Interview: Hvis jeg skal vende vrangen ud på mig selv, foretrækker jeg, at andre gør det samme!

Hvor går man hen, når hverdagen er slået ud af kurs? Når man gerne vil tage nye skridt, men det er svært at gøre alene? 51-årrige Peter fra København meldte sig i sommers til en peer-gruppe i håbet om at danne nye relationer og øge sit selvværd. Foruden gruppefællesskabet blev det også til mødet med en helt personlig cheerleader.

Interview | Af Trine Aaen, Peer-Partnerskabet

Som lokalkoordinator i Peer-Partnerskabet har jeg tæt kontakt med de frivillige peers, og jeg koordinerer også deltagernes tilmeldinger til forskningsprojektet ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.’ Med mine egne erfaringer med psykisk sårbarhed i bagagen har jeg også ledt et af de peer-gruppeforløb, som er en del af forskningsprojektet.

Men jeg er nysgerrig på at høre, hvad peer-støtte kan fra én, der har prøvet det på egen krop. Mine tanker falder derfor på Peter, en høj og hjælpsom mand, der oftest gemmer et smil bag skægget og skyggen på sin lysebrune kasket. Jeg ringer til ham, for at høre om hans erfaringer med at deltage i et af Peer-Partnerskabets peer-gruppeforløb. Forløbet varer 10 uger og er for dem, der har oplevet kriser eller lever med psykisk sårbarhed, og gerne vil stå stærkere i hverdagen.

Hvor var du i dit liv, da du meldte dig til gruppeforløbet?

– Jeg var gået helt ned med flaget. Når jeg ikke er helt ovenpå, har jeg det svært med andre mennesker, så jeg havde isoleret mig selv fuldstændigt. I mange år havde jeg været en del af et hårdt miljø, og da jeg besluttede mig for at forlade det, forlod jeg også alle jeg kendte. Jeg stod uden noget netværk og havde kun min mor. Gennem Grib København meldte jeg mig derfor til gruppeforløbet, fortæller Peter.

Grib København er et §82 tilbud i Københavns Kommune for københavnere, der mangler meningsfulde aktiviteter i hverdagen og nye bekendtskaber, men har brug for en hjælpende hånd til at skabe en forandring. Grib København samarbejder med Peer-Partnerskabet om at henvise deltagere til forskningsprojektet, der skal metodeudvikle og dokumentere effekten af peer-støtte.

En ligeværdig hjælp

Det er ikke første gang, Peter opsøger hjælp til at tackle tilbagevendende depressioner. Men denne gang var alligevel lidt anderledes, for hjælpen fik han i fællesskab med andre ligesindede. En peer-gruppe ledes nemlig af to frivillige peers, der ligesom de 10 gruppedeltagere har psykisk sårbarhed tæt inde på livet.

Hvad betød det for dig, at de andre deltagere i peer-gruppen havde udfordringer, der lignende dine?

– Det er ikke så formelt som i gruppeterapi, ingen sidder udenfor og observerer. Alle er med rundt om bordet. Alle er ligeværdige, selvom de to gruppeledere styrer det. Men de føles ikke som ledere. Det kan jeg godt lide. Det fjerner en del af presset, som ellers er i gruppeterapi, svarer Peter.

Jeg er nysgerrig på hvilken særlig forskel peer-støtte gør, og han uddyber:

– Jeg har prøvet det meste, så hvad gør gavn? Her gjorde det en stor forskel at gruppelederne var peers. De har prøvet psykisk sårbarhed på egen krop, det er ikke noget, de har lært fra en bog. Det var anderledes fra andre forløb, jeg har prøvet før. Når man sidder med en terapeut, kan man føle sig overvåget. De deler ikke så meget om dem selv, men sidder mest og tænker. Men her var vi én stor gruppe, og det var mere ligeværdigt. Hvis jeg skal vende vrangen ud på mig selv, foretrækker jeg, at andre gør det samme, siger Peter med et varmt grin.

De har prøvet psykisk sårbarhed på egen krop, det er ikke noget, de har lært fra en bog. Det var anderledes fra andre forløb, jeg har prøvet før. Når man sidder med en terapeut, kan man føle sig overvåget.

Ligeværdigheden gjorde en forskel. For Peter er det nemlig ikke en selvfølge, at samværet med andre nødvendigvis fører til fællesskab, forklarer han mig:

– Jeg kan sagtens sidde i en gruppe med andre, men stadig føle mig alene, fordi ingen har det ligesom mig, og det kan gøre det svært at connecte med andre. Men i peer-gruppeforløbet oplevede jeg at kunne dele mine erfaringer med andre, der kæmper med de samme ting. Man føler sig pludselig ikke så alene. Her havde vi nogle ting og problemer tilfælles, og det var et godt grundlag for at danne venskaber, siger Peter om sine erfaringer med at deltage i en peer-gruppe.

Chancer og selvværd

Ét af gruppeforløbets 10 temaer omhandler chancer. Her arbejder gruppen med, hvilke chancer man er klart til at tage i hverdagen, og hvad der skal til for at tage det første skridt og kaste sig ud i noget nyt.

Temaet satte mange tanker i gang og gjorde indtryk på Peter. Det gav anledning til at genopdage nogle ting om sig selv, han havde glemt. Han var stoppet med at tage chancer, fordi det hele ledte til nederlag. Især når det kom til nye relationer, fortæller han:

– Jeg havde en overbevisning om, at jeg kom til at leve alene resten af livet. Men i gruppeforløbet fik jeg opbygget noget mod til at tage chancen og kontakte andre. Det jeg var allermest ude efter, var nye sociale relationer, fordi jeg får mere energi af at have andre mennesker i mit liv. Og jeg fik faktisk nogle venner igennem gruppen! Og vi snakker stadig sammen, så nu har jeg et par stykker mere, end jeg havde før, fortæller Peter stolt.

Flere deltagere oplever i løbet af de 10 ugers gruppeforløb, at deres egne livserfaringer kan gøre en forskel for andre. For Peter var det også en vigtig faktor, at han ikke kun var modtager af hjælpen i peer-gruppen. Han kunne også gøre noget for andre:

– Jeg kan lide at hjælpe andre, og at hjælpe andre hjælper faktisk også mig. I gruppen kunne jeg bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre. Det jeg ved og har oplevet, fik pludselig værdi. Det øgede mit selvværd, siger Peter, og jeg fornemmer et smil gennem røret.

Peer-makkeren - en slags cheerleader

-Jeg kommer ingen vegne, hvis jeg skal kæmpe alene. Her er min peer-makker en vidunderlig støtte. Hun er en slags cheerleader

Undervejs i gruppeforløbet greb Peter muligheden for at få følgeskab af en peer-makker. En peer-makker er en frivillig, der selv har erfaring med psykisk sårbarhed eller kriser. Han bestemmer selv rammerne for følgeskabet i samarbejde med sin peer-makker. Det kan indebære alt fra gåture, at tage med til møder eller besøge nye steder sammen.

Hvad giver følgeskabet med en peer-makker dig?

– Jeg kommer ingen vegne, hvis jeg skal kæmpe alene. Her er min peer-makker en vidunderlig støtte. Hun er en slags cheerleader, der er med til at motivere mig. Specielt under Corona, hvor det at komme ud blandt andre har været op ad bakke.

Sammen har de aftalt at mødes én gang om ugen. Både for at hyggesnakke, men også for at gå ud og kigge på byens forskellige aktivitetssteder. Her er det med til at motivere Peter, at hans peer-makker er med på sidelinjen:

– Hun går ud og prøver at finde steder, der kan hjælpe mig. Når hun har brugt energi på det arbejde, føler jeg også en forpligtelse til at undersøge det nærmere. Så drejer det sig ikke kun om mig. Jeg har generelt svært ved at gøre ting for mig selv, det er nemmere for mig at hjælpe andre. Derfor virker følgeskab for mig, forklarer Peter.

Har du et eksempel på noget, som ikke ville være sket uden din peer-makker?

– Jeg har opgivet at prøve at finde nye relationer over nettet. Det har jeg ligesom prøvet uden held. Men det er min peer-makker faktisk lykkedes med. Når hun fortæller om sine oplevelser, finder jeg modet til at oprette mig på nettet eller hente en app og give det en chance til.

Foruden de gode idéer og nye indspark har Peters peer-makker også en særlig evne, fortæller han begejstret:

– Det har helt sikkert også stor betydning at hun er peer. Hun er nået længere end mig, og hun er et levende eksempel på, at det kan lade sige gøre. Jeg synes tit, det er irriterende, når der kommer en eller anden, der gerne vil hjælpe, men ikke har den her baggrund. ”Du skal bare tage dig sammen”, siger de tit, og det virker ikke så godt på mig. At hun fortæller mig om sine erfaringer hjælper mig til gengæld. ”Jeg har hørt om…” har bare ikke samme impact på mig som ”Jeg har selv prøvet”. Det er her, peers kan gøre en stor forskel, afslutter Peter.

Da vi har lagt på, har jeg ikke blot fået stillet min nysgerrighed på, hvad peer-støtte kan. Jeg har også fået et levende eksempel på den helt særlige egenskab, der kan gemme sig i et ligeværdigt heppekor.

Bliver du nysgerrig?

Artiklen du lige har læst, er skrevet af Trine Aaen, og er med Peter som gik i et af vores peer-gruppeforløb i foråret 2021.  Læs mere om projektet her.

Bemærk at alle billeder er fra Unsplash / modelfotos.

2 kommentarer til “Interview: Hvis jeg skal vende vrangen ud på mig selv, foretrækker jeg, at andre gør det samme!”

  1. Hej Peerpartnerskabet,
    Jeg synes jeres projekt er vildt spændende. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at deltage på et tidspunkt, enten som deltager eller Peer medarbejder.

    Bedste hilsner
    Sara Møller-Damgaard

    1. Hej Sara
      Mange tak for din besked og de rosende ord. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er nysgerrig på at høre mere om hvordan man kan deltage i forskningsprojektet, både som deltager og frivillig peer.
      Du kan læse mere her: peerpartnerskabet.dk/om-peer-gruppeforloebet/koebenhavn/

      De bedste hilsner Trine

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top