Projekt ‘Vejen til hverdagslivet’ skal over 2½ år samarbejde med mindst 10 kommuner for at sikre, at så mange som muligt, der oplever psykisk mistrivsel, får gavn af den nyudviklede evidensbaserede peer-indsats af samme navn.
Projektet skal udvikle en metode til at forankre og sprede indsatsen ved at afprøve to forskellige tilgange til lokal drift af peer-indsatsen. Derudover skal projektet udvikle en social investeringsmodel i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.
Projektet gennemføres i samarbejde med bl.a. København, Fredericia, Rødovre og Kolding Kommune og er støttet af VELUX FONDEN med 6. mio. kroner. Projektet blev iværksat i 1. kvartal 2024 og forventes afsluttet juni 2026.
”Bevillingen støtter den nationale udbredelse af ’Vejen til hverdagslivet’, hvor kommuner og lokale frivillige sammen arbejder vidensbaseret om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Ud fra den dokumenterede viden om effekten af indsatsen skal bevillingen styrke mange mennesker de kommende år og vise, hvordan sociale opgaver kan løftes på nye måder,” Vibeke Lybecker, programchef i VELUX FONDEN.
Projektet støttes af
Det vil vi lykkes med!
Vi iværksætter projekt ‘Vejen til hverdagslivet’ for at styrke befolkningens mentale sundhed og give flere mennesker mulighed for at overvinde psykiske vanskeligheder. Projektet skal over 2½ år sikre, at så mange personer som muligt får gavn af ‘Vejen til hverdagslivet’, som er en nyudviklet evidensbaseret tilgang til psykisk mistrivsel og psykiske lidelser. Samtidig skal projektet udvikle en social investeringsmodel til forankring og spredning af indsatsen.
‘Vejen til hverdagslivet’ består af et manualiseret gruppeforløb på 11 mødegange samt tilbud om peer-to-peer følgeskab i op til seks måneder. Gruppeforløbene ledes af frivillige peers, som bringer deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed med ind i grupperne. Læs mere om peer-forløbet ‘Vejen til hverdagslivet’ her.
For en bred gruppe med psykisk mistrivsel
Målgruppen for projektet er personer over 18 år, der oplever nedsat psykisk funktionsevne, svarende til målgruppen for Servicelovens §82d. Dette afspejler, at “Vejen til hverdagslivet” er udviklet med henblik på at understøtte kommunernes muligheder for at arbejde forebyggende under Servicelovens §82. Samtidig ved vi fra lodtrækningsforsøget, at peer-indsatsen også er virksom for personer, som har sværere psykiske vanskeligheder.
Det er frivilligt for borgerne at deltage i ‘Vejen til hverdagslivet’ og ens deltagelse er anonym.
Evidens- og frivillighedsbaseret
Effekten af ’Vejen til hverdagslivet’ er målt i et nationalt lodtrækningsforsøg, der viser, at den nye peer-indsats har en signifikant bedre effekt end traditionelle indsatser alene i forhold til personlig recovery, funktionsevne og livskvalitet. Samtidig viser forskningsresultaterne, at peer-indsatsen er relevant for mennesker med både lettere og mere alvorlige psykiske vanskeligheder, som der på nuværende tidspunkt ikke kendes andre evidensbaserede tilbud til på socialområdet.
Forskningen blev gennemført sammen med Forskningsenheden for Recovery (Copenhagen Research Unit for Recovery) samt kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe. Læs mere om forskningen her.
Nyheder fra projektet
Ny forskning i gruppeforløbet ”Vejen til hverdagslivet” styrker forståelsen af peer-støtte
Vores samarbejdspartnere i Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery har netop publiceret...
(Læs mere)
Vil I samarbejde på tværs om frivillig peer-støtte?
Vil I samarbejde på tværs om frivillig peer-støtte? <h3>Vi støtter...
(Læs mere)
Ses vi på Folkemødet?
Kom og vær med i debatten på Folkemødet 2024 og...
(Læs mere)Projektets aktiviteter
I projektet samarbejder vi med kommuner på to forskellige måder. I de fire kommuner København, Fredericia, Rødovre og Kolding har vi lokale koordinatorer som varetager samarbejdet med kommunen, de frivillige peers og aktiviteterne i peer-forløbet. I de andre seks kommuner, understøtter vi lokale partnerskaber mellem kommune og civilsamfund i selv at drive indsatsen.
1. halvår 2024
Opstart af samarbejde med fire kommuner om samarbejde m. Peer-Partnerskabet
om intensiv afprøvning af peer-indsatsen ‘Vejen til hverdagslivet’
2. halvår 2024
Opstart af peer-gruppeforløb og følgeskab i fire kommuner i den intensive afprøvning
Opstart af samarbejde med seks kommuner
og lokale civilsamfundsorganisationer om
lokal afprøvning af ‘Vejen til hverdagslivet.’
2025 og frem til juni 2026
Fortsat samarbejde med fire kommuner om intensiv drift af ‘Vejen til hverdagslivet’
Uddannelse af lokale civilsamfundsorganisationer i de seks lokale partnerskaber
Opstart af peer-gruppeforløb og følgeskab drevet af lokale civilsamfundsorganisationer
Projektets to tilgange til spredning af peer-indsatsen
Intensiv afprøvning i fire kommuner
To steder i landet (København/Rødovre og Fredericia/Kolding) placeres en lokal koordinator, som skal samarbejde tæt med i de fire kommuner og lokalsamfundet. Den primære samarbejdspartner i hver kommune er den kommunale §82-indsats.
Gennem det lokale samarbejde samt optimering af driften af peer-indsatsen undersøges det, om det er muligt at gennemføre op til seks forløb af ‘Vejen til hverdagslivet’ årligt i hver kommune, samtidig med at kvaliteten – og dermed effekten – af peer-indsatsen bevares. Formålet med denne afprøvning er at blive klogere på, hvordan “Vejen til hverdagslivet” kan skaleres som en ny velfærdsløsning og spredes til hele landet.
Styrket lokalt samarbejde i seks kommuner
For at sikre, at peer-indsatsen også kan tilbydes i mindre kommuner, udvikles en ny decentral model, hvor medarbejdere i civilsamfundsorganisationer opkvalificeres til at gennemføre mindst to forløb af ‘Vejen til hverdagslivet.’
Opgaverne vil have mindre intensitet, men bestå af de samme grundelementer som i den anden model: rekruttering af deltagere og frivillige peers samt gennemførelse af peer-indsatsen i samarbejde med den lokale kommune.
Det er en del af metodeudviklingen, at den lokale medarbejder aflønnes af projektet.
Formålet er at afprøve en decentral model for drift og særligt at undersøge om effekten kan bevares.
De to tilgange evalueres ud fra deres omkostninger, kapacitet og kvalitet i forhold til lokale forhold. Begge tilgange skal styrke samarbejdet med de kommunale §82. Vores tidligere undersøgelser har vist, at under halvdelen af medarbejderne i §82 oplever at lykkes med brobygning til civilsamfundet, selvom to ud af tre medarbejdere oplever, at borgerne ønsker at deltage i civilsamfundet. Metodeudviklingen i projektet bygger på samskabelse og erfaringerne fra forskningsprojektet.
For at styrke den tidlige indsats overfor psykisk mistrivsel skal projektet i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond udvikle en generisk social investeringsmodel, der er brugbar i forskellige kommuner og som kan finansiere en langsigtet og levedygtig forankring af den evidensbaserede peer-metode.
Sociale investeringer som vej til styrkede tidlige indsatser
For at styrke den tidlige indsats i hele landet overfor psykisk mistrivsel, skal projektet i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond udvikle en generisk social investeringsmodel. Investeringsmodellen baserer sig på bl.a. forskningsresultaterne og SØM-modellen og skal være brugbar i forskellige kommuner.
Gennem den sociale investeringstilgang skal det være muligt at finansiere en langsigtet og levedygtig forankring af peer-forløbet ‘Vejen til hverdagslivet.’ Denne del af projektet gennemføres i samarbejde med en række kommuner, som har interesse herfor.
Baggrunden for projektet
Psykisk mistrivsel er en fremtrædende og voksende problemstilling både i Danmark og globalt, hvilket har skabt et presserende behov for indsatser, der ikke blot parkerer mennesker i en tilværelse som kronisk psykisk syge, men bidrager til, at mennesker kommer sig og kan leve en selvstændig tilværelse, som de selv ønsker det.
Støtte fra andre, der selv har egne erfaringer med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, betragtes som en af de vigtigste enkeltfaktorer for at give mennesker håb og personlig handlekraft til at opbygge et meningsfuldt hverdagsliv og opnå mental sundhed, trods de mange vanskeligheder og begrænsninger, som psykisk mistrivsel kan skabe. Denne form for støtte fra ligesindede kaldes peer-støtte og er en af de få praksisser, hvor der foreligger evidens for understøttelse af menneskers personlige recovery.