Som medarbejder kan du bidrage til

Forskning i handlekraft hos borgerne

Som medarbejder kan du henvise borgere med psykisk sårbarhed til et gratis, anonymt peer-gruppeforløb, der er en del af et lodtrækningsforsøg, der gennemføres af Peer-Partnerskabet i samarbejde med en række kommuner.

Forskningen har til formål at skabe ny viden om, hvordan man kan stå stærkere i hverdagen, når ens hverdag ikke fungerer pga. psykiske symptomer, psykisk sårbarhed eller anden form for psykisk mistrivsel.

Vi undersøger effekten af et gratis peer-gruppeforløb, hvor man mødes to timer om ugen i 10 uger. Gruppen ledes af to frivillige peers, der har egne erfaringer med psykisk sårbarhed og er uddannet til opgaven. Der er også mulighed for individuelt følgeskab.

Gruppeforløbet skal styrke borgernes mentale sundhed og funktionsevne ved at skabe håb, mod på forandring samt styrke konkrete færdigheder, som et supplement til den faglige indsats.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Du kan evt. også kontakte vores nærmeste kommunale samarbejdspartnere:

Corona | COVID-19

Vi overholder alle gældende retningslinjer og følger situationen nøje.

Forskningen er supplerende

Borgerne, der deltager i forskningen, har de ret til samme støtte og behandling som de får nu, og kan deltage i andre aktiviteter som de ønsker.

Peer-støtte

Styrker troen på at kunne håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv. Dertil skaber peer-støtte typisk håb, mod på forandring samt bedre forudsætninger for at samarbejde med andre.

  • Din Indgang (Psykiatri-og handicapområdet, Fredericia Kommune)
  • Grib København (Psykiatrienheden, Socialforvaltningen, Københavns Kommune)
  • Café Vinkeldammen (Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune)
  • Carlshuse (Gladsaxe Kommune)
  • Mød Mig (Rødovre Kommune)

Hvem kan deltage i forskningen:

Målgruppen er borgere over 18 år som oplever nedsat psykisk funktionsevne. Nedsat psykisk funktionsevne defineres som nedsat mental sundhed og psykisk sygdom.

Ud over medarbejdere i §82 er lodtrækningsforsøget relevant for dig, der:

  • Arbejder i et jobcenter, FGU eller anden uddannelsesinstitution, misbrugstilbud og andre kommunale tilbud
  • Arbejder i et regionalt tilbud, herunder ambulante tilbud
  • Er medarbejder eller frivillig i en NGO eller lign.

Socialområdet

Beskæftigelse

Sundhed

Målgruppen vil typisk at noget ikke fungerer i hverdagen, ensomhed, vanskeligheder ved at håndtere hverdagen og andre barrierer, der samlet har betydning for borgerens mentale trivsel og muligheder for livsudfoldelse.

Det kan vise sig både direkte ved at borgeren er støttesøgende, men også ved vanskeligheder ved bl.a. at varetage virksomhedspraktik eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag.

Ved ambulant psykiatrisk behandling eller indlæggelse, er deltagelse i forskningen særlig relevant, når et forløb nærmer sig sin afslutning.

Det kræver ikke visitation at melde sig til forskningen. Der er ikke fokus på særlige diagnoser eller specifikke problematikker.

Hvad forsker vi i?

Forskningen skal belyse hvordan peer-gruppeforløb og følgeskab supplerer den psykosociale- og rehabiliterende støtte samt hvilken forskel gensidig støtte mellem mennesker gør for den enkeltes handlekraft og muligheder for at skabe sig en meningsfuld og selvstændig tilværelse. Konkret er formålet at:

  • Skabe håb og empowerment.
  • Skabe personlige og sociale kompetencer, der i samspil bidrager til den enkeltes evne til at håndtere udfordringer og udvikle sig i mødet med omverden.
  • Bidrage til nye handlemuligheder, skabe netværk og gøre det muligt at opleve sig selv som en ressource for andre.

 

Dette skal samlet øge borgernes funktionsevne og skabe bedre forudsætninger for at trives i hverdagen. Samtidig skal forskningen belyse betydningen af at komme ud i livet og deltage i et positivt fællesskab, som bidrager til afklaring i forhold til egne mål og ressourcer.

Tilmelding - uanset hvor du arbejder:

Borgeren orienteres om muligheden

Borgeren tilmelder sig introduktion/samtale

Borgeren bestemmer vedr. deltagelse

Alle, der inkluderes, randomiseres

Din rolle:

Du kan informere borgere og patienter om muligheden for deltagelse i lodtrækningsforsøget.

  • Du kan ikke selv tilmelde deltagere.
  • Borgeren tilmelder sig introduktionsmødet her på hjemmesiden eller ved at kontakte den lokale koordinator.
  • Det er uforpligtigende at deltage i introduktionsmødet. Herefter beslutter borgeren selv vedr. tilmelding.

Fordi det er et lodtrækningsforsøg:

For at kunne måle effekten af ‘Vejen til hverdagslivet’ bliver deltagere randomiseret til deltagelse i peer-gruppe eller kontrolgruppe.

Indsats- og kontrolgruppen er lige vigtige. Det er en computer, der tilfældigt udvælger, hvilken gruppe borgeren kommer i.

Kommer man i indsatsgruppen, er man tilmeldt peer-gruppeforløbet “Vejen til hverdagslivet,” der er et 10-ugers manualiseret gruppeforløb. Dertil er der mulighed for individuelt følgeskab i op til seks måneder.

I tvivl om noget? Kontakt os

Fredericia

Lokalkoordinator
Elisabeth R. Adriansen

Elizabeth (1)

Helsingør

Lokalkoordinator
Tine R. Laksø

Tine Laksø

København

Lokalkoordinator
Trine Aaen

Trine

'Vejen til hverdagslivet' er:

’Vejen til hverdagslivet’ baserer sig på den pt. bedste praksis- og forskningsmæssige viden om, hvad der skaber handlekraft og styrker de kompetencer, der er væsentlige for at skabe sig en meningsfuld og selvstændig tilværelse. Læs mere.

Vejen til hverdagslivet er et gruppeforløb, der varer 10 uger med et fast program. Dertil er der mulighed for individuelt følgeskab.

Kræver ikke visitation

Både gruppeforløbet og følgeskab er et uvisiteret og supplerende tilbud.

Anonymt og gratis

Deltagelse er gratis og anonymt. Efter aftale med vores kommunale samarbejdspartnere, rapporter vi ikke tilbage vedr. fremmøde eller andet.

Tidligere deltagere fortæller:

Individuelt følgeskab

Borgere, der deltager i peer-gruppeforløbet kan sideløbende blive tilbudt individuelt følgeskab i op til seks måneder. Følgeskab tilbydes af en frivillig peer, hvis fx borgeren giver udtryk for et behov for at andre tager med til aftaler, aktiviteter såsom gruppeforløb, frivilligt arbejde. læge osv.

De frivillige peers fungerer ikke som bisidder eller part, men tilbyder følgeskab som en personlig støtte.

“Jeg kommer ingen vegne, hvis jeg skal kæmpe alene. Her er min følgeskabs-peer en vidunderlig støtte. Hun er en slags cheerleader, der er med til at motivere mig.”  – tidl. gruppedeltager.

Om peer-støtte

Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder.

Peer-støtte styrker typisk borgerens tiltro til, at man selv kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv.

Dertil skaber peer-støtte typisk håb og mod på forandring. Peer-støtte indgår i stigende grad i indsatser i både kommuner og regioner, men i ‘Vejen til hverdagslivet’ er peer-støtte forankret i civilsamfundet. Læs mere.

Her fortæller seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen om behovet for at forske i peer-støtte, for at flere kommer sig. Læs mere.

Hvad er psykisk sårbarhed?

Gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ og tilbuddet om følgeskab er for borgere over 18 år, hvor noget ikke fungerer i hverdagen grundet psykisk sårbarhed, psykisk mistrivsel eller andre former for nedsat psykisk funktionsevne. Der er ikke fokus på særlige diagnoser, da gruppeforløbet arbejder med de forhold, der generelt knytter sig til psykisk sårbarhed. Et menneske kan opleve psykisk sårbarhed af mange forskellige årsager:

  • Man kan have haft en eller flere kriser før, som er blevet diagnosticeret og hvor der har været iværksat en behandlingsindsats eller andre støttende indsatser
  • Man kan være i en særligt svær periode i livet – fx pga. pres fra ens uddannelse, arbejdsløshed, eller anden sygdom hos en selv eller hos ens nærmeste.
  • Der er måske ikke en konkret identificerbar årsag, men hverdagen er negativt påvirket af, at man har svært ved at finde glæde ved ting og se en mening med indholdet af ens tilværelse.

Til dette knytter sig ofte forskellige former for mistrivsel som fx ensomhed, selvskadende adfærd, tegn på lettere spiseforstyrrelser, søvnproblemer, stress, ængstelighed m.m. En anden reaktion er ofte misbrug.

“Det, vi især har til fælles, er sårbarheden og for de fleste også ensomheden. Men vores livserfaringer er meget forskellige, og det gør, at der er så mange forskellige blikke på tingene.”  – tidl. gruppedeltager.

Hvem er de frivillige, der facliterer grupperne?

Peer-gruppeforløbene faciliteres af peer-frivillige, der anvender deres erfaringer med konstruktivt at håndtere deres egne sårbarheder og kriser i mødet med andre psykisk sårbare. De frivilliges erfaringskompetencer er uundværlige for peer-grupperne og udgør rygraden i vores arbejde.

Kvalitet i frivilligheden

Baseret på interviews med rådgivere og sagsbehandlere ved vi, hvor meget det betyder, at du har tillid til den aktivitet, du henviser til. Det har vi fuld forståelse for, da der let kan opstår ubesvarede spørgsmål, såsom hvis de frivillige ikke arbejder på en forsvarlig måde eller måske slet ikke gør, det de siger.

Vi arbejder løbende med sikre høj kvalitet i det frivillige arbejde – både for at tiltrække engagerede frivillige og for at peer-støtte i praksis gør en forskel for så mange som muligt.

I dette kvalitetsarbejde, sikrer vi, at vores peer-frivillige er klar til opgaven med at facilitere peer-gruppeforløb gennem en længevarende rekrutteringsproces. Dernæst skal de frivillige gennemføre et uddannelsesforløb og får løbende vejledning.

Sådan gør vi

  • Alle der ønsker at blive frivillige, bliver vurderet at den lokale koordinator bl.a. ved gennemlæsning af ansøgning, evaluering af spørgeskemasvar og personlig samtale
  • Uddannelsen af projektets peer-frivillige strækker sig over en weekend og sker efterfølgende vejledninger og opkvalificerende kurser.
  • Uddannelsen lægger særligt vægt på, at de frivillige tilegner sig faciliteringsværktøjer gennem gruppeøvelser samt lærer, hvordan de bringer deres erfaringskompetencer i spil konstruktivt.
  • Når de frivillige faciliterer grupperne, arbejder de ud fra en manual, der baserer sig på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om hvilke elementer i et peer-gruppeforløb, der har effekt.

Vores ansatte, lokale koordinatorer er alle uddannede gruppeledere og fungerer som sikkerhedsnet, enten hvis der opstår en krise i gruppen, eller hvis hvis en peer-frivillig vælger at stoppe sit engagement i peer-grupperne. Der vil derfor aldrig opstå en situation, hvor en peer-gruppe må afbrydes eller aflyses grundet manglende peer-frivillige.

Gruppeforløbets formål:

Peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ supplerer den psykosociale- og rehabiliterende støtte ved at bygge på gensidig støtte mellem mennesker og have fokus på erfaringsbaseret støtte og læring.

‘Vejen til hverdagslivet’ baserer sig på erfaringsbaseret støtte og det enkelte menneskes forståelse af sit ståsted og muligheder i hverdagen. Tilgangen er derfor anderledes end i fx mestringsforløb eller terapeutiske grupper. Gruppen har fokus på deltagernes ressourcer og handlemuligheder, herunder at anerkende den viden borgeren bærer i sig selv, samt at anerkende de handlinger og den handlekraft som borgeren viser.

De 10 gruppegange:

Temaerne i peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ bygger på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om, hvilke elementer i et peer-gruppeforløb, der bidrager til formålet.

De 10 temaer er:

  1. Check-in
  2. Hvad vil jeg dele om mig selv?
  3. Personlige værdier
  4. Ligheder og forskelle i gruppen
  5. Prøvehandlinger
  6. Opsamling & relationer
  7. Livshistoriefortælling
  8. Handlekraft i samarbejdet
  9. Personlige mål
  10. Hverdagsstruktur (forkæl dig selv)
Øvelse - 3. gruppegang: Livsværdier
Øvelse - 4. gruppegang: Forskelle og ligheder
Scroll til toppen