Projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet

Projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” skal metodeudvikle og dokumentere effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig forbyggende peer-indsats for mennesker med psykisk sårbarhed. Indsatsen skal gennem gruppebaseret støtte og individuelt følgeskab, bidrage til at flere psykisk sårbare står stærkere i hverdagen.

Projektet gennemføres fra 2019-2022 i samarbejde med kommunerne København, Helsingør og Fredericia indenfor rammerne af SEL §82d. Ud over at gøre en forskel for borgere, der henvender sig til kommunerne om støtte, har samarbejdet til formål at styrke brobygning mellem kommune og civilsamfund.

Projektet indeholder en effektmåling af peer-indsatsen, der gennemføres af Forskningsenheden Psykiatrisk Center København.

VELUX FONDEN støtter projektet med 11. millioner kroner og er eneste bidragsyder i hele den treårige periode.

Fra 2019-2022 samarbejder vi med København, Helsingør og Fredericia kommune indenfor rammerne af §82d

“”VELUX FONDEN støtter projektet, fordi der er brug for udvikling af nye forebyggende indsatser, så det store antal borgere med psykisk mistrivsel ikke udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser. Samtidig skal projektet guide psykisk sårbare ind i konstruktive fællesskaber, hvilket flugter med vores strategi.

Velux Fonden 9.9 + gennemsigtigr
Som fond har vi en særlig mulighed for at give rum til udvikling, og vi kan se, at der er plads til og behov for yderligere viden om effekten af peer-indsatser i civilsamfundet, da flere og flere indsatser beror på peers. Peer-indsatsen foregår i civilsamfundet, men beror på opbygningen af konstruktivt samarbejde mellem kommune og civilsamfund, som vi har store forventninger til.”

Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN

Frivillige peers laver gruppeforløb og følgeskab

I kommunerne København, Helsingør og Fredericia er engagerede lokale borgere frivillige. De gennemfører gruppeforløb og følgeskab med inddragelse af deres egne levede erfaringer. Tidligere erfaringer med peer-støtte, lægger vægt på, at det gør en stor forskel, når man oplever at selv svære perioder i ens liv, er en vigtigt ressource for andre.

I projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ har vi placeret en lokal koordinator i hver by, til at varetage den daglige kontakt og sparring med de frivillige. Derudover er der en manual og uddannelse i at gennemføre gruppeforløbet. Manualen baserer sig på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om hvad det er vigtigt at have med i et peer-gruppeforløb. Det individuelle følgeskab baserer sig på partnerskabets erfaringer med at udvikle peer-følgeskab i Bro til Hverdagslivet.

På det engelske Wikipedia finder man den korteste definition på peer-støtte: “Been there, done that”

Levede erfaringer på alle niveauer

Peers indgår på alle niveauer i projektet – fra udarbejdelsen af projektets design, i hverdagens aktiviteter og i forskningsindsatsen. Denne inddragelse af brugerperspektivet på alle niveauer, er mange steder i udlandet en selvfølge, men endnu ikke i Danmark.

Vores indledende erfaringer viser et stort overlap mellem de behov vi ud fra levede erfaringer har peget på i et projekt, og de indsatser der forskningsmæssigt har vist sig at have effekt.

Et af vores mål er at medvirke til at gøre det til fast praksis, at brugere indgår i både at definere og gennemføre forskning.

Hvad er udfordringen?

Antallet af danskere, der kæmper med psykiatriske problematikker og mentale sundhedsproblemer, er stigende.

Kommunernes Landsforening har registreret en vækst på ca. 80 pct. fra 2010 til 2016 i antallet af ydelser i kommunerne til især borgere med lettere problematikker. I samme periode er antallet af ambulante patienter i psykiatrien steget med knap 30 pct. (andre opgørelser siger 47 pct.).

Der er behov for nytænkning i alle hjørner af vores samfund,  så vi sammen kan gribe flere mennesker, inden de udvikler alvorlige psykiske problemer.

Samtidig med, at der ses en bekymrende ændring i befolkningens mentale sundhed, er det fortsat ikke veldokumenteret, hvilke udfordringer og behov der er med til at skabe denne udvikling.

En væsentlig del af projektets forskningsindsats, handler derfor om at få en bedre forståelse af hvilke udfordringer og behov, der fylder i psykisk sårbares hverdag og medvirker til at skabe deres nuværende situation.

Vi har som civilsamfund et medansvar for, at omsætte de mange individuelle erfaringer med det, der gør en meningsfuld forskel i  hverdagen, til indsatser for psykisk sårbare.

Det indledende design af peer-indsatsen
i projekt "Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet"

Bemærk: Randomisering sker kun imens vi gennemfører RCT (september 2020 – ultimo 2021)

Hvordan forstår vi psykisk sårbarhed

Projekt ’Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet’ henvender sig til psykisk sårbare, der er i en situation, hvor ens problemer kan være forbigående, eller kan udvikle sig til at blive mere eller mindre vedvarende problemer – afhængig af hvilken støtte og muligheder der er i hverdagen.

Mere konkret er målgruppen for projektet, borgere over 18 år, der henvender sig til de kommunale indsatse for støtte og hjælp grundet psykisk sårbarhed, og som oplever nedsat psykisk funktionsevne, svarende til målgruppen for servicelovens §82.

Nedsat psykisk funktionsevne dækker over mental sundhed og psykisk sygdom.

Scroll til toppen