Foto: Projekt- og peermedarbejder Karen Høgh (privatfoto)

Undersøgelsesprojekt med peermedarbejder og antropolog i spidsen vil styrke patienters stemme

I januar 2024 blev et nyt undersøgelsesprojekt med fokus på at styrke patienternes stemme og arbejdet med fælles beslutningstagning igangsat i Affektivt Team i lokalpsykiatrien i Odense. Vi har talt med projekt- og peermedarbejder Karen Høgh om vejen dertil og bevæggrundene bag. Undersøgelsen skal skabe viden om hvorledes redskabet personlige statements kan være med til at styrke patienters stemme og understøtte det lokale arbejde med fælles beslutningstagning.

Af Michella Lykkeby Jensen, for Peer-Partnerskabet

Første gang Karen Høgh blev præsenteret for redskabet personlige statements, som skal støtte mennesker i at gå til møder, var da en medarbejder i Peer-Partnerskabet inviterede hende til at tage del i et aktionslæringsforløb. Det havde til hensigt at undersøge, hvorvidt personlige statements kan understøtte en mere inddragende, og recovery-orienteret tilgang (link).

”Jeg tænkte bare, at det ville jeg gerne! Det falder mig naturligt at være med til at hjælpe patienter med at italesætte egen viden om sig selv, fordi den viden er afgørende. Alt for ofte sker det at man sidder med den her viden om sig selv og enten ikke ved, om man skal sige noget højt eller måske ikke siger noget højt – fordi hvad sker der så? Og, så er der situationer, hvor man så f.eks. har sagt noget højt, men der ikke bliver lyttet” siger Karen Høgh.   

Karen Høgh har i over 10 år, først som EN AF OS ambassadør, siden som underviser på peer-to-peer Odense og peermedarbejder på Psykiatrisk Afdeling Odense, arbejdet med at bruge sine levede erfaringer til at støtte mennesker i at komme sig. Særligt som peer-medarbejder på døgnafsnittet for affektive lidelser har hun erfaret, at det kan være svært for patienter at gå til møder og i det hele taget fastholde eget ståsted og dele den viden, man har om sig selv i samarbejdet med behandlere.

”Noget af det jeg oplever er, at patienterne ofte ikke kender dagsordenen og nogle gange ikke ved, at de skal til samtale. Der kan også ofte være et ulige vidensniveau mellem behandler og patienter. Og det er et problem, fordi man så som patient kan få sværere ved at deltage på lige fod og få delt det som er vigtigt. Med det her projekt vil vi forsøge at gøre op med det – ved at tage patienternes forberedelsesmuligheder og vidensdeling mere alvorlig,” siger Karen Høgh.

Undersøgelsesprojektet finder sted i Affektivt Team i lokalpsykiatrien i Odense, og har til hensigt at styrke patienternes stemme og det lokale samarbejde om fælles beslutningstagning. I styringen af projektet deltager også sundhedsfagligt personale. Projektet vil tage form som et aktionslæringsforløb, hvor man vil afprøve og undersøge, hvordan patienter og behandlere oplever brugen af redskabet personlige statements og hvordan dette spiller sammen med ønsket om en styrket indsats ift. fælles beslutningstagning. Projektet har siden januar 2024 været i sin forberedende fase og forventes afsluttet i december 2024.-

Vigtigheden af meningsfulde samarbejder

Bevæggrunden for at afprøve personlige statements er foruden den viden, der findes om hvad personlige statements kan, at Karen Høgh har positive erfaringer med at arbejde med patienterne om redskabet personlige statements. Personlige statements er fire spørgsmål, man som patient kan bruge til mødeforberedelse. Spørgsmålene rummer både en invitation til, at medarbejdere kan bidrage med faglig viden, samtidig med at de hjælper med at synliggøre, hvad der er vigtigt for en selv. Personlige statements kan desuden støtte den enkelte i at beskrive sig selv med egne ord og præsentere sig selv som et menneske fremfor f.eks. en sygdom eller et problem.

Projektet skal undersøge om personlige statements kan være med til at skabe en grobund for bedre samarbejder og styrke potentialet for fælles beslutningstagen. Fælles beslutningstagning er en betegnelse for en struktureret samarbejdsproces mellem patient og behandler, hvor begge parter bidrager med afgørende viden og erfaring med henblik på at igangsætte initiativer og løsninger som batter og er meningsfulde for patienten. Fra forskning ved vi at fælles beslutningstagning kan have væsentlig betydning for menneskers recovery-proces[1].

I Region Syddanmark har man siden 2019 taget skridt henimod at styrke arbejdet med fælles beslutningstagning og har bl.a. etableret et regionalt Center for Fælles Beslutningstagning, der har til opgave at understøtte en implementering af fælles beslutningstagning på alle sygehusenheder og i psykiatrien i hele Region Syddanmark. Målet for dette arbejde er at regionens patienter oplever et bedre, tryggere og mere oplyst behandlingsforløb under deres sygdom. Det handler i høj grad om at skabe bedre og mere inddragelse af patienterne i deres eget behandlingsforløb. Udgangspunktet for dette arbejde er at behandleren er ekspert i diagnosen. Patienten er ekspert i eget liv, hvorfor beslutningen om den rette behandling og pleje, tages i et fællesskab mellem behandleren og patienten.  

Personlige statements - en del af fælles beslutningstagen

Fælles beslutningstagen

Er en vigtig del af at arbejde recovery-orienteret, da den giver plads til menneskers eget perspektiv og behov i forhold til de vanskeligheder man oplever og ønsker hjælp til. Fælles beslutningstagen er en del af at arbejde personcentreret.

Personlige statements

Personlige statements skal støtte mennesker i psykiatrisk behandling, i at sætte en egen dagsorden, og beskrive, hvilken forandring behandlingen skal bidrage til i ens hverdag. At beskrive dette kaldes også præferencer i fælles beslutningstagen.

De fire grundprincipper for fælles beslutningstagning er:

  • Både patient og behandler(e) skal være aktivt involveret i beslutningstagningen.
  • Begge parter skal dele deres viden.
  • Patientens præferencer skal undersøges.
  • Parterne skal nå til enighed.

En voksende interesse for patientens stemme

I sin nuværende stilling som peermedarbejder på et sengeafsnit på Psykiatrisk Afdeling Odense har Karen Høgh både introduceret personlige statements for patienterne i 1-1 samtaler og i workshops, hvor patienter  i grupper drøftede betydningen af at sætte ord på, hvad der betyder noget for dem. I begge tilfælde tilpassede hun brugen af personlige statements med sin unikke måde at arbejde recovery-orienteret.

For Karen Høgh indebar det bl.a. at hun kombinerede introduktionen af personlige statements med et redskab fra positiv psykologi, kaldet ’styrkekort. Styrkekort er 24 kort med beskrivelser af 24 karakterstyrker, som den enkelte kan udvælge og bruge til at sætte ord på og reflektere med. De kan bl.a. hjælpe med at sætte ord på, hvilke styrker man selv synes, man har, plejede at have eller godt kunne tænke sig at have.

I kombinationen af de to redskaber oplevede Karen Høgh, at samtalerne med patienter blev mere åbne og banede vejen for samtaler på tværs af peers, patienter og øvrige medarbejdere. I alle tilfælde gav personlige statements mere plads til patienternes viden, ligesom de var med til at fremhæve noget af det, der gør hendes rolle som peermedarbejder særegen:

”Mange kan have en stor viden om sig selv, som kan være svær at omsætte. Som peermedarbejder kan jeg være med til at anerkende den enkelte patient i, hvor vigtig ens egen viden om sig selv er. Den proces har personlige statements været med til at understøtte.

Når patienternes viden om sig selv er vigtig er det i nogen sammenhænge også fordi, den eventuelt skal udfordres. Mange kan jo i flere år have haft en fastlåst fortælling om sig selv, som kan gøre det svært at komme sig.” siger Karen Høgh.

Især den måde personlige statements giver patienter mulighed for at introducere sig selv med positive ord, gav i et møde med en patient, Karen Høgh en oplevelse, som hun husker særligt godt og beskriver som ”stærk”. Efter at hun og en patient havde samarbejdet om vedkommendes personlige statements fik det, fortæller Karen Høgh, patienten til at sige: ”Det er så længe siden, jeg har sagt noget positivt om mig selv”.

”Det er så længe siden jeg har sagt noget positivt om mig selv ”

Det er ikke til at sige præcis, hvornår Karen Høghs interesse for at styrke borgernes stemme begyndte at boble. Når Karen Høgh selv skal forsøge at indkredse det, peger hun tilbage til 2014. Her var hun ansat som pædagogisk konsulent på et aktivitetstilbud for mennesker med sociale og fysiske funktionsnedsættelser.

”Her slog det mig, at det virkede som om, der var flere af borgerne, der havde psykiske udfordringer, men man faktisk ikke rigtigt beskæftigede sig med det, fordi der var så mange andre udfordringer, der lå lige for. Selvom jeg ikke her var ansat til at sætte mine egne erfaringer i spil, så nåede jeg til et punkt, hvor jeg på et personalemøde – selvom det var grænseoverskridende – valgte at gøre det, fordi det netop var mine levede erfaringer, der gav mig et blik for hvad nogle af borgerne måske kæmpede med” – fortæller Karen Høgh.

Dette indspark blev taget godt imod i personalegruppen og banede vejen for at Karen Høgh fik mod på – mere aktivt at sætte egne levede erfaringer i spil. I samme periode voksede hos Karen Høgh en større og større lyst til at skrive om de udfordringer, hun selv havde været igennem. Det førte sideløbende til, at hun blev en del af afstigmatiseringskampagnen EN AF OS, både som ambassadør og styregruppemedlem.

”Det var i funktion af EN AF OS-ambassadør jeg mødte Camilla Hvid fra Stoppestedet i Odense, som for 6,5 år siden inviterede mig til at hjælpe med at starte en peer-uddannelse. Og det har vi så kørt på med lige siden. Nu er vi i gang med hold nummer 10!” siger Karen Høgh.

Siden da har Karen Høgh også undervist forløb i Meningsfulde Aktiviteter & Recovery i Odense Kommunes Rehabiliteringsteam samt i Litterær Lindring på Odense Hovedbibliotek og desuden holdt en lang række oplæg bl.a. om recovery og arbejdet med personlige statements.

Et undersøgelsesprojektet tager form

Kimen til det undersøgelsesprojekt, som siden januar 2024 har været i sin forberedende fase, blev lagt i foråret 2023. Her holdt Karen Høgh et oplæg om personlige statements som understøttende for patientens forberedelse til fælles beslutningstagning i forbindelse med en minikonference om fælles beslutningstagning, arrangeret af Psykiatrien i Region Syddanmark, som hun blev inviteret til af programleder for fælles beslutningstagning i Psykiatrien i Region Syddanmark Lisa Korsbek. 

Netop Lisa Korsbek har stor erfaring fra tidligere projekter om fælles beslutningstagning i psykiatrien og en mere end ti år lang erfaring fra bl.a. Region Hovedstadens Psykiatri med at udvikle, afprøve og forske i metoder og tilgange, der handler om at styrke en patientcentreret og recovery-orienteret psykiatri.

Projekt- og peermedarbejder Karen Høgh og Programleder for fælles beslutningstagning i Psykiatrien i Region Syddanmark Lisa Korsbek 

Med Lisas Korsbeks fokus på fælles beslutningstagning og Karen Høghs interesse i personlige statements blev grobunden lagt til det undersøgelsesprojekt, som overordnet forløber i tre faser. Først en forberedende fase, som blev igangsat i januar og løber til og med juli 2024. Dernæst en afprøvende fase, i perioden fra august til november 2024, hvor observationer og interviews gennemføres og slutteligt en tredje fase, der forløber fra november og frem, hvor der evalueres og analyseres med henblik på resultater og konklusioner.

Metodisk vil projektet tage form af et aktionslæringsforløb. I aktionslæringsforløb opstår og indsamles læring ved kontinuerligt at eksperimentere med og reflektere over praksis. Aktionslæring handler altså om at skabe læring på baggrund af handlinger og handlinger på baggrund af læring.

I projektet vil Karen Høgh fungere som projektmedarbejder. Foruden sine erfaringskompetencer er Karen Høgh også uddannet Bachelor i Etnografi og Socialantropologi samt Kandidat i Pædagogik og Uddannelsesstudier samt Internationale Udviklingsstudier. Det giver hende et unikt blik, når hun i projektet skal foretage fokusgruppeinterviews med både behandlere og patienter efter endt undervisning, observere samtaler hvor personlige statements bliver brugt samt producere kvalitative interviews med både patienter og behandlere efter samtalerne.

Som svar på hvad Karen Høgh især håber projektet vil lykkes med, understreger hun, at hun håber det kan være med til at skabe en øget opmærksomhed på, at klæde patienterne på til at tage del i fælles beslutningstagning – således at patienterne er forberedt og får sagt det, der er af betydning for dem.  

Litteratur:

[1] Korsbek, Lisa (2023). Recovery og fælles beslutninger. I S. Bjerrum Møller, & S. Austin (red.), Recovery: At komme sig over psykisk lidelse (s. 251-272). Hans Reitzels Forlag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top