Projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet

Projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” har metodeudviklet og dokumenteret effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig forbyggende peer-indsats for mennesker med psykisk sårbarhed. Indsatsen skal gennem gruppebaseret støtte og individuelt følgeskab, bidrage til at flere psykisk sårbare står stærkere i hverdagen og i højere grad kan leve en meningsfuld og selvstændig tilværelse.

Projektet er gennemført fra 2019-2023 i samarbejde med kommunerne København, Helsingør og Fredericia indenfor rammerne af SEL §82d. I 2021 er også indledt et samarbejde med en række nye kommuner, herunder Rødovre- og Gladsaxe Kommune.

Ud over at gøre en forskel for borgere, der henvender sig til kommunerne om støtte, har samarbejdet til formål at styrke brobygning mellem kommune og civilsamfund.

Projektet indeholder en effektmåling af peer-indsatsen, der er gennemført af Forskningsenheden Psykiatrisk Center København.

VELUX FONDEN har støttet projektet med 11½ millioner kroner og er den eneste fond, der er bidragsyder i hele projektperioden.

Fra 2019-2022 deltog København, Helsingør og Fredericia kommune indenfor rammerne af §82d. Siden 2021 deltog også Rødovre og Gladsaxe Kommune.

“”VELUX FONDEN støtter projektet, fordi der er brug for udvikling af nye forebyggende indsatser, så det store antal borgere med psykisk mistrivsel ikke udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser. Samtidig skal projektet guide psykisk sårbare ind i konstruktive fællesskaber, hvilket flugter med vores strategi.

Som fond har vi en særlig mulighed for at give rum til udvikling, og vi kan se, at der er plads til og behov for yderligere viden om effekten af peer-indsatser i civilsamfundet, da flere og flere indsatser beror på peers. Peer-indsatsen foregår i civilsamfundet, men beror på opbygningen af konstruktivt samarbejde mellem kommune og civilsamfund, som vi har store forventninger til.”

Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN

Tidsplan for projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet

Projektet er afsluttet 1. februar 2023.

Lodtrækningsforsøget i projekt "Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet"

Projektets hovedaktivitet var gennemførelsen af et lodtrækningsforsøg, der som det første i Danmark målte effekten af gruppebaseret peer-støtte og individuelt følgeskab. Lodtrækningsforsøget blev gennemført i tæt samarbejde mellem civilsamfundet og kommunerne. Forsøget var godkendt af Videnskabsetisk Komité.

Læs mere om forskningsindsatsen her

Peer-indsatsen 'Vejen til hverdagslivet' der er effektmålt:

  • ‘Vejen til hverdagslivet’ er et 10-ugers gruppeforløb á to timer.
  • Man kan deltage, hvis man er over 18 år og oplever, at noget ikke fungerer i ens hverdag på grund af en psykisk krise eller psykisk sårbarhed. Der er ingen særlige krav til diagnoser.
  • Gruppeforløbet er manualiseret og varetages af to frivillige peers.
  • Når man deltager i gruppeforløbet er der også mulighed for individuelt følgeskab i op til seks måneder.
  • De frivillige, der laver følgeskab, fungerer ikke som bisidder eller part, men tilbyder følgeskab som en personlig støtte.
Læs mere om 'Vejen til hverdagslivet

Projektets formål

På individniveau har peer-indsatsen til formål at:

  • Skabe håb og empowerment
  • Skabe personlige og sociale kompetencer, der i samspil bidrager til den enkeltes evne til at håndtere udfordringer og udvikle sig i mødet med omverden
  • Bidrage til nye handlemuligheder, skabe netværk og gøre det muligt at opleve sig selv som en ressource for andre.

“Det er noget af den bedste hjælp, jeg har fået. Det har været rart at mødes med nogen, der har en sårbarhed ligesom mig og se den livsenergi, der opstod og følge, hvordan vi alle sammen har rykket os. Det var rart, at vi alle sammen var i samme båd, og at der ikke sad en psykolog og skrev ned undervejs.” – tidl. deltager, Helsingør.

På systemniveau har peer-indsatsen til formål at:

  • Øge kendskabet til målgruppen og dens udfordringer
  • Understøtte udviklingen af en mere personcentreret indsats til mennesker med psykisk sårbarhed
  • Styrke det tværsektorielle samarbejde
  • Øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet
  • Øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet
  • Sikre gode arbejdsvilkår for de frivillige, der giver peer-støtte

På samfundsniveau har peer-indsatsen til formål at:

  • Være omkostnings-effektiv med henblik på at forankre indsatsen som social investering

Frivillige peers har stået for gruppeforløb og følgeskab

I kernen af projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ er en gruppe engagerede frivillige peers, som faciliterer grupper og laver individuelt følgeskab. Som frivillige peers tager de udgangspunkt i deres erfaringer med konstruktivt at håndtere deres egne sårbarheder og kriser.

Peer-støtte styrker typisk ens tiltro til, at man selv kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv. Dertil vil peer-støtte typisk skabe håb og en lyst til at være nysgerrig på sig selv, og hvordan man kan bevæge sig i retning af en deltagende og håbefuld hverdag. Dette kaldes også personlig recovery. Du kan læse mere om peer-støtte her.

Den daglige kontakt og sparring med de frivillige, varetages af den lokale koordinator. Derudover uddannes de frivillige i gennemføre gruppeforløbet ud fra en manual, der baserer sig på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om hvilke elementer i et peer-gruppeforløb, der har effekt.

Mød en frivillig peer

Hvordan forstår vi psykisk sårbarhed

Projektet skal gennem sin forskning skabe ny viden om, hvad der gør en meningsfuld forskel, når noget ikke fungerer i hverdagen grundet psykisk sårbarhed, psykisk mistrivsel eller andre former for nedsat psykisk funktionsevne. Et menneske kan opleve psykisk sårbarhed af mange forskellige årsager. Nogle af de mest alminde måder at have psykisk sårbarhed på, er:

  • Man kan have haft en eller flere kriser før, som er blevet diagnosticeret og hvor der har været iværksat en behandlingsindsats eller andre støttende indsatser
  • Man kan være i en særligt svær periode i livet – fx pga. pres fra ens uddannelse, arbejdsløshed, anden sygdom hos en selv eller hos ens nærmeste.
  • Der er måske ikke en konkret årsag, men hverdagen er negativt påvirket af, at man har svært ved at finde glæde ved ting og se en mening med indholdet af ens tilværelse.

Til dette kan knytte sig forskellige former for mistrivsel som fx ensomhed, selvskadende adfærd, tegn på lettere spise-forstyrrelser, søvnproblemer, stress, ængstelighed m.m. En anden reaktion er ofte misbrug.

Man skulle være over 18 år, for at deltage i forskningen.

Levede erfaringer på alle niveauer

Levede erfaringer indgik på alle niveauer i projektet – fra udarbejdelsen af projektets design, i hverdagens aktiviteter og i forskningsindsatsen. Konkret betyder det, at forskere, medarbejdere og frivillige alle selv havde erfaring med psykisk sårbarhed. 

Vores erfaring i forbindelse med udviklingen af ‘Vejen til hverdagslivet’ har været, at der er et stort overlap mellem det, vi ud fra vores egne erfaringer har set som væsentlige elementer i en peer-indsats, og de tematikker, andre forskningsprojekter har påvist har effekt.

Hvis du er interesseret i brugerinvolvering i forskning og evaluering, kan du se optagelsen fra vores webinar om emnet, som blev lavet i samarbejde med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København og Enhed for Samskabelse ved Psykiatrien i Region Nordjylland.

Gå til webinaret

Hvorfor udvikle nyt og forske?

Antallet af danskere, der kæmper med psykiatriske problematikker og mentale sundhedsproblemer, er stigende.

Kommunernes Landsforening har registreret en vækst på ca. 80 pct. fra 2010 til 2016 i antallet af ydelser i kommunerne til især borgere med lettere problematikker. I samme periode er antallet af ambulante patienter i psykiatrien steget med knap 30 pct. (andre opgørelser siger 47 pct.).

Dette afspejler at stadig flere i befolkningen er i en situation, hvor deres problemer kan være forbigående, eller som udvikle sig til at blive mere eller mindre vedvarende problemer – afhængig af hvilken støtte og muligheder der er i hverdagen.

Der er behov for nytænkning i alle hjørner af vores samfund,  så vi sammen kan gribe flere, inden de udvikler alvorlige psykiske vanskeligheder.

Samtidig med, at der ses en bekymrende ændring i befolkningens mentale sundhed, er det fortsat ikke veldokumenteret, hvilke udfordringer og behov der bidrager til denne udvikling. Hvad har gruppen af mennesker, der ikke trives til fælles? Hvilke temaer fylder mest i hverdagen? Hvad gør en stærkere?

En væsentlig del af projektets forskningsindsats, handler om at få en bedre forståelse af hvilke tematikker, der fylder i psykisk sårbares hverdag og medvirker til at skabe deres nuværende situation. Dette undersøges i pilotfasen med udgangspunkt  i det manualiserede gruppeforløb. Derefter følges der op med kvalitative undersøgelser.

Peer Partnerskabet har iværksat projektet, fordi vi som civilsamfund har et medansvar for, at omsætte de mange individuelle erfaringer med det, der gør en meningsfuld forskel i  hverdagen, til meningsfulde indsatser for psykisk sårbare, der gør en forskel for flest muligt i hverdagen.

Scroll to Top