Pressemeddelelse
Når mennesker med psykiske udfordringer i psykiatrien, i socialpsykiatrien eller på arbejdspladser bliver mødt af såkaldte peers, der selv har haft psykisk sygdom tæt inde på livet, så kommer de sig hurtigere og bedre efter sygdommen.
Det viser et netop afsluttet dansk forskningsprojekt, hvor psykisk sårbare hjælper andre psykisk sårbare. Resultaterne har vist så positive og på verdensplan banebrydende resultater, at forskerne bag slår fast, at den måde at arbejde med psykisk sårbare skal indføres i socialpsykiatrien i Danmark.
Det drejer sig om forskningsprojektet ’Vejen til hverdagslivet’, som har kørt i regi af Peer-Partnerskabet, der er stiftet af foreningen Det Sociale Netværk og SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed. Forskningen har modtaget 11 mio. kroner i støtte fra VELUX FONDEN og er gennemført af Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE, Region Hovedstadens Psykiatri. Forskningen har inkluderet 296 deltagere i de fem kommuner København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe. Resultaterne er ved at blive forberedt til publicering.
Forskningsprojektet er det eneste nyere studie på verdensplan, der gennem et lodtrækningsforsøg har undersøgt effekten af peer-støtte udenfor den etablerede psykiatri, og giver ny viden om potentialet for peer-støtte i civilsamfundet. Og resultaterne er meget bemærkelsesværdige.
”Sættes effekten i relation til indsatsens omfang, er Forskningsenhedens vurdering, at det er en væsentlig og hurtig effekt, som ’Vejen til hverdagslivet’ har vist. Forskningsresultaterne skal ses i lyset af, at effekten er skabt for mennesker, som har betydelige psykiske og sociale udfordringer, hvilket øger værdien af effekten,” siger Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d., der har ledet forskningsindsatsen hos CORE.
Peer-forløb fører til recovery
Effekten af indsatsen er så god, at Lene Falgaard Eplov anbefaler at indføre denne type peer-forløb som en fast del i behandlingen af psykisk sårbare mennesker. Simpelthen fordi det hjælper de mennesker med at komme sig over deres lidelse, såkaldt recovery.
”CORE kender ikke til andre indsatser, der har samme dokumenterede effekt på personlig recovery, hvorfor ’Vejen til hverdagslivet’ er en vigtig indsats at indføre, som har manglet i Danmark. Indsatsen er nødvendig for at styrke den recovery-orienterede tilgang, hvilket er et mål i Regeringens 10-årsplan for psykiatrien,” fastslår Lene Falgaard Eplov.
Projektet er gennemført med støtte fra VELUX FONDEN, der har været den eneste økonomiske bidragsyder til projektet. Fonden glæder sig meget over de banebrydende resultater, der understøtter fondens målsætning om at styrke fællesskaber, hvor alle kan deltage, bidrage og bruges til noget.
”Rummelige fællesskaber er en del af svaret på, hvordan man kan fungere bedre i hverdagen. Disse resultater er vigtige, fordi vi nu får svaret på, hvordan man med succes kan skabe sådanne fællesskaber til gavn for psykisk sårbare mennesker mange år frem. Samtidig håber vi på, at denne metode vil føre til et langsigtet og konstruktivt samarbejde mellem kommuner og civilsamfund,” siger programchef Vibeke Lybecker fra VELUX FONDEN.
I Fredericia Kommune, der har deltaget med borgere i forsøget, mener Henriette Korf Graversen, chef for Social og Beskæftigelse, at forsøget har vist vigtigheden af civile indsatser i samspil med de kommunale indsatser.
”Grupperne er blevet ledet af frivillige fra Fredericia, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed, og det har været en afgørende forskel. For når man mødes i øjenhøjde og deler erfaringer med psykisk sårbarhed, dannes der trygge fællesskaber. Det giver os mulighed for at skabe meningsfulde løsninger sammen med borgerne. Og så er det er utroligt vigtigt, at vores borgere har mulighed for at spille en rolle, for ingen har lyst til at være den, der skal hjælpes altid,” siger hun.
Tiltrængte resultater
Hos SIND glæder man sig over, at resultaterne viser, at alle de forventninger og formodninger, som de to foreninger havde omkring fællesskabernes styrke, da de stiftede Peer-Partnerskabet, har vist sig at holde stik og faktisk være endnu stærkere end forventet.
”Vi skabte Peer-Partnerskabet for at vise, at lokale frivillige peers spiller en meget vigtig rolle, så færre får det virkelig dårligt og oplever mere alvorlige problemer i deres hverdag. Det er meget vigtige resultater vi er kommet med her. Forsøget viser meget vigtige skridt fremad for psykisk sårbare mennesker. Nu skal det bare implementeres ude i kommunerne,” siger Mia Kristina Hansen, forperson for både Peer-Partnerskabet og SIND.
Hos foreningen Det Sociale Netværk er direktør Trine Hammershøy meget begejstret for resultaterne. Forskningen giver et svar på, hvad der virker for psykisk sårbare mennesker, og viser den sidste del af vejen frem mod recovery for disse mennesker.
”Resultaterne kommer til at betyde uendeligt meget for så mange mennesker, der har ondt i livet. Hvor de tidligere ikke har kunnet se en vej frem, er der nu håb, helt nye fællesskaber og en vej tilbage til en normal hverdag. Man kan ikke overvurdere, hvor vigtigt det er. Nu håber jeg bare, at det offentlige vil lytte og indføre denne peer-metode alle steder, hvor det giver mening,” siger hun.
Om Peer-Partnerskabet og peer-gruppeforløbet ”Vejen til hverdagslivet”
Det 10-ugers peer-gruppeforløb ”Vejen til hverdagslivet” er udviklet af Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND, i samarbejde med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København og kommunerne København, Fredericia og Helsingør. Lodtrækningsforsøget blev gennemført fra 2019 til 2023 med støtte fra VELUX FONDEN, og har også omfattet Rødovre og Gladsaxe Kommune. Gruppeforløbet gennemføres af mennesker med egne erfaringer med psykiske kriser og psykisk lidelse, også kaldet peers.
Forskningen sætter fokus på, hvad der kan opnås, når civilsamfundet og kommuner går nye veje sammen, så det store antal borgere med psykisk mistrivsel ikke udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser, og har undersøgt effekten af ”Vejen til hverdagslivet” for mennesker som mistrives psykisk ift. deres mentale sundhed. Effektmålingen gennemføres af CORE på Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København.