Fagpersoner skal turde slippe ekspertrolle - ”At se det hele menneske er en helende handling”
For at lykkes med en recovery-orienteret og personcentreret tilgang i behandlingspsykiatrien skal fagpersoner kunne give slip på ekspertrollen, acceptere ikke at have alle svar og i stedet møde patienten menneske til menneske.
Den forandring sker bedst ved at inddrage brugererfaring og ansætte peers, mener Anna Kristine Waldemar, tidligere psykiatrisk sygeplejerske og nu konsulent i Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har flere års praksis- og forskningsmæssig erfaring med personcentreret og recovery-orienteret arbejde i psykiatrien, hvor hun har set, hvilken forskel inddragelse af levede erfaringer kan gøre for patientens mulighed for recovery.
Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet
Gennem sit arbejde som konsulent i Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri møder Anna Kristine Waldemar ofte dygtige behandlere, som gerne vil arbejde recovery-orienteret og personcentreret, men som er i tvivl om, hvordan det omsættes i en klinisk praksis, hvor fagpersonen traditionelt forventes at være eksperten med løsninger på patientens problemer.
“Der er mange fagpersoner, der spørger mig, hvad de skal gøre, hvis de ikke kan hjælpe patienten med det, patienten ønsker. Hvis en patient for eksempel ønsker sig egen lejlighed, kan fagpersonen føle, at de skuffer ved at gå ind i samtalen – fordi de samtidig må sige, at det ikke er muligt”, fortæller Anna Kristine Waldemar.
Hun oplever, at mange er usikre på, hvordan de kan træde ud af ekspertrollen uden at gå på kompromis med deres faglighed. For hvordan hjælper man en patient, når behovet ligger uden for de rammer, man normalt arbejder inden for?
”Det, de (fagpersonerne red.) overser, er, at alene det at lade tanken vokse hos patienten og lade patienten undersøge, hvad de føler om det. Det er faktisk en hjælp. Derfor skal man som fagperson være indstillet på, at der hvor ens ekspertise ligger – den måde man skal bringe sin faglighed i spil – det er ved at kunne gå ind i patientens arena”, uddyber Anna Kristine Waldemar.
Det er hendes erfaring, at det er, når denne type samtaler får plads i relationen mellem behandler og patient, at der opstår mulighed for recovery. Som hun formulerer det: “Det er en helende handling at møde mennesker som hele mennesker.”
Kompetencecenter for Recovery
Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstaden understøtter og bidrager gennem undervisnings- og udviklingsprojekter til at realisere visionen om en recovery-orienteret psykiatri.
Læs mere om centrets arbejde her
Hvor er der plads til patienten i psykiatrien?
Anna Kristine Waldemars perspektiver understøttes af mange års forskning i recovery. Her er det gennemgående, at mennesker kan komme sig over psykiske lidelser og kriser, hvis de – med ligeværdig støtte – får mulighed for at finde deres egne svar og løsninger (Kilde Peer-Partnerskabet).
Spørgsmålet er, hvordan den viden omsættes i en travl hverdag, hvor patientens problemer ofte kommer i centrum frem for de løsninger, patienten selv peger på.
Det sker ikke af sig selv, understreger Anna Kristine Waldemar. Der er behov for arbejdsgange, redskaber og organisering, som gør det muligt for fagpersoner at give plads til patienten som et helt menneske – noget hun ikke mener, de nuværende systemer i tilstrækkelig grad understøtter.
“Sundhedsvæsenet er bygget meget stramt op omkring vejledninger og procedurer, men patientens perspektiv fylder ikke ret meget. Så snart vi bevæger os væk fra det generiske behandlingsforløb, bliver det svært for personalet at vide, hvordan de skal tage udgangspunkt i patientens eget perspektiv”, forklarer hun.
Det betyder dog ikke, at det er umuligt. Sammen med sine kollegaer arbejder Anna Kristine Waldemar løbende på løsninger, der kan understøtte en mere recovery-orienteret og personcentreret praksis.
Her fremhæver hun især én central faktor: ansættelse af peers og en bredere inddragelse af metoder udviklet af mennesker med brugererfaring.
Brugererfaring i praksis
Når peers ansættes, oplever Anna Kristine Waldemar, at både behandlere og patienter får en større tro på, at recovery er muligt, og at det er værdifuldt at lytte til patienternes egne perspektiver. Peers fungerer som konkrete eksempler på, at det kan lade sig gøre at komme sig, og de bringer brugerperspektivet med sig ind i de eksisterende kulturer – noget forskning også peger på som vigtige virkningsmekanismer i peer-støtte.
Om peer-støtte
Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder. Peer-støtte gives på mange måder og i mange forskellige situationer. Det kan være som lønnet peer-medarbejder, også kaldet recovery mentor, eller frivillig.
Læs mere om peer-støtte her
“Peers er et tegn på, at det kan lade sig gøre (at komme sig red.) – de gør det håndgribeligt, også for fagpersonerne”, siger hun.
Men brugererfaring kan inddrages på flere måder end gennem ansættelse af peers. Anna Kristine Waldemar peger blandt andet på redskabet personlige statements. Personlige statements er udviklet i samarbejde med peer-medarbejdere i social- og behandlingspsykiatrien, og har til formål at støtte mennesker i at formulere deres egne perspektiver i mødet med fagpersoner.
Anna Kristine Waldemar har været med til at afprøve personlige statements på psykiatriske afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri. Her har hun set, hvordan det ændrer relationen mellem behandler og patient, når samtalen tager udgangspunkt i patientens egne perspektiver.
“Det giver personalet en mulighed for at lytte. De behøver ikke hele tiden at være opmærksomme på, hvad de skal gøre, men kan bare åbne deres ører og deres hjerte. De personlige statements er ikke nødvendigvis handlingsanvisende. De viser, at behandleren gerne vil forstå, hvem patienten er. Det gør noget i relationen”, fortæller hun.
Personligt oplever Anna Kristine Waldemar også selv, at det har haft betydning at arbejde tæt sammen med kollegaer med brugererfaring.
At arbejde så tæt med folk med brugerfaring har gjort noget ved mig. Jeg tror, jeg ville være er en bedre sygeplejerske nu”, siger hun.
Anna Kristine Waldemar håber derfor, at metoder som personlige statements og en generel styrkelse af brugererfaring i psykiatrien vil blive mere udbredt.
Det kan være med til at skabe den nødvendige forandring i relationen mellem behandler og patient – så patientens perspektiv i højere grad kommer i centrum og baner vejen for reel recovery.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Læs mere om personlige statements her
Baggrundsviden
Udvikling og afprøvning af personlige statements er sket som en del af projekterne Peers som recovery-guider og Fra tavs viden til aktive partnerskaber.
I 2024 blev personlige statements i samarbejdet med Kompetencecenter for Recovery afprøvet på tre psykiatriske døgnafsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Læs den opsamlende rapport og inspirationskatalog til afprøvning af personlige statements her