Når vi støtter hinanden ud fra livserfaringer
Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder. Peer-støtte gives på mange måder og i mange forskellige situationer.
Ens erfaringer behøver ikke være præcis de samme, for at man kan støtte hinanden på en meningsfuld måde. Forskellige oplevelser kan skabe de samme følelser i os.
For eksempel oplever mange under og efter en krise, at føle sig meget alene. Man kan miste håbet og have svært ved at se, hvordan ens liv kan blive som man drømmer om. Der kan også være mere konkrete erfaringer, som man deler og støtter hinanden i. Det kan være alt fra medicin, misbrug eller mobning. Dertil kommer ens fælles erfaringer med at bede om hjælp fra andre.
En frivillig peer har erfaring med at navigere i egne kriser og støtter typisk andre, der stadig er ved at finde ud af, hvad der er muligt, og hvad ens sårbarheder betyder i hverdagen. Støtten går ofte begge veje.
Støtte fra andre, der selv egne erfaringer med psykisk sårbarhed og psykiske lidelser, anses for at være en af de vigtigste enkeltfaktorer for at give mennesker håb og personlig handlekraft til at opbygge et meningsfuldt hverdagsliv.
Venner
Peer-støtte
Professionel hjælp
Gensidigheden og ligeværdet fra venskaber
Tydelige grænser og roller, for at det er trygt og konstruktivt at dele erfaringer.
Hvilken forskel gør Peer-Støtte?
Peer-støtte gør typisk en forskel for både en selv og andre. Både hvis man er et sted i livet, hvor det er muligt at støtte andre, og for dem, der møder nogen, der har prøvet at være i samme situation som en selv.
Er man ansat som peer i en organisation, gør man ofte også en forskel i forhold til, hvordan ens kollegaer ser på, hvad der er muligt for de mennesker man skal støtte.
I noget af litteraturen tales der om peer-støttegivere og modtagere. Det er lidt kunstigt. Alle der har været peer ved, at man ofte får lige så meget som man giver. Derfor hed det oprindeligt peer-to-peer. Men for genkendelighedens skyld kalder vi det peer-støtte ligesom Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Eksisterende viden - effekten af peer-støtte
Forskning vedr. effekten af peer-støtte er voksende. Den nuværende forskningsmæssige viden peger på, at:
Peer-støtte styrker typisk ens tiltro til, at man selv kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv. Denne tiltro, gør at man ofte vil være mere undersøgende og afprøve nye skridt i hverdagen – og være mere vedholdende hvis der opstår forhindringer.
Dette kaldes forskellige ting, herunder funktionsevne, self-efficacy m.m. De handler om personlig handlekraft, som det for eksempel forstås i WHO ICF.
Der er ikke noget mystisk i det. Når man selv kan gøre noget, kan man også skabe forandringer i sin tilværelse.
Peer-støtte skaber ofte håb og mod på forandringer i ens liv i retning af en mere meningsfuld, deltagende og håbefuld hverdag – ofte hvor man laver mere sammen med andre, uanset om det er i en forening, eller arbejde/ uddannelse.
Dette kaldes også personlig recovery. I praksis handler det om selv at kunne få en bedre forståelse af, hvad der er sket i ens liv, og hvad det betyder for hvor man er nu. Det er lettest når man er sammen med andre. Ingen har alle svarene på forhånd. Vi må finde ud af det sammen.
I peer-tilgangen spiller især meaning making, håb og social/menneskelig forbundethed en vigtig rolle.
Hvorfor skaber peer-støtte forandring i ens liv:
Når vi spørger, hvorfor man oplever disse forandringer hos en selv, når man er sammen baseret på levede erfaringer og peer-støtte, er der en række temaer, der går igen. Disse er også er beskrevet i litteraturen.
Gensidighed og håb
At dele erfaringer og finde genkendelse i hinanden har stor betydning. Kriser og psykisk sårbarhed er ofte noget man er alene med. Når man oplever at kunne genkende noget i hinanden, skaber det håb og man opdager hvor meget man har til fælles med andre.
»Ensomhed var faktisk noget, vi alle oplevede… Det var fantastisk at sætte ord på det i gruppen, og sådan har det været hele vejen igennem. Der har ikke været et tabu. Det har fået lov til at fylde så meget, som det skulle.« Forskning i peer-forløbet Vejen til hverdagslivet
»Når man møder en peer, der har stået i noget af det samme, lærer man af måden, de har håndteret det på. Man opdager, at man ikke behøver opfinde hjulet på ny, og det giver mod til selv at tage de næste skridt i hverdagen.« Link
At være ligeværdige, lære af hinanden og begive sig ud i hverdagen
Muligheden for at kunne vende bekymringer og dele sejre med hinanden som ligeværdige, har stor betydning for, om man tør tro på, at ens liv faktisk kan lade sig gøre – også selvom det måske er noget andet der er muligt, end man troede engang.
Få øje på det, man allerede har gjort
– og hvordan det giver mening. Ingen har ønsket at få det dårligt. Alle har kæmpet imod med næb & kløer. Det kan være let at glemme – særligt hvis det ikke er blevet anerkendt af andre, eller er usynligt imens andre har travlt med at hjælpe. At få øje på sig selv og det som er vigtigt for en selv, kræver ofte, at man møder nogen, der forstår, hvad man taler om – eller at man hører andre tale om det samme.
»Det var første gang, jeg følte, at nogen ikke bare så mine problemer som symptomer, men som noget, jeg havde kæmpet mig igennem. Man spejler sig i deres oplevelser og finder ud af, at man faktisk ikke er helt mærkelig eller helt alene.« Link
Artikler om peer-støtte
Mod på forandring - hvad vil det sige?
Når man taler om peer-støtte i forskningen er et gennemgående fund, at at peer-støtte skaber “mod på forandring i ens liv” – men hvad vil det sige?
Det kan lyde som en ting, man selvfølgelig bare kan, men kun hvis man glemmer, hvordan det er at stå i en krise, hvor man er kastet ud i noget, der gør det svært at genkende sig selv, støtte sig til andre og bruge sine stærke sider. Ofte ender man et nyt og ukendt sted, hvor det er uklart hvad man kan og hvad man kan holde til.
Det er derfor det at møde andre, som har været der, ofte er betydningsfuldt for en selv. Ikke for, at dvæle ved det skete, men fordi man ikke er længere er alene dette ukendte sted.
Håb er nødvendigt, men også en mundfuld
Håb og peer-støtte er uadskilleligt. Men håb kan også være forstyrrende, hvis man ikke helt kan rumme det. Mange fortæller, at de blev irriterede eller frustrerede, da de mødte nogen, som italesatte håbet om at komme tættere på en hverdag, man drømmer om. Her har vi samlet hvad peers selv siger, de har lært om håb:
Håb er:
- Troen på, at det kan lykkes
- Glimt af, at det kan være anderledes
- Noget man skal lære at tro på, men
også noget man kan få af andre - Der kan skubbes til håbet, så det
kommer tættere på - Håbet kan blive taget fra dig, men du vil også møde mennesker, der giver dig håbet tilbage
- Håb er at få øje på det, der er muligt. At få hjælp til at tænke sit liv på nye måder
- Det kan være forstyrrende når man først hører om håb. Man kan ikke altid rumme, at der er håb
- Håb kommer drypvist, selvom man ville ønske det bare kom når man har brug for det
- Håb er lysglimt i hverdagen, solen der pludselig skinner – lysglimt man kan øve sig i at se og huske
- Håb er en spire, der tager tid at gro
- Håb kan styrkes når vi deler vores historier
- Håb er, at man ikke er alene
Forbundethed
Vi får da talt sammen om det, der fylder - eller?
“Jeg synes, det er svært at gå hen og sige til nogen, at jeg har det svært. Jeg vil gerne have, at nogen spørger ind til mig.”
Sådan siger unge, når vi spørger dem. Selvom der i hver anden familie er en eller anden form for psykisk sårbarhed, betyder det ikke, at vi får talt åbent sammen blandt familie og venner.
Man vil nødig ligge andre til last, og det gode øjeblik, der bringer os videre sammen, opstår desværre meget sjældent. Generelt oplever de fleste med en eller anden form for psykisk sårbarhed, at være mere isolerede fra andre mennesker og fra samfundet, end andre.
Det betyder også, at de fleste, der løber ind i en krise eller hvor deres psykiske sårbarhed påvirker deres hverdagsliv mærkbart, tror de er alene om at slås med et problem, og at der derfor er noget i vejen med dem.
At lytte til andres erfaringer bidrager til, at hverdagens problemer lettere kan anskues som udfordringer, som andre også kender til, og som man kan komme videre med – fx afmagt, usikkerhed og besvær med kontakt til andre.
Peer-støtter skaber plads til ikke altid at føle sig forkert og anderledes, og giver mennesker en mulighed for at forstå sine reaktioner og følelser – i stedet for bare at føle sig ensom, anderledes og udenfor.
Gevinster for frivillige, der er peers
For mange frivillige, der har været peers, har det haft stor betydning at kunne bruge sine erfaringer til gavn for andre. Her er nogle af forandringer mange peers har oplevet, ved at bruge deres erfaringer til at støtte andre:
- At opdage og se ens erfaringer med kriser og sårbarheder som en vigtig ressource.
- Modvirker at man tænker negativt om sig selv, på grund af fx en diagnose.
- Øger ens selvværd bl.a. ved at man får mulighed for at gøre noget meningsfuldt for andre.
- Styrket oplevelse af at høre til et sted, sammen med andre mennesker, i modsætning til at føle sig anderledes.
- Noget meningsfuldt at lave i hverdagen. Både hvis man har et arbejde, hvor man ikke kan bruge den side af sig selv, men også hvis man ikke har for meget fritid, hvor sengen er blevet både ens bedste ven og værste fjende.
- At være peer er for nogle en indgang til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
- Bidrager til kompetence- og netværksopbygning samt et styrket CV.
- Er en måde at prøve sig selv af på, og opbygge kompetencer, netværk og ressourcer.
Derudover er der mange andre store og små gevinster ved at være peer. Noget af det vi hører oftest, er alt det man lærer fra andre, som man kan bruge i sin egen proces eller spejle sig i. Dertil kommer, at selvom man er kommet videre i sit liv med fx. uddannelse eller parforhold, kan man lige som alle andre mangle nogen at vende sine oplevelser og erfaringer med.
CHIME - metoderammen til at forstå peer-støtte
De forandringer peer-støtte bidrager til, sættes typisk ind i en ramme kaldet C.H.I.M.E., der er fem områder i et menneskes tilværelse, der hver især eller i kombination, fremmer, at man står stærkere i hverdagen:
- Forbundethed (connectedness)
- Håb og optimisme (hope and optimism)
- Identitet (identity)
- Mening med tilværelsen (meaning in life)
- Empowerment
CHIME blev først udarbejdet af Mary Leamy et. al (2011) på baggrund af en systematisk gennemgang af et bredt udsnit af den tilgængelige litteratur om, hvad der fremmer en håbefuld, meningsfuld og selvstændig tilværelse.
Vi har beskrevet CHIME mere uddybende i vores tidligere arbejde med peer-støtte:
Hvorfor fokuserer vi på peer-støtte?
Det Sociale Netværk og SIND, der står bag Peer Partnerskabet, er to foreninger, der bygger på det enkelte menneskes værdi og ser fællesskabet som en nødvendig forudsætning for, at vi trives som mennesker.
Vi har set, hvordan peer-støtte har givet mennesker i selv svære udsatte situationer, håbet og magten over deres hverdag tilbage. Vi har også set peer-støtte bidrage til at mennesker tager ny kontakt til familier og venner samt får mod på at realisere sine drømme i form af uddannelse, beskæftigelse m.m.
For os er betydningen af, at møde nogen andre der har prøvet noget af det samme, svær at overvurdere. Kriser og sårbarheder kan være svære nok at forstå for en selv, men hvis det man oplever og det man selv tænker, ikke anerkendes af andre, kan man føle sig meget alene og have svært ved at få øje på handlemuligheder.
Samtidig kan kriser og sårbarheder udfordre os på vores selvbestemmelse. Der kan være situationer, hvor vi må støtte os til andre eller bare ikke kan gøre som vi vil. I disse situationer er det afgørende at man oplever at have mulighed for at handle og træffe valg af betydning for sig selv.
Peer-støtte er støtte til at være den du er. Derfor siger vi også, at du er ok, som den du er. Peer-støtte er ligeværdig støtte i øjenhøjde. En peer ved ikke bedre end dig, men ved hvor vigtigt det er, at der er plads til det du vil sige og den måde du forstår det der sker, på.
Kilder:
Korsbek, L. (2016). Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver. For Peer Netværket Danmark | Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden (2018). Peer‐støttens Resultater – Erfaringer fra Projekt Peer‐støtte i Region Hovedstaden. Rapport | Repper, J (2013). Peer Support Workers: Theory and Practice. ImROC | Gillard, S., Gibson, S., Holley, J., & Lucock, M. (2015). Developing a change model for peer worker interventions in mental health services: A qualitative research study. Epidemiology and Psychiatric Sciences, 24(5), 435-445 | Socialstyrelsen (2018). Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats. Slutevaluering | Socialstyrelsen (2018). Modeller for brug af peer-støtte i den regionale og kommunale indsats. Dertil arbejder vi med en række andre kilder og randomiserede studier.