige statements kunne anvendes til at forberede sig til møder.

Afprøvningen er sket ved, at peer-medarbejdere har støttet brugere af den regionale behandlingspsykiatri samt den kommunale socialpsykiatri i at lave personlige statements som brugerne har kunne anvende til myndighedsmøder, behandlingsmøder og andre møder.

Formålet var at undersøge om personlige statements fremmer recovery-orienteret praksis og bidrager til mere ligeværdige og personcentrerede møder.

Artikler om & fra projektet

Baggrunden for projektet

Udfordringerne med befolkningens mentale sundhed er kendte og voksende. Samtidig er det alment accepteret, at mennesker kan komme sig af selv alvorlige psykiske vanskeligheder. At komme sig, kaldes også recovery. Det gælder ikke længere, at ‘en gang syg, altid syg.’ Det er derfor afgørende, at den støtte der gives, bidrager til, at man kommer sig, så man ikke udvikler mere vedvarende mentale sundhedsproblemer.

Det er imidlertid ikke lykkes indsatserne at omstille sig til recovery-orienteret praksis. Studier finder løbende at; ”recovery er accepteret, men der mangler veje til at gå fra retorikken om recovery, til det konkrete samarbejde.” (Borg mfl, 2009). Enkelte studier konstaterer endda, at man har; ”failed to achieve consensus on how to realize the vision of recovery” (Yarborough mfl, 2016). Der er med andre ord en forståelse af, at recovery er mulig, men det stadig en udfordring at identificere konkrete praksisser, der hjælper flere med at leve et godt liv med deres sygdom.

Uklarheden om, hvad der konkret kendetegner recovery-orienteret praksis, stiller store krav til den enkelte peer, som forventes både at kunne vise vejen for kollegaerne samt tilpasse sig den eksisterende praksis. Der er derfor behov for at tydeliggøre peers rolle i forhold til opgaver og samspil med indsats og brugere, hvis peers skal spille den tiltænkte rolle i omstillingen til recovery.

Projektets parter

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Gå til kontaktsiden
Scroll to Top