Hvad fylder mest hos patienter i psykiatrien? Ikke nødvendigvis behandlingen
Behandlingsvalg er ikke det, der fylder mest for patienter i psykiatrien. Det var en vigtig erkendelse for Karen Høgh, socialantropolog og peer-medarbejder i Region Syddanmark, da hun afprøvede personlige statements som redskab til at styrke patienters forberedelse til fælles beslutningstagning i psykiatrien. Patienterne talte nemlig ikke først og fremmest om deres præferencer i forhold til valg af behandling. De talte om, hvad der var vigtig for dem i livet generelt. Nu fortsætter arbejdet med at styrke patienternes stemme – men med den bredere forståelse af, hvad der har betydning for mennesker, der skal i behandling i psykiatrien.
Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet
Med ønsket om at styrke patienternes stemme gik socialantropolog og peer-medarbejdere Karen Høgh og hendes kolleger for to år siden i gang med at afprøve arket personlige statements i lokalpsykiatrien i Odense (læs mere om tankerne bag afprøvningen i et tidligere interview med Karen Høgh).
Formålet var at undersøge, om personlige statements kunne støtte patienter i tydeligere at formulere deres præferencer i behandlingen som led i fælles beslutningstagning – en metode, hvor patient og behandler sammen finder frem til det bedst mulige behandlingsforløb.
Hurtigt viste det sig dog, at patienterne ikke brugte arket til primært at tale om deres præferencer i forhold til behandling. I stedet handlede samtalerne om livet omkring behandlingen.
“Vi havde forestillet os, at det ville være et forberedelsesværktøj til behandlingen for patienten, men det blev ikke primært brugt på den måde. Det blev brugt mere overordnet. I stedet for at fokusere på ‘hvad er vigtigt for mig behandlingsmæssigt’, svarede patienterne bredere på ‘hvad er vigtigt for mig i livet’,” fortæller Karen Høgh.
Netop den erkendelse blev en af de vigtigste konklusioner i projektet.
For at skabe en tydelig kobling til behandlingen havde projektgruppen fra begyndelsen valgte at ændre det oprindelige personlige statement. Spørgsmålet “Det er vigtigt for mig, at” blev omformuleret til “I forhold til beslutninger omkring min behandling, er det vigtigt for mig, at ”.
Men afprøvningen viste, at personlige statements styrker samarbejdet mellem patient og behandler, fordi arket åbner for samtaler om patientens recovery-proces og livssituation i et bredere perspektiv. Derfor har man nu valgt at arbejde videre med arket i dets oprindelige form.
Personlige statements er et ark udviklet af peer-medarbejdere med inspiration fra Patricia Deegans Power Statements. Arket har til formål at støtte brugeren af arket i at tale sin egen sag tydeligere i samarbejdet med andre.
Oprindeligt er personlige statements bygget op om fire spørgsmål, der lyder
- Sådan vil jeg introducere mig selv
- Det er vigtigt for mig at
- Jeg vil gerne have hjælp til
- Så jeg kan
Under afprøvningen af personlige statements i Region Syddanmark, valgte man at ændre spørgsmål 2 til ”I forhold til beslutninger omkring min behandling, er det vigtigt for mig, at ”.
Målet er fortsat at styrke patienternes mulighed for at sætte ord på det, der er vigtigst for dem – også når det ikke direkte handler om behandling.
Patienten som medudvikler
Afprøvningen af personlige statements blev gennemført over et forløb bestående af tre dele: En workshop med deltagelse af en peer-medarbejder, fagpersoner og patienter, en praksisafprøvning, og en afslutningsvis opsamling af viden gennem interviews med patienter og fagpersoner. Her viste netop patienternes deltagelse sig at være afgørende.
”På et eller andet plan var det kulturforandrende at arbejde på tværs af fagligheder,” siger Karen Høgh.
Fælles beslutningstagning er en vigtig del af at arbejde recovery-orienteret, da metoden giver plads til menneskets eget perspektiv og behov i forhold til de vanskeligheder, man oplever og ønsker hjælp til. Fælles beslutningstagning er en del af at arbejde personcentreret.
De fire grundprincipper for fælles beslutningstagning er:
- Både patient og behandler(e) skal være aktivt involveret i beslutningstagningen.
- Begge parter skal dele deres viden.
- Patientens præferencer skal undersøges.
- Parterne skal nå til enighed.
Hun oplevede, at patienternes bidrag gav vigtig indsigt i, hvad der reelt betyder noget fra patienternes perspektiv. Samtidig pegede processen på en central erfaring, der også er afgørende for fælles beslutningstagning: at mennesker har lettere ved at fastholde beslutninger, når de selv har været med til at træffe dem.
Men patienternes erfaringer med at udfylde de personlige statements gjorde det samtidig tydeligt, at behandlingen ikke nødvendigvis er det, der fylder mest.
Til gengæld oplevede Karen Høgh og hendes kolleger, at redskabet kunne ”styrke alliancen mellem patient og behandler” og være med til at ”sætte retning for det liv, som patienten ønsker at leve”.
Det førte til beslutningen om at vende tilbage til den oprindelige version af personlige statements.
”Vi går tilbage til det oprindelige personlige statement for at være tro mod analysen, som peger på det her bredere sigte frem for kun at fokusere på konkrete behandlings-beslutninger,” siger Karen Høgh.
Arbejdet fortsætter
Selvom personlige statements ikke viste sig at blive brugt så direkte i forhold til fælles beslutningstagnings fokus på behandlingsvalg, har erfaringerne været så positive, at arbejdet nu fortsætter flere steder i lokalpsykiatrien i Odense.
To teams har allerede efterspurgt en samlet pakkeløsning med personlige statements, og der er planer om at gøre arket tilgængeligt i venteværelser i psykiatrien.
Karen Høgh glæder sig over, at projektet har sat nye initiativer i gang for at styrke patienternes stemme. Hun understreger samtidig, at implementeringen kræver omtanke.
De fire spørgsmål i arket kan være svære at besvare, og patienter kan have brug for støtte til både at udfylde og bruge personlige statements aktivt. Samtidig kræver det balance fra fagpersonernes side, fordi redskabet tilhører patienten og ikke skal journalføres.
Alligevel ser Karen Høgh optimistisk på det videre arbejde.
”Vi må se, hvad der sker i forhold til patienternes oplevelse af recovery, når man bruger personlige statements. Det kan vi ikke svare på endnu, men det er naturligvis et spørgsmål, vi alle er interesserede i,” siger hun.
Baggrundsviden
Udvikling og afprøvning af personlige statements er sket som en del af projekterne Peers som recovery-guider og Fra tavs viden til aktive partnerskaber.