Artikler & VIDEN
Fra peer-partnerskabet
Her finder du artikler og viden om peer-støtte. Vi udgiver løbende artikler baseret på spørgsmål og erfaringer fra vores frivillige, deltagere, samarbejdspartnere og projekter.
Artiklerne bygger på vores aktuelt bedste viden om peer-støtte. Vi lærer selv hele tiden. Der kan derfor være nyere artikler, som beskriver forhold ved peer-støtte anderledes, end vi gjorde i tidligere artikler. Hvis du leder efter noget – og ikke kan finde det – ligger det evt. under vores nyheder.
Artikler
Patrick fandt vejen til ligeværdige møder: ”Dét ville jeg gerne have vidst tidligere.”
For Patrick Kjer har redskabet ‘personlige statements’ gjort det tydeligt, hvad han selv manglede, da han i en årrække gik...
Læs artiklenNy forskning i gruppeforløbet ”Vejen til hverdagslivet” styrker forståelsen af peer-støtte
Vores samarbejdspartnere i Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery har netop publiceret artiklen ”The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial” i det...
Læs artiklenArbejdet med recovery i Vejle tager udgangspunkt i at styrke borgernes stemme
For medarbejderne i Min Vej i Vejle Kommune var det naturligt at vælge borgernes mødeforberedelse, som den praktiske øvelse på...
Læs artiklenNy rapport: Man er alene om det meste, når man mistrives psykisk
På trods af 10-årsplanen for psykiatrien og øget politisk interesse for området er der langt fra den offentlige debat om...
Læs artiklenNy rapport: Brobygning fra §82 til civilsamfundet
Selvom både faglig viden, kommunernes nye forebyggende SEL §82-indsatser samt civilsamfundet er enige om, at brobygning og mulighederne for deltagelse...
Læs artiklenFire spørgsmål var med til at vende Charlies syn på sig selv
Et simpelt, nyt værktøj skal hjælpe psykiatri-patienter i spil i egen behandling og styrke både deres og peer-medarbejderes stemmer. ”Det...
Læs artiklenNy udgave af ’Guide til et godt hverdagsliv’ viser, at vi faktisk er kommet videre med recovery
’Guide til et godt hverdagsliv’ er udkommet i 2. udgave og kan nu downloades. Guiden anvendes i Region Hovedstaden og...
Læs artiklenTo kommunale ledere om forskningssamarbejde med civilsamfundet: Der er talt meget om recovery – nu skal vi blive konkrete.
Listen over gode grunde til at lykkes med brobygning mellem socialområdet og civilsamfundet er næsten uendelig. Det handler ikke kun...
Læs artiklenViden og forskning
Her finder du evalueringer, undersøgelser og forskningsartikler vi har udarbejdet eller bidraget til.
The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial
– a qualitative study of mechanisms of change from the perspectives of individuals with mental health difficulties participating in peer support groups led by volunteer peers
Kvalitativ undersøgelse af deltagernes oplevede udbytte af deltagelse i peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’, som er udviklet i samarbejde mellem Peer-Partnerskabet, Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery samt fem kommuner. I undersøgelsen blev fire overordnede temaer identificeret:
- Forbundethed som en forudsætning for engagement.
- Håb og tro på, at det er muligt at arbejde sig frem mod bedring.
- Nye perspektiver på sig selv.
- Støtte til forandring.
Disse temaer bekræfter og styrker programteorien for ‘Vejen til hverdagslivet’. Samtidig giver de indblik i, hvordan deltagerne oplevede, at gruppeforløbet påvirkede deres personlige recovery-processer, og under hvilke omstændigheder denne indvirkning fandt sted. Det fremhæves, at effekten af peer-støtte afhænger af deltagernes individuelle kontekst og hvor de befinder sig i deres recovery-rejse.
Ved at fokusere på deltagernes egne erfaringer og oplevelser, validerer studiet de kvantitative fund fra det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) og uddyber forståelsen af, hvordan peer-støtte fungerer i praksis.
– Læs mere om metodeudviklingen og de forskellige elementer i forskningen her.
– Læs mere om ‘Vejen til hverdagslivet’ her.
Egmose, C.H., Poulsen, C.H., Bjørkedal, ST.B. et al. The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial – a qualitative study of mechanisms of change from the perspectives of individuals with mental health difficulties participating in peer support groups led by volunteer peers. BMC Psychiatry 24, 555 (2024). https://doi.org/10.1186/s12888-024-05992-w
The Effectiveness of Peer Support in Personal and Clinical Recovery—Systematic Review and Meta-Analysis
Formålet med denne undersøgelse var at vurdere effektiviteten af peer-støtte i forbindelse med personlig og klinisk bedring hos voksne med enhver form for psykisk lidelse, samt at evaluere effektiviteten af peer-støtte i forskellige organisatoriske rammer. Undersøgelsen indeholder en systematisk gennemgang af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) samt en meta-analyse af de fundne resultater.
I alt blev 49 RCT’er med 12.477 deltagere med forskellige psykiske lidelser inkluderet. Resultaterne viste, at peer-støtte generelt havde en lille positiv effekt på personlig bedring og reducerede angstsymptomer.
Høgh Egmose C, Heinsvig Poulsen C, Hjorthøj C, Skriver Mundy S, Hellström L, Nørgaard Nielsen M, Korsbek L, Serup Rasmussen K, Falgaard Eplov L. The Effectiveness of Peer Support in Personal and Clinical Recovery: Systematic Review and Meta-Analysis. Psychiatr Serv. 2023 Aug 1;74(8):847-858. doi: 10.1176/appi.ps.202100138. Epub 2023 Feb 8. PMID: 36751908.
Organiseringen af indsatsen er et af de første spørgsmål, der skal afklares
Uanset hvorfor peer-støtte er blevet relevant, er spørgsmålet om, hvordan man organiserer indsatsen, et af de mest grundlæggende spørgsmål, som bør overvejes tidligt i planlægningsfasen. Der er stor forskel på, om peers skal være en del af et fagligt team, eller om aktiviteterne skal foregå i en anden organisation i civilsamfundet. Samtidig har organiseringen af peer-indsatsen stor betydning for, hvad peer-støtte kan bidrage med i menneskers recovery samt ens organisations videre udvikling.
Her gennemgås de tre mest almindelige modeller for organisering af peer-støtte, med fokus på de forskellige styrker og risici som følger med. De tre modeller, som gennemgås, kaldes integreret, udgående og uafhængig.
Peer-Partnerskabet. (2024). Organiseringen af peer-støtte. Gennemgang af tre modeller for organisering af peer-støtte samt muligheder og begrænsninger.
Gennemgang af tre modeller for organisering af peer-støtte
Skal I ansætte peers? Trin-for-Trin Vejledning
Denne vejledning er til medarbejdere og ansættelsesudvalg i organisationer, der skal ansætte peer-støttemedarbejdere. Vejledningen baserer sig på erfaringer med at ansætte peer-støttemedarbejdere både inden for den regionale psykiatri og i kommuner. Disse erfaringer er blevet sammenholdt med internationale erfaringer.
Vejledningen beskriver ikke beslutningsprocessen i forhold til at ansætte peers. Brug i stedet en af de nedenstående vejledninger.
Peer-Partnerskabet. (2024). Trin-for-trin vejledning til ansættelse af peer-medarbejdere.
Trin for trin. Ansættelsen af peermedarbejdere
Implementering af peer-støtte
Hvordan peer-støtte introduceres i en organisation har afgørende betydning for, hvorvidt peer-støtte kan skabe de ønskede resultater og virkninger. Denne rapport opsummerer erfaringer med at ansætte peer-medarbejdere i kommuner og regioner i perioden 2015-2018.
Erfaringerne sammenholdes med de styrelsesmæssige implementeringsanbefalinger for at bidrage til – samt at nuancere – den eksisterende viden omkring vellykket implementering af peer-støtte.
Johansen, G. K. (2018). Implementering af Peer-Støtte – Erfaringer og anbefalinger fra Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden. Projekt Peer-Støtte i Region Hovedstaden v. Helsingør, Rudersdal og Københavns Kommune, Psykiatriforeningernes Fællesråd, Det Sociale Netværk samt Region Hovedstadens Psykiatri.
Vi har medtaget en enkelt styrelses-vejledning, da den er brugbar i de fleste organisationer.
Peer-støtte på det psykosociale og psykiatriske område. En inspirationsguide til udvikling og implementering af peer-støtte.
Inspirationsguiden beskriver de væsentligste overvejelser, man kan gøre sig, hvis man vil skabe vellykket peer-støtte i professionelle tilbud. Guiden indeholder også gode råd og konkrete redskaber til udvikling og implementering af peer-støtte.
Guiden er ikke udviklet af Peer-Partnerskabet, men kan anbefales som en ‘grundbog’ i implementering af peer-støtte.
Socialstyrelsen (2016). Peer-støtte på det psykosociale og psykiatriske område: En inspirationsguide til udvikling og implementering af peer-støtte.
Om at være kollega til en peer
Denne kvalitative undersøgelse fokuserer på holdninger og erfaringer blandt kollegaer til peer-medarbejdere om samarbejdet med peers.
Gennem semi-strukturerede interviews med 20 medarbejdere i forskellige social-psykiatriske og ambulante psykiatriske organisationer, beskrives tre overordnede temaer: (1) Forholdet og samarbejdet mellem de social- og sundhedsfaglige medarbejdere samt deres peer-kolleger, (2) Fordelene ved at samarbejde med peers, og (3) Udfordringerne ved at samarbejde med peers. Analysen beskriver også de forskelle kollegaerne opfattede mellem sig selv og deres peer-kolleger, dels når forskellene blev opfattet positivt og meningsfuldt, og dels når forskellene blev set som bekymrende.
Studiets resultater viser, at holdningerne og erfaringerne med samarbejdet generelt er positivt, men også at man som kollega, især i de tidlige faser af implementering af peer-støtte, kan have mange bekymringer, som understreger behovet for en god implementering af peer-støtte.
Korsbek, L., Vilholt-Johannesen, S., Johansen, G.K. et al. The Intentional Differences: A Qualitative Study of the Views and Experiences of Non-peer Mental Health Providers on Working Together with Peer Support Colleagues in Mental Health. Community Ment Health J 57, 1435–1441 (2021). https://doi.org/10.1007/s10597-021-00807-8
Gennem øjnene af psykiske kriser
– den oplevede værdi af psykiatrisk behandling, støtte i hverdagen samt lokale fællesskaber
Rapporten ’Gennem øjnene af psykiske kriser’ er en kortlægning af den oplevede værdi af regionale og kommunale indsatser samt deltagelse i civilsamfundet, der baserer sig på ti interviewpersoners erfaringer med kriser og med at komme sig, også kaldet recovery.
Formålet med kortlægningen er at styrke vilkårene for menneskers recovery, ved at øge den gensidige forståelse mellem region, kommune og aktører i civilsamfundet om hvilken rolle man hver især spiller i menneskers tilværelse.
Nørgaard, M. D. & Rasmussen, K. S. (2024). Gennem øjnene af psykiske kriser. Interviewundersøgelse.
Peer-Partnerskabet.
Rapporten bygger på interviews med ti personer med førstehåndserfaring med regional psykiatrisk behandling, social støtte i ens kommune samt deltagelse i civilsamfundet. Interviewene er gennemført af en erfaringskonsulent for at fremhæve de interviewedes egne perspektiver. Indholdet sammenholdes med forskningsmæssig viden om recovery og recovery-orientering.
PIXI Gennem øjnene af psykiske kriser (2024)
Kortlægningsrapport: Gennem øjnene af psykiske kriser (2024)
”Jeg har fået øjnene op for mig selv” Opsamlende rapport
Rapporten bygger på halvandet års aktionslæring, der er gennemført af peer-medarbejdere samt socialt- og sundhedsfagligt personale i hele landet, hvor mødeforberedelsesværktøjet ‘personlige statements‘ er undersøgt som et konkret bud på at styrke brugernes stemme i deres forløb.
Rapporten afrunder to nationale aktionslæringsforløb, og viser, at det for mange brugere er forbundet med angst, usikkerhed og dårlige oplevelser at gå til møder med offentlige systemer. Derudover viser rapporten, at der er stort potentiale i at inddrage peer-medarbejdere i at udforme personlige statements, da det styrker samarbejdet mellem bruger og indsats samt mellem peer og indsats.
Koch, M. V. (2022). “Jeg har fået øjnene op for mig selv”: Opsamlende rapport. Peer-Partnerskabet..
Afprøvningen og rapporten bygger på et bredt samarbejde mellem Peer-Partnerskabet, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, Københavns Kommune samt Peer-Netværket Danmark. Samarbejdet er støttet af TrygFonden samt Sundhedsstyrelsen.
”Det er første gang jeg har skullet beskrive mig selv så positivt!” Opsamlende rapport
Rapporten samler op på erfaringerne fra et aktionslæringsforløb, der er gennemført fra februar-maj 2021. I aktionen deltog 13 lønnede peer-medarbejdere og deres kollegaer. Deltagerne var fordelt på fire regioner og to kommuner i hhv. øst og vest.
Rapporten viser, at personlige statements bidrager til bedre kommunikation og forståelse mellem brugere, peer-medarbejdere samt det sundheds- og socialfaglige personale. Samtidig fremhæves peer-medarbejdernes vigtige rolle i at facilitere denne proces.
Bjarnhof, N., & Rasmussen, K. S. (2021). Det er første gang jeg har skullet beskrive mig selv så positivt! Opsamlende rapport. Peer-Partnerskabet.
Afprøvningen og rapporten bygger på et bredt samarbejde mellem Peer-Partnerskabet, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, Københavns Kommune samt Peer-Netværket Danmark. Samarbejdet er støttet af TrygFonden samt Sundhedsstyrelsen
Læringen fra Corona & Nedlukningerne
Nedlukningerne og restriktionerne som følge af Covid-19 førte til den største ændring i samspillet mellem psykisk sårbare og velfærdsindsatserne i nyere tid. Læringen herfra er af samme grund væsentlig, da behandlings- og socialpsykiatrien har vist sig at have vedvarende udfordringer med at forbedre menneskers mentale sundhed og støtte mennesker i deres recovery.
I modsætning til hvad mange forventede ville ske under nedlukningerne, beskriver flertallet af brugerne i undersøgelsen, at de oplevede lockdown-perioden som positiv for deres mentale sundhed og trivsel. Undersøgelsen konkluderer, at den “nye normal” under perioderne med lockdown tilbød en unik mulighed for at blive klogere på det potentiale for empowerment, der ligger i at erstatte foruddefinerede individuelle interventioner med plads til forandring.
Rasmussen, K. S., & Neidel, A. (2021). Lessons from the lockdown: A space for change. WAPPR Bulletin, 46. World Association for Psychosocial Rehabilitation. www.wapr.org
Artiklen i det internationale tidsskrift WAPR Bulletin baserer sig på en undersøgelse med 83 respondenter med forskellige psykiske vanskeligheder. Den oprindelige undersøgelse blev fulgt op ved at samle ni personlige fortællinger samt en kvalificerende workshop med otte servicebrugere og medarbejdere i oktober 2020.
Praksisnære faktorer for brobygning fra servicelovens §82-indsatser til civilsamfundet
Rapporten belyser, hvordan adgang til meningsfulde fællesskaber kan være nøglen til at støtte mental sundhed, og opleves som et reelt behov af alle parter. Samtidig belyser rapporten de hindringer, der fortsat står i vejen for at brobygning fungerer godt i praksis.
Spørgeskemaundersøgelse om nøglefaktorer, der enten fremmer eller hindrer brobygning mellem §82 og civilsamfund . Baseret på svar fra 92 kommunale §82-medarbejdere, 7 erfaringseksperter og 65 personer (35 ansatte og 30 frivillige) fra civilsamfundsinitiativer rettet mod personer med psykisk sårbarhed.
Skov-Amundsen, S. (2023). Praksisnære faktorer for brobygning fra servicelovens §82-indsatser til civilsamfundet. Rapport. Peer-Partnerskabet.
Podcast
I podcasten ‘Mød en peer’ møder du Marie, der er frivillig peer. Marie har tidligere været frivillig peer og ledt gruppeforløb i Helsingør sammen med andre frivillige fra Peer-Partnerskabet. Marie fortæller bl.a. om, hvordan hun i dag bruger sin sårbarhed som en personlig styrke.
Du kan lytte til podcasten her – eller på Spotify, Itunes og samtlige podcast-apps. Søg på ‘Mød en peer.’ (ligger under Det Sociale Netværk).
Tidligere Udgivelser
Peer-Partnerskabet er etableret af Det Sociale Netværk og SIND. Centralt for os står videreførelsen af metoder og arbejdsformer, der er udviklet i den nationale peer-afprøvning
fra 2015-2018. Her er materialerne fra den periode, som vi ofte anvender selv.
Hvad kan peer-støtte?
Hvad er peer-støtte? Hvilke resultater kan peer-støtte skabe? og hvilken forskel er der egentlig på lønnet og frivillig peer-støtte?
Partnerskaber i praksis
Hvad kan man lykkes med i et partnerskab? Få indblik i hvordan partnerskaber fungerer i praksis, hvad der kan skabes sammen og hvor det er nyttigt at være særligt opmærksom i samarbejdet.
Oplæg: Fælles ramme for peer-uddannelser i Danmark
Skal du uddanne peers kan du starte her.
Læs også vores mini guide.
Håb, øget selvværd og handlekraft…
Peer-støttens resultater, erfaringsopsamling (2018). Med CHIME som analytisk ramme, undersøger og dokumenterer rapporten, hvordan peer-støtte skaber positive forandringer.