Pressemeddelelse: Nyt rådgivningspartnerskab skal undersøge, om hjælp til psykisk sårbare kan blive en social investering

Også udgivet på Ritzau d. 10. oktober 2021.

Det Sociale Netværk, SIND og Den Sociale Investeringsfond har indgået en aftale, hvor det undersøges, om indsatsen ”Vejen til Hverdagslivet”, der faciliterer sparring mellem psykisk sårbare, kan skaleres via en social effektinvestering.

Peer-Partnerskabet, der er etableret af SIND og Det Sociale Netværk, arbejder for, at psykisk sårbare møder ligesindede, der har været i samme situation som dem selv. Erfaringer fra udlandet viser, at det kan hjælpe psykisk sårbare mennesker at kunne spejle sig i andre med samme problematikker, som har fundet løsninger, der giver dem en bedre hverdag. Ved den fælles sparring kan psykisk sårbare blive bedre rustede til at leve et mere selvstændigt liv.

De erfaringer har Peer-Partnerskabet omsat i en dansk kontekst, og med støtte fra VELUX FONDEN er der etableret et forskningsprojekt, som skal undersøge effekten af et 10-ugers gruppeforløb kaldet ”Vejen til Hverdagslivet”.

Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk siger:

”Peer-støtte bliver internationalt anset for at være den vigtigste enkeltfaktor for en håbefuld og støttende tilgang til mennesker med psykisk sårbarhed. Vi vil vise, at frivillighed og peers er en vigtig brik i fremtidens velfærdsmodel, derfor forskning.”

Som social investering er ”Vejen til Hverdagslivet” interessant, fordi det kan forebygge, at psykisk sårbare får det endnu værre og udvikler behov for mere indgribende støtte og behandling, der både giver den enkelte sværere vilkår og også ofte er forbundet med højere udgifter til støtte.

Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i Den Sociale Investeringsfond, siger:

”Vejen til Hverdagslivet” er et godt eksempel på en indsats, der forebygger og hjælper den enkelte, og som kan sikre økonomiske gevinster på tværs af kommuner og regioner, når psykisk sårbare bliver bedre til at håndtere deres udfordringer og hverdag. Samarbejdet om tværsektorielle løsninger møder dog ofte problemer, bl.a. fordi incitamentet er begrænset, når omkostninger og gevinster falder på tværs af forvaltninger og sektorer – og det er her sociale investeringer kan gøre en forskel”.

Hvis ”Vejen til Hverdagslivet” kan fungere som en social investering, så vil Peer-Partnerskabet være i stand til at hjælpe flere psykisk sårbare, siger Knud Kristensen, formand for Peer-Partnerskabet og tidl. landsformand i SIND:

Vi vil kunne tilbyde en helt ny forløbsmulighed for mennesker i udsatte situationer, som gør det muligt at være noget for andre i stedet for at være fastlåst som modtager af andres hjælp. Alt forskning peger på, at det er det, der hjælper mennesker videre. Dét er civilsamfundets styrke og det er den styrke vil sætter i spil.”

Om ”Vejen til Hverdagslivet”
VELUX FONDEN har støttet forskning i effekten af det 10-ugers gruppeforløb med 11 millioner kroner. Forløbet ledes af frivillige, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed. Læs mere her.

Om rådgivningspartnerskabet
Partnerskabet mellem Den Sociale Investeringsfond og Peer-Partnerskabet undersøger, om det er muligt at udvikle en social investeringsmodel om indsatsen Vejen til hverdagslivet og afsøge interesse for dette hos myndigheder og investorer. Lykkes det kan sociale investeringer være med til at udbrede programmet til gavn for flere.

Om Den Sociale Investeringsfond (DSI)
DSI er en statslig fond, der har til opgave et lave og udbrede brugen af sociale investeringer på tværs af velfærdsområderne. DSI fungerer både som investor og som rådgiver i arbejdet med sociale investeringer.

Om sociale investeringer
I en social investering går en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor sammen om at gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale
forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster på et offentligt budget. For at iværksætte en investering skal parterne blive enige om, hvilke sociale forandringer, programmet skal skabe, og hvilken betaling opnåelse af målene skal udløse. Herefter stiller investoren
kapital til rådighed, så kommunen kan påbegynde arbejdet med indsatsen.
Hvis indsatsen har den aftalte effekt og dermed skaber social forandring, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast, hvis ikke taber investoren sine penge. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko for, at indsatsen virker.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top