Hvordan gør vi brugerens stemme uundværlig?
Spørgsmålet ’hvordan gør vi brugerens stemme uundværlig i planlægning og udførsel af indsatser’ var omdrejningspunktet for Peer-Partnerskabets læringssymposium en regnfuld junidag i Odense. Symposiet viste både, hvor langt man er kommet i drøftelserne om brugerens plads i samarbejdet, men også hvor lang vej, der er, før brugerens viden bliver taget lige så alvorlig som den faglige. Heldigvis bød dagen også på en masse konkrete løsninger på, hvordan man lave små ændringer i den daglige praksis for at nå derhen, hvor brugerens stemme bliver uundværlig.
Af Marie Vester Koch
Kalenderen sagde sommer, men regnen sagde noget andet, da deltagerne tirsdag den 9. juni ankom til læringssymposium i Odense. Paraplyerne var slået op, og vinden rev i jakkerne, men indenfor var stemningen en helt anden. Her summede lokalet af gensyn og nysgerrighed, da peers og fagprofessionelle fra hele landet fandt deres pladser omkring bordene.
De kom fra kommuner, regioner og civilsamfund. Nogle med egne erfaringer som brugere af systemet, andre med mange års faglig erfaring. Fælles for dem alle var ønsket om at undersøge ét spørgsmål:
Hvordan gør vi brugerens stemme uundværlig i planlægning og udførsel af indsatser?
Det spørgsmål blev omdrejningspunktet for en dag fyldt med refleksion, dialog og konkrete idéer til, hvordan brugerens viden kan blive en naturlig og nødvendig del af praksis.
Tænk med, ikke om
Dagens første oplæg blev holdt af konsulent Line Top Abildtrup, som satte scenen for de mange samtaler, der skulle følge.
Line Top Abildtrup begyndte med at lægge fast, at ”man kan ikke samskabe, hvis de rigtige mennesker ikke er med i samarbejdet” og understregede dermed, at hvis brugeren mangler i samarbejdet, vil der ikke være tale om reel samskabelse.
Netop samskabelse blev et omdrejningspunkt for symposiet, fordi Line Top Abildtrup pegede på, at når vi taler om brugerinddragelse, så kan det faktisk være en barriere for, at brugeren får reel indflydelse.
Når vi taler om at inddrage nogen, ligger initiativet og retten til at sætte dagsorden stadig hos dem, der har magten til at invitere indenfor. Samskabelse peger på noget andet. At alle omkring bordet er med til at skabe retningen, og bidrager med viden, som er nødvendig for at finde de bedste løsninger.
En anden barriere, Line Top Abildtrup pegede på, handler om den professionalisme, vi alle tager med os på arbejde – uanset om vi er peers eller fagpersoner.
Vi kommer med erfaringer, metoder og en forestilling om, hvad der er det rigtige at gøre. Men netop den faglige sikkerhed kan nogle gange komme til at stå i vejen for nysgerrigheden. For hvis vi allerede tror, vi kender svaret, bliver det sværere at lytte til de erfaringer, drømme og behov, som den enkelte bruger bringer med sig.
Undervejs i sit oplæg inviterede Line Top Abildtrup også deltagerne til at undersøge, hvad der egentlig står i vejen for, at brugerens stemme får den plads, de fleste er enige om, at den fortjener. Det affødte en drøftelse om ’de 3 p’er’ (privat, personlig og professionel), hvor der blandt deltagerne var uenighed om, hvorvidt det er en skadelig eller brugbar ramme for, hvordan man skal indgå i et samarbejde med brugerne.
Da Lines Top Abildtrups oplæg var slut, var alle dog enige om én hovedpointe: Vi skal øve os i at tænke med brugeren – i stedet for om brugeren. En pointe, der blev bærende for resten af dagens drøftelser og arbejde.
Fra intention til handling
Efter oplægget tog deltagerne fat på dagens egentlige arbejde.
Rundt om bordene blev der i mindre læringsgrupper delt erfaringer på tværs af fagligheder, sektorer og landsdele. Der blev stillet spørgsmål, udfordret vaner og bygget videre på hinandens idéer. Samtalerne var både engagerede og nørdede, og flere steder voksede små erkendelser frem, efterhånden som perspektiverne blev lagt ved siden af hinanden.
Hvordan ser samskabelse egentlig ud i hverdagen? Hvordan opdager vi, når systemets logik kommer til at overdøve brugerens? Og hvad kan vi ændre allerede i morgen?
Da dagen nærmede sig sin afslutning, stod det klart, at deltagerne ikke kun tog refleksioner med hjem. De tog også konkrete idéer med.
På tværs af læringsgrupperne blev der peget på en række små ændringer, som kan være med til at gøre brugerens stemme vanskelig at komme udenom.
Plancher med løsningsforslag fra to læringsgrupper.
Nogle foreslog, at mødedatoer altid skal aftales med brugeren – på samme måde som de koordineres med medarbejdernes kalendere.
Andre pegede på, at brugeren selv bør have mulighed for at skrive i sin journal eller på anden måde formulere sin egen fortælling.
Én af grupperne talte om at starte alle møder med en fælles, synlig dagsorden på en tavle, mens andre fremhævede behovet for faste måder at evaluere og udvikle indsatser sammen med dem, de er til for.
Forslagene var forskellige, men de havde én ting til fælles. De flytter brugerens stemme fra at være noget, man kan vælge at spørge efter, til noget, man er nødt til at forholde sig til.
Personlige statements
Selvom dagen bød på mange nye idéer, vendte én metode tilbage i flere af gruppernes samtaler: personlige statements.
Læringssymposiet markerede afslutningen på fem års udviklingsarbejde med personlige statements. Gennem årene er metoden blevet udviklet, afprøvet og undervist i af Peer-Partnerskabet, og blandt dagens deltagere sad flere tidligere kursister.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Læs mere om personlige statements her
Blandt mange af deltagerne var metoden derfor allerede blevet en vigtig del af samarbejdet med brugerne.
Flere fremhævede, at arket gør det lettere at få sat ord på det, der er vigtigt for den enkelte, og dermed skabe et bedre grundlag for reel samskabelse. Der var derfor enighed om, at integrering af personlige statements som en fast del af praksis, vil være en lettilgængelig og fleksibel måde at ændre praksis på, så der er bedre muligheder for samskabelse.
For, hvis der var én fælles erkendelse, som deltagerne tog med sig hjem fra Odense, var det, at brugerens stemme ikke bliver uundværlig af sig selv. Den bliver det først, når vi indretter vores praksis, så vi ganske enkelt ikke kan handle uden den.
Baggrundsviden
Læringssymposiet blev afholdt som en afslutning på projektet Fra tavs viden til aktive partnerskaber, som er støttet af Sundhedsstyrelsen.
Personlige statements er udviklet som en del af samme projekt samt projekt Peers som recoveryguider, som er støttet af TrygFonden.