Når vi støtter hinanden ud fra livserfaringer

Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder. Peer-støtte gives på mange måder og i mange forskellige situationer.

Ens erfaringer behøver ikke være præcis de samme, for at man kan støtte hinanden på en meningsfuld måde. Forskellige oplevelser kan skabe de samme følelser i os. Under og efter en krise oplever mange for eksempel, at føle sig meget alene. Man kan miste håbet og have svært ved at se, hvordan ens liv kan blive som man drømmer om. Der kan også være mere konkrete erfaringer, som man deler og støtter hinanden i. Fx med medicin, misbrug eller mobning. Dertil kommer erfaringerne med at bede om hjælp fra andre.

En frivillig peer har typisk fået de værste kriser lidt på afstand og støtter andre, der stadig er ved at finde ud af, hvad der er muligt for en selv, og hvad ens sårbarheder betyder i hverdagen.

stephen-arnold-xSTQzSLJA4c-unsplash

Der er stigende forskningsmæssig viden om betydningen af peer-støtte. Har man selv haft kriser eller er man psykisk sårbar, er det vigtigste dog at møde andre med lignende erfaringer – og finde ud af, hvilken forskel det gør for en selv.

Hvilken forskel gør Peer-Støtte?

Peer-støtte gør typisk en forskel for alle parter. Både for de, der er et sted i livet, hvor det er muligt at støtte andre, og for de, der møder andre, der har prøvet at være i samme situation som dem. Er peers ansat i en organisation, gør de ofte også en forskel i organisationskulturen.

I meget af litteraturen tales der om peer-støttegivere og modtagere. Alle der har været peer ved, at man ofte får lige så meget som man giver. Derfor hedder det egentlig peer-to-peer. Men for genkendelighedens skyld  kalder vi det peer-støtte ligesom Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Ud fra den eksisterende viden - effekten af peer-støtte

Forskning vedr. effekten af peer-støtte er stigende, så følg med! Vi udbygger løbende denne del. De nuværende resultater peger på, at:

Peer-støtte typisk styrker ens tiltro til, at man selv kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv. Denne tiltro til sig selv, betyder at man ofte vil turde mere i hverdagen, og være mere vedholdende hvis der forhindringer. Dette kaldes også self-efficacy.

Peer-støtte har en effekt i fh.t. at skabe håb og mod at skabe forandringer i ens liv i retning af en mere meningsfuld, deltagende og håbefuld hverdag – ofte hvor man laver noget sammen med andre mennesker fx i ens lokalsamfund, foreninger eller måske i form i arbejde eller uddannelse. Dette kaldes også at komme sig. Særligt i forhold til det, der kaldes personlig recovery har peer-støtte en effekt.

Hvordan gør peer-støtte en forskel:

Hvilken betydning det har, og hvilken forandring man oplever, når vi støtter hinanden ud fra vores levede erfaringer, afhænger selvfølgelig af, hvem man er og hvor man er i livet. Dog er der en række temaer der går igen, når vi spørger mennesker, hvad peer-støtte har betydet for dem:

  • Styrket tro på sig selv og ens muligheder
  • Mere kontakt til andre mennesker og oplevelsen af have noget
    til fælles med andre
  • Mere motivation til at  skabe forandringer i ens hverdag og
    større tiltro til ens egne styrker
  • Inspiration til at gøre noget for en selv, som man selv
    finder meningsfuldt
  • Færre fordomme og mindre skam, ved at opleve at det man har været ude for er almindeligt og kan være værdifuldt for andre

Disse  oplevelser går igen, uanset om det er frivillige eller lønnede peers man møder. Du skal ikke se det som en facitliste – meget afhænger som sagt af, hvor man selv er i livet – men det er de forandringer der oftest beskrives.

Hvorfor skaber peer-støtte forandringer:

Når vi spørger, hvorfor man oplever disse forandringer hos en selv, er der en række temaer, der går igen, som også er beskrevet i litteraturen. Noget af det, der virker forandrende ved peer-støtte kan beskrives på mange måder – vi skriver ud fra, hvordan det opleves som menneske:

Gensidighed og håb
At dele erfaringer og finde genkendelse i hinanden har stor betydning. Kriser og psykisk sårbarhed er ofte noget man er alene med. Når man oplever at kunne genkende noget i hinanden, skaber det håb og man opdager hvor meget man har til fælles med andre.

At være ligeværdige, lære af hinanden og begive sig ud i hverdagen
Muligheden for at kunne vende bekymringer og dele hinandens historier og sejre som ligeværdige, har stor betydning for, om man selv tør tro på, at ens liv faktisk kan lade sig gøre – også selvom det måske er noget andet der er muligt, end man troede engang.

“Det gav mig næring og håb, hver gang jeg oplevede, at de andre havde succesoplevelser og rykkede sig – selv de små skridt.”

Få øje på det man har gjort
Ingen har ønsket at få det dårligt. Alle har kæmpet imod med næb & kløer. Det kan være let at glemme – særligt hvis det ikke er blevet anerkendt af andre, eller er usynligt imens andre har travlt med at hjælpe. At få øje på sig selv og alt det man gør, kræver ofte, at man har nogen, der forstår, hvad man taler om – eller hører andre tale om det samme.

Rollemodeller
Forandring er ikke mulig, medmindre der er en tro på, at et bedre liv er muligt og opnåeligt. Betydningen af, at møde en peer og se at det kan lade sig gøre at komme videre, kan ganske enkelt ikke overvurderes.

Mod på forandring - hvad vil det sige?

Ofte taler vi om, hvor man skal hen, men ikke om hvor vi har været.

Derved glemmer vi, hvordan det er at stå i en krise, med al dens uvished, alenehed, selvbebrejdelser og forskellige former for angst og afmagt. Det er derfor det at møde andre, som har været der, er så vigtigt. Ikke for, at vi skal dvæle ved det skete, men fordi det betyder meget at blive mødt, der hvor man er. Først da kan man få mod på forandring.

En peer har beskrevet den forandring han bidrager til, sådan her: ‘Det handler om at hjælpe hinanden med at turde vende sig om og have håb, drømme og mål for fremtiden.”

Håb er nødvendigt, men også en mundfuld

Håb og peer-støtte er uadskilleligt. Men håb kan også være  forstyrrende, hvis man ikke helt kan rumme det. Mange fortæller, at de blev irriterede eller frustrerede, da de mødte nogen, som italesatte håbet om at komme tættere på en hverdag, man drømmer om.  Her har vi samlet hvad peers selv siger, de har lært om håb:

Håb er:

  • Troen på, at det kan lykkes
  • Glimt af, at det kan være anderledes
  • Noget man skal lære at tro på, men
    også noget man kan få af andre
  • Der kan skubbes til håbet, så det
    kommer tættere på
  • Håbet kan blive taget fra dig, men du vil også møde mennesker, der giver dig håbet tilbage
  • Er at få øje på det, der er muligt. At få hjælp til at tænke sit liv på nye måder
  • Det kan være forstyrrende når man først hører om håb. Man kan ikke altid rumme, at der er håb
  • Håb kommer drypvist, selvom man ville ønske det bare kom når man har brug for det
  • Håb er lysglimt i hverdagen, solen der pludselig skinner – lysglimt man kan øve sig i at se og huske
  • Håb er en spire, der tager tid at gro
  • Håb kan styrkes når vi deler vores historier
  • Håb er, at man ikke er alene

Forbundethed

Vi får da talt sammen om det, der fylder - eller?

Jeg synes, det er svært at gå hen og sige til nogen, at jeg har det svært. Jeg vil gerne have, at nogen spørger ind til mig.”

Sådan siger unge, når vi spørger dem. Selvom der i hver anden familie er en eller anden form for psykisk sårbarhed, betyder det ikke, at vi får talt åbent sammen blandt familie og venner.

Man vil nødig ligge andre til last, og det gode øjeblik, der bringer os videre sammen, opstår desværre meget sjældent. Generelt oplever de fleste med en eller anden form for psykisk sårbarhed, at være mere isolerede fra andre mennesker og fra samfundet, end andre.

Det betyder også, at de fleste, der løber ind i en krise eller hvor deres psykiske sårbarhed påvirker deres hverdagsliv mærkbart, tror de er alene om at slås med et problem, og at der derfor er noget i vejen med dem.

At lytte til andres erfaringer bidrager til, at hverdagens problemer lettere kan anskues som udfordringer, som andre også kender til, og som man kan komme videre med – fx afmagt, usikkerhed og besvær med kontakt til andre.

Peer-støtter skaber plads til ikke altid at føle sig forkert og anderledes, og giver mennesker en mulighed for at forstå sine reaktioner og følelser – i stedet for bare at føle sig ensom, anderledes og udenfor.

Gevinster for frivillige, der er peers

For mange frivillige, der har været peers, har det haft stor betydning at kunne bruge sine erfaringer til gavn for andre. Her er nogle af forandringer mange peers har oplevet, ved at bruge deres erfaringer til at støtte andre:

  • At opdage og se ens erfaringer med kriser og sårbarheder som en vigtig ressource.
  • Modvirker at man tænker negativt om sig selv, på grund af fx en diagnose.
  • Øger ens selvværd bl.a. ved at man får mulighed for at gøre noget meningsfuldt for andre.
  • Styrket oplevelse af at høre til et sted, sammen med andre mennesker, i modsætning til at føle sig anderledes.
  • Noget meningsfuldt at lave i hverdagen. Både hvis man har et arbejde, hvor man ikke kan bruge den side af sig selv, men også hvis man ikke har for meget fritid, hvor sengen er blevet både ens bedste ven og værste fjende.
  • At være peer er for nogle en indgang til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
  • Bidrager til kompetence- og netværksopbygning samt et styrket CV.
  • Er en måde at prøve sig selv af på, og opbygge kompetencer, netværk og ressourcer.

Derudover er der mange andre store og små gevinster ved at være peer. Noget af det vi hører oftest, er alt det man lærer fra andre, som man kan bruge i sin egen proces eller spejle sig i. Dertil kommer, at selvom man er kommet videre i sit liv med fx. uddannelse eller parforhold, kan man lige som alle andre mangle nogen at vende sine oplevelser og erfaringer med.

CHIME - metoderammen til at forstå peer-støtte

De forandringer peer-støtte bidrager til, sættes typisk ind i en ramme kaldet C.H.I.M.E., der er fem områder i et menneskes tilværelse, der hver især eller i kombination, fremmer, at man står stærkere i hverdagen:

  • Forbundethed (connectedness)
  • Håb og optimisme (hope and optimism)
  • Identitet (identity)
  • Mening med tilværelsen (meaning in life)
  • Empowerment

CHIME blev først udarbejdet af Mary Leamy et. al (2011) på baggrund af en systematisk gennemgang af et bredt udsnit af den tilgængelige litteratur om, hvad der fremmer en håbefuld, meningsfuld og selvstændig tilværelse.

Vi har i vores tidligere arbejde med peer-støtte beskrevet CHIME mere grundigt:

Hvorfor fokuserer vi på peer-støtte?

Der er stigende viden om  betydningen af at støtte hinanden på basis af fælles livserfaringer. Ikke kun i forhold til ens selvforståelse og identitet, men i særlig grad også i forhold til at finde ny mening og retning i sit liv.

Både Det Sociale Netværk og SIND, der står bag Peer Partnerskabet, er foreninger der bygger på et frivilligt engagement og har til formål at trække på de styrker vi har sammen som mennesker.

Vi kender selv til kriser og psykiske sårbarhed i mange afskygninger – fra det næsten umærkelige til de sårbarheder, der i perioder bestemmer hvad der er muligt for en. Vi vil gøre en forskel i alle de

https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/self-efficacy-er-vigtigste-livskvalitetsfaktor

Både i Danmark og resten af verden bliver denne form for støtte mellem mennesker, kaldet peer-støtte, er stadigt vigtigere  bidrag at flest muligt, har et godt og meningsfuldt hverdagsliv.

Tidligere undersøgelser har udpeget peer-støtte til at  være en særligt god tilgang til at træde stier tilbage til hverdagslivet.



I Peer-Partnerskabet tror vi på, at erfaringsbaseret viden og støtte, er en af de vigtigste veje at gå, når der skal skabes nye og bedre løsninger i vores samfund.

Der er bred enighed om – også i kommunerne – at fremtidens løsninger helt naturligt bygger på brobygning til lokalsamfundets fællesskaber, da de specialiserede tilgange risikerer at isolere borgerne sammen med de fagprofessionelle, og reducere borgerens handlekraft.

For os handler det om at gøre det muligt for alle for at være noget for andre
– i stedet for at være anderledes i kraft af fx. en diagnose eller et problem.

Kilder:

Korsbek, L. (2016). Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver. For Peer Netværket Danmark | Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden (2018). Peer‐støttens Resultater – Erfaringer fra Projekt Peer‐støtte i Region Hovedstaden. Rapport | Repper, J (2013). Peer Support Workers: Theory and Practice. ImROC | Gillard, S., Gibson, S., Holley, J., & Lucock, M. (2015). Developing a change model for peer worker interventions in mental health services: A qualitative research study. Epidemiology and Psychiatric Sciences, 24(5), 435-445 | Socialstyrelsen (2018). Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats. Slutevaluering | Socialstyrelsen (2018). Modeller for brug af peer-støtte i den regionale og kommunale indsats. Dertil arbejder vi med en række andre kilder og randomiserede studier.

Scroll til toppen