Her kan du se, hvornår vi udgiver vores forskningsresultater

I disse år vokser antallet af studier af peer-støtte markant. Generelt handler studierne dog om peer-støtte som udspiller sig på fx en psykiatrisk afdeling. Derfor er den forskning Peer-Partnerskabet gennemfører i samarbejde med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København ny, både i Danmark og på verdensplan. Sammen med fem kommuner undersøger vi effekten af ‘Vejen til hverdagslivet’ – et ti ugers peer-gruppeforløb og følgeskab fra frivillige peers som er forankret i civilsamfundet.

Her kan du se, hvornår de forskellige forskningsresultater fra projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ udgives.

Af Peer-Partnerskabet i samarbejde med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København

”Så vidt vi ved, findes der ikke andre gode studier af peer-støtte, hvor peers er frivillige ude i civilsamfundet. Indtil videre har forskningsstudierne fokuseret på ansatte peers, eller på frivillige fra en forening, der inviteres ind i behandlingsindsatserne. Vores hypotese er, at peer-støtte kan noget andet når det fungerer uafhængigt af de rammer man har inde i indsatserne,” siger Chalotte Heinsvig Poulsen, der er seniorforsker i forskningsprogrammet Recovery og Inklusion på Psykiatrisk Center København, under ledelse af Lene Falgaard Eplov.

Chalotte Heinsvig Poulsen er sammen med Cecilie Høgh Egmose ansvarlige for evalueringen af ’Vejen til hverdagslivet,’ som er et ti-ugers gruppeforløb, der ledes af to frivillige peers. Dertil kan gruppedeltagerne få følgeskab fra en frivillig peer i op til et halvt år.

’Vejen til hverdagslivet’ er en helt ny indsats, der er udviklet fra bunden i et samarbejde mellem Peer-Partnerskabet, Forskningsenheden samt kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe.

Som Chalotte Heinsvig Poulsen påpeger er det ikke bare selve peer-indsatsen, der er ny. Også den organisatoriske forankring af indsatsen i civilsamfundet er forskningsmæssig ny.

Tidsplan: Offentliggørelse af forskningsresultater

Tidsplan for offentliggørelse af forskningsresultater. Der tages forbehold for ændringer, da inklusionen af deltagere endnu ikke er afsluttet.

Klik for at forstørre.

’Vejen til hverdagslivet’ er placeret i foreningen Peer-Partnerskabet, hvis samarbejde med kommunerne baserer sig på en ændring i serviceloven fra 2018 (SEL §82d), der gav kommunerne nye muligheder for at samarbejde med civilsamfundet. Foreningen Peer-Partnerskabet blev stiftet af SIND og Det Sociale Netværk i 2018.

“Det er i sig selv nyt, at det er en samskabt manualiseret peer-indsats vi evaluerer, som er forankret i en NGO og hvor gruppeforløbet holdes ude i civilsamfundet,” siger Chalotte Heinsvig Poulsen om ‘Vejen til hverdagslivet.’

Fordi grupperne holdes af frivillige peers og er forankret i Peer-Partnerskabet er man bl.a. anonym når man deltager. Det er vigtigt for mange af deltagerne, så man kan få ’skuldrene lidt ned,’ som flere af gruppedeltagerne tidligere har beskrevet det;

”Min psykiske sårbarhed er der ingen, der kan se. Når jeg har skullet bede om støtte til min hverdag, har jeg derfor valget mellem at lyde og ligne en, som ikke kan noget, eller byde ind med lidt mere – men så tror alle at jeg kan alting. Derfor har det været fantastisk at gå i gruppe med andre der har prøvet meget af det samme, og hvor dem der leder gruppen, også er psykisk sårbare. Det skaber en særlig genkendelse og lyst til at hjælpe hinanden videre,” siger Linda Nielsen, der deltog i peer-gruppeforløbet i pilotfasen i 2020.

Forskningen pågår stadig

I december 2020 begyndte inklusion af deltagere til lodtrækningsforsøget, der skal  effektmåle ’Vejen til hverdagslivet.’ Sammen med en række andre forskningsresultater skal effektmålingen belyse hvilken forskel ‘Vejen til hverdagslivet’ gør i forhold til bl.a. personlig recovery.

”Globalt set mangler der viden om modtagerperspektivet – altså hvad det betyder for mennesker at få peer-støtte. De nuværende studier fokuserer primært på, hvordan det er at være peer. Samlet er vores mål at få viden om, hvilken forskel det gør når peer-støtten udspiller sig i civilsamfundet – både for deltagerne i peer-gruppeforløbet og de frivillige peers,” siger Chalotte Heinsvig Poulsen om relevansen af forskningen både herhjemme og i udlandet.

Målgruppen er meget bred: Vurderer man selv, at ens hverdag ikke fungerer pga. psykisk sårbarhed, kan man deltage i forsøget. Dette skyldes et ønske om at skabe et så tilgængeligt og tidligt tilbud som muligt.

Forskningen er et såkaldt mixed-methods studie, hvor der både gennemføres kvalitative interview samt en effektmåling. Forskning er mulig ved en donation fra VELUX FONDEN på 11. millioner kroner samt kommunal medfinansiering.

Forskningen pågår stadig og de sidste undersøgelser forventes afsluttet omkring 1. februar 2023..

Hvad indeholder de enkelte rapporter:

Forskningsresultaterne består af fem delprojekter, der fra september 2022 vil blive udgivet løbende:

1

Kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelse af peer-støtte indsatsen, herunder for at belyse om det at deltage i peer-gruppeforløbet (og evt. følgeskab) har bidraget til ens personlige recovery, ved fx a skabe håb og empowerment samt mod på forandring. Vi er også nysgerrige på, om deltagelse i ‘Vejen til hverdagslivet’ bidrager til nye handlemuligheder og gør det muligt at opleve sig selv som en ressource for andre.

2

Kvalitativ undersøgelse af de frivillige peer-støtters oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.

3

I det lokale samarbejde undersøges bl.a. om lokale organisationer sammen kan øge kendskabet til hvilke styrker og udfordringer man har, når man lever med psykisk sårbarhed og øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet. Dette undersøges med evalueringsmetoden Outcome Harvesting.

4

Ved brug af nationale registre og spørgeskemadata, beskrives målgruppen nærmere mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, funktionsevne, socialt netværk mm.

5

Der gennemføres et randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-støtte indsatsen ifht. personlig recovery, empowerment, funktionsevne og livskvalitet. Dertil er der løbende gennemført fidelity-målinger for at undersøge kvaliteten af implementeringen af peer-støtte indsatsen.

Derudover gennemføres der i 2. kvartal 2025 en samfundsøkonomisk analyse af peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser.

Hvorfor er forskningen relevant

Forskningslitteraturen  omkring peer-støtte er voksende i disse år. Selvom peer-støtte i sig selv er relativt nyt, og derfor relevant at blive klogere på, er undersøgelserne især drevet af behovet for at identificere indsatser, der understøtter menneskers recovery.

Indtil videre tyder meget på, at det fx ikke afhænger af den psykiatriske behandling om mennesker med skizofreni kommer sig, og generelt har det været vanskeligt at identificere en statistisk sammenhæng mellem menneskers recovery og en specifik indsats eller metode. 

Det er i det lys, at peer-støtte fra flere sider er blevet peget på som best practice i forhold til at støtte mennesker i deres personlige recovery. Socialstyrelsen konkluderede i 2018, at “peer-støtte udgør en unik og virksom ressource for modtagere og ydere af peer-støtte.” Der er dog behov for randomiserede forsøg af høj kvalitet på området.

Samtidig handler den nuværende viden primært om, hvilken forskel peers kan gøre inde i indsatserne. Da der i stigende grad fokuseres på CHIME (forbundethed, håb, identitet, meningsfuldhed og empowerment) som væsentlige temaer i menneskers recovery, giver det mening at undersøge peer-støtte, der udspiller sig i settings, som er magt- og dagsordensfrie.

Levede erfaringer i alle led af forskningen

I disse år er der et voksende fokus på brugerinddragelse i forskning. Et væsentligt aspekt af ‘Vejen til hverdagslivet’ er, at indsatsen er udviklet med en særlig inddragelse af erfaringerne fra tidligere brugerdrevne aktiviteter i bl.a. projekt Din Gode Udskrivning og partnerskabsprojektet Peer-støtte i Region Hovedstaden.

Dertil kommer at alle, der her indgået i den direkte udvikling af indsatsen – både forskere og medarbejdere i Peer-Partnerskabet, selv har egen-erfaring med psykisk sårbarhed og psykiske vanskeligheder. Dette er i tråd med den internationale udvikling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen