Da det Det Sociale Netværk og SIND i juni 2018 dannede Peer-Partnerskabet, var det for at arbejde for, at flere møder ligesindede, når livet bliver vanskeligt. Centralt for vores mission er at bygge videre på de metoder og arbejdsformer, der blev udviklet i samarbejde med regioner og kommuner i den nationale peer-afprøvning fra 2015-2018.
Her kan du læse mere om de erfaringer vi bygger videre på.
Gennem de tre partnerskaber i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midt, blev der samlet dannet erfaringer med:
| Region H | Region Sjælland | Region Midt | |
|---|---|---|---|
| Lønnet peer-støtte | X | X | X |
| Frivillig peer-støtte | X | X |
Samarbejdet i 2015-2018 førte bl.a. til udviklingen af en national ramme for uddannelse af peers. Både peer-uddannelsen i Region Hovedstaden og Region Midt er videreført, og der er efterfølgende vokset flere forskellige peer-uddannelser frem.
I det videre arbejde med peer-støtte har vi i Peer-Partnerskabet især forholdt os til den viden der er om, at peer-støtte kan noget forskelligt, afhængig af hvordan det er muligt at være peer i forhold til andre. Lisa Korsbek holdt i 2016 et oplæg, hvor hun kort skitsere de tre overordnede former for peer-støtte, der tegner sig.
- Gensidig peer-støtte i f.eks. selvhjælpsgrupper og/eller netværk, foreninger etc. Kan også være helt naturligt forekommende gennem f.eks. venskaber mellem mennesker med personlige erfaringer fra psykiatrien o.lign.
- Brugerdrevne peer-støtte indsatser
Hvor der direkte arbejdes med at anvende levede erfaringer til at styrke den enkelte - Peer-støtte i de etablerede indsatser
I kommuner og regioner
Om disse former for peer-støtte, sagde den daværende bedste forskningsmæssige viden, at:
- Brugerdrevne peer-støtte indsatser giver umiddelbart stor tilfredshed hos modtagerne af indsatsen, og i nogle studier tyder de på at give færre hospitalsindlæggelser.
- Indsatser varetaget af peer-støtter i de etablerede sammenhænge (kommuner, regioner) synes at give lige så stor effekt som når indsatsen varetages af traditionelle faggrupper inden for disse sammenhænge –der påvises virkning på f.eks. livskvalitet, symptomer og antallet af hospitalsindlæggelser (reduktion).
Det skal dog tilføjes, at der i 2016 var meget få og små studier, hvor ganske få var videnskabeligt præcise, og meget få randomiserede. Samtidig var der ofte målt på forskellige ting. Som en del af samarbejdet med Forskningsenheden Psykiatrisk Center København, vil Peer-Partnerskabet være med til at opdatere den viden. Vi opdaterer løbende om nyeste viden om peer-støtte.
Hvad er anderledes nu?
Den 1. januar 2018 blev Serviceloven ændret, så det blev muligt for kommuner at samarbejde med civilsamfundet med henblik på at støtte psykisk sårbare. Dette betød at der for første gang var en lovmæssig ramme til at samarbejde på tværs. I forbindelse med peer-støtte er dette særligt vigtigt, da peers altid har givet mest mening i en brobyggende rolle (læs mere om bridging her).
Desværre oplever en del, at når hverdagen holder op med at fungere, bliver følelsen af ensomhed og isolation forstærket af, at den hjælp man kan få, isolerer en sammen med de fag-professionelle.
Uden at kunne sige det med sikkerhed, er der meget der tyder på den nuværende indslusning i hjælpen – med den medfølgende problemidentitet og afmagt – bidrager til at antallet af unge og voksne, der kommer ind i det kommunale system er større end antallet, der kommer ud og får det så godt, at de kan komme videre i deres liv.
Vi synes det er godt at møde nogen, som er mere ligesom en selv, og hvor man sammen skabe nye muligheder for at gøre noget – også ude i hverdagslivet. Det er derfor peer-støtte er en meningsfuld tilgang, som vi håber mange flere vil få gavn af.
Hvad gør Peer-Partnerskabet anderledes
Det er vigtigt for os, at man møder en peer så tidligt som muligt. Ofte går der mange år, fra man har sin første krise, til at man møder andre, der er kommet sig og som kan vise en, at der er helt andre muligheder end at være psykisk syg. Det vil vi gerne lave om på, da håbet og troen på at det kan blive bedre, er altafgørende for, hvad der sker efter krisen.
Det særlige ved Peer-Partnerskabets arbejde er, at gennem partnerskaber med kommuner arbejder med at koble brugerdrevne peer-støtte indsatser med de etablerede indsatser. I projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ samarbejder vi med kommunerne Fredericia, København og Helsingør om at henvise fra kommunen til vores peer-gruppeforløb i civilsamfundet.
I kraft af peer-støttens unikke evne til at støtte andre i at genvinde magten over hverdagen, er vores mål med dette overlap, at skabe helt nye muligheder for unge og voksne i udsatte situationer, for at få virksom støtte som ikke fører ind i de specialiserede indsatser, men i stedet muliggør deltagelse i konstruktive fællesskaber, og som har hverdagslivets fællesskaber som mål. Herved vil vi gøre det muligt at være noget for andre – i stedet for at være anderledes i kraft af en diagnose eller et problem.
Vi synes det giver mening. Det håber vi også du gør.
Pingback: Ny forperson for Peer-Partnerskabet - Peer-Partnerskabet