Download materialer
Her kan du downloade nogle af de materialer, vi har udviklet i Peer-Partnerskabet. Materialerne anvendes både af os selv og af vores samarbejdspartnere.
De materialer du finder her, retter sig mod at blive brugt i hverdagen i det konkrete samarbejde om recovery og inddragelse. De fleste af materialerne udvikler vi fortsat. Det gør vi altid i et tæt samarbejde mellem mennesker som kender psykisk sårbarhed på egen krop, peers, social- og sundhedsfaglige medarbejdere samt pårørende.
Du er velkommen til at anvende materialerne, men du må ikke ændre dem. Du er også velkommen til at citere fra materialerne, så længe du tydeligt angiver hvor de er fra.
Det er gratis at downloade og anvende materialerne. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til dem
Klik for at gå direkte til materialerne:
Klik på fanen, der passer til den region, du bor i. Er du i tvivl eller bor i en anden region, så vælg bare en.
DOWNLOAD ‘GUIDE TIL ET GODT HVERDAGSLIV’
Version: Region Hovedstaden, 2. oplag, 2022
Guide til et godt hverdagsliv’ henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med egne eller andres recovery-processer. Guiden er skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommuner. Mange peer-medarbejdere anvender guiden i deres arbejde.
Det er gratis at downloade og bruge både guiden og redskaberne. Du må dog ikke lave om på indholdet – spørg os, hvis du er i tvivl.
Forfatter og ansvarshavende: Klavs Serup Rasmussen
Illustrationer: Lais Christensen og Maya Ikeda Madsen
Forsidefoto: Jette Nielsen
Model (forside): Katrine Fokdal
Layout: Gitte Thrane
Korrektur: Lisa Beard
2. Oplag: 14.000
ISBN: 978-87-974129-0-9
EAN: 9788797412909
Udgivet med støtte fra TrygFonden.
© 2022 Peer-Partnerskabet
Indholdet må gerne citeres med tydelig kildehenvisning
DOWNLOAD ‘GUIDE TIL ET GODT HVERDAGSLIV’
Version: Region Sjælland, 2. oplag, 2022
Guide til et godt hverdagsliv’ henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med egne eller andres recovery-processer. Guiden er skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommuner. Mange peer-medarbejdere anvender guiden i deres arbejde.
Det er gratis at downloade og bruge både guiden og redskaberne. Du må dog ikke lave om på indholdet – spørg os, hvis du er i tvivl.
Forfatter og ansvarshavende: Klavs Serup Rasmussen
Illustrationer: Lais Christensen og Maya Ikeda Madsen
Forsidefoto: Jette Nielsen
Model (forside): Katrine Fokdal
Layout: Gitte Thrane
Korrektur: Lisa Beard
2. Oplag: 14.000
ISBN: 978-87-974129-0-9
EAN: 9788797412909
Udgivet med støtte fra TrygFonden.
© 2022 Peer-Partnerskabet
Indholdet må gerne citeres med tydelig kildehenvisning
I 2024 udgives en version af guiden tilpasset Region Syddanmark.
Såfremt du har spørgsmål vedr. udarbejdelsen, kan du kontakte PsykInfo-konsulent Lene Gilsaa på mail: Lene.Gilsaa@rsyd.dk
Download redskaber fra guiden i printervenligt format
Klik på fanen, der passer til den region, du bor i. Er du i tvivl eller bor i en anden region, så vælg bare en.
Region Hovedstaden (RHP)
Her kan du downloade de syv redskaber fra ‘Guide til et godt hverdagsliv’ (2. udgave) i en printervenlig udgave.
Guiden anvendes bl.a. af Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune.
Tidslinjen kan bruges til at forstå og skabe mening i det, der er sket. Det gør det ofte lettere at være i den situation, man er i. Samtidig kan tidslinjen hjælpe dig med se, hvad og hvem der er vigtige i dit liv.
Det hjælper at udtrykke sig kreativt, når man skal komme sig. Hvis du har det godt med at skrive, er en dagbog let at gå i gang med. Skrivning samler tankerne og er med til at sætte ord på begivenheder og følelser.
Du kan bruge en tryghedsplan til at være opmærksom på, hvad der giver dig overskud. Planen kan også bruges til at skelne mellem situationer, du selv kan klare, og hvornår du har brug for hjælp fra andre. Del din plan med dem, du gerne vil have støtte fra.
Du kan lave et ugeoverblik her, på en serviet, et stykke papir, eller hvad du nu har lyst til. Du kan også bruge din telefon. Alt er ikke lige let. Du kan markere, hvad der giver eller kræver energi, med minusser og plusser.
Du kender mennesker på forskellige måder. Skriv dem ind i netværkskortet, så du husker dem og får overblik. Hvem kan du være
dig selv sammen med? Hvem er bedst til en bio-tur? Hvem vil være en støtte, hvis du har det skidt?
Her kan du skrive om dine drømme for fremtiden, og hvad du føler dig parat til at tage hul på. Skriv også, hvad du har brug for, at andre hjælper dig med. Det er ikke vigtigt, om alting lykkes, som du skriver her, men at du finder ud af, hvad der fungerer for dig. Prøv dig frem. Du kan lave nye personlige mål senere.
Her beskriver du, hvem du ser dig selv som og hvad der er vigtigt for dig, i dine egne ord. Samtidig skriver du også, hvad du gerne vil have hjælp til, uden at sige hvad hjælpen skal være. Det giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres viden og erfaringer. Sammen kan I beslutte, hvad I gør.
Region Sjælland (RS)
Her kan du downloade de syv redskaber fra ‘Guide til et godt hverdagsliv’ (2. udgave) i en printervenlig udgave.
Guiden anvendes bl.a. af psykiatrien i Region Sjælland.
Kontakt Psyk Info i Region Sjælland for at høre mere.
Tidslinjen kan bruges til at forstå og skabe mening i det, der er sket. Det gør det ofte lettere at være i den situation, man er i. Samtidig kan tidslinjen hjælpe dig med se, hvad og hvem der er vigtige i dit liv.
Det hjælper at udtrykke sig kreativt, når man skal komme sig. Hvis du har det godt med at skrive, er en dagbog let at gå i gang med. Skrivning samler tankerne og er med til at sætte ord på begivenheder og følelser.
Du kan bruge en tryghedsplan til at være opmærksom på, hvad der giver dig overskud. Planen kan også bruges til at skelne mellem situationer, du selv kan klare, og hvornår du har brug for hjælp fra andre. Del din plan med dem, du gerne vil have støtte fra.
Du kan lave et ugeoverblik her, på en serviet, et stykke papir, eller hvad du nu har lyst til. Du kan også bruge din telefon. Alt er ikke lige let. Du kan markere, hvad der giver eller kræver energi, med minusser og plusser.
Du kender mennesker på forskellige måder. Skriv dem ind i netværkskortet, så du husker dem og får overblik. Hvem kan du være
dig selv sammen med? Hvem er bedst til en bio-tur? Hvem vil være en støtte, hvis du har det skidt?
Her kan du skrive om dine drømme for fremtiden, og hvad du føler dig parat til at tage hul på. Skriv også, hvad du har brug for, at andre hjælper dig med. Det er ikke vigtigt, om alting lykkes, som du skriver her, men at du finder ud af, hvad der fungerer for dig. Prøv dig frem. Du kan lave nye personlige mål senere.
Her beskriver du, hvem du ser dig selv som og hvad der er vigtigt for dig, i dine egne ord. Samtidig skriver du også, hvad du gerne vil have hjælp til, uden at sige hvad hjælpen skal være. Det giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres viden og erfaringer. Sammen kan I beslutte, hvad I gør.
I 2024 udgives en version af guiden tilpasset Region Syddanmark.
Såfremt du har spørgsmål vedr. udarbejdelsen, kan du kontakte PsykInfo-konsulent Lene Gilsaa på mail: Lene.Gilsaa@rsyd.dk
Download A4-arket Personlige Statements
Dine ønsker som udgangspunkt for samarbejdet
Om personlige statements
Personlige statements er fire spørgsmål samlet på et A4-ark, hvor man kan skrive, hvordan man ser sig selv, hvad der er vigtigt for en selv, og ens ønsker til, hvad andre kan hjælpe en med.
Man kan lave personlige statements når man vil og bruge dem til hvad man vil. Du behøver heller ikke bruge arket – nogle deler spørgsmålene op. Andre taler blot om det ene.
Personlige statements kan bruges til møder med medarbejdere under for eksempel en indlæggelse i psykiatrien eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenteret. Det er også blevet brugt at tale med ens naboer og til sociale sammenkomster, hvor det gav ro i sindet at have et svar parat, hvis man blev spurgt om noget personligt.
Hvad skriver man?
Når man laver personlige statements beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have.
Det gør det lettere at træffe fælles beslutninger om hvad man kan gøre sammen, som kan fungere i hverdagen.
