Perrnille Larsen bliver til dagligt kaldt ”håbet på to ben” af beboerne på bostedet Toften i Kværndrup, hvor hun er i praktik som peer som led i omstillingen til en recovery-orienteret praksis. Men som tidligere bruger og ny peer-praktikant var Perrnille Larsens vej til at være et omvandrende håb for recovery ikke altid ligetil. Hendes erfaringer med at starte op i socialpsykiatrien afspejler, at det er de samme indledende skridt, der ofte er vigtige, når tidligere brugere skifter rolle og bliver kollegaer.
Hvilke skridt man skal være opmærksom på, og hvordan man arbejder med dem i praksis, bliver beskrevet i det nye hæfte ”Når brugere bliver kollegaer” fra Peer-Partnerskabet. Hæftet skal hjælpe organisationer med succesfuldt at ansætte tidligere brugere som peer-medarbejdere.
Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet
”De kalder mig for håbet på to ben,” fortæller 28-årige Perrnille Larsen stolt om sin relation til beboerne på bostedet Toften i Kværndrup på Fyn, hvor hun til dagligt er i praktik som peer-medarbejder.
Download hæftet 'Når brugere bliver kollegaer'
Miniguide til opstarten af peer-medarbejdere i professionelle organisationer. Kan tilpasses jeres lokale behov.
Da Perrnille Larsen var 17 år gammel, startede et liv præget af psykiske kriser, diagnoser og misbrug. Hun er nu kommet sig over sine psykiske vanskeligheder og bruger dagligt sin erfaring til at møde beboerne på bostedet Toften med ligeværdighed og håb. At møde beboerne med udgangspunkt i hendes egne erfaringer oplever Perrnille Larsen giver plads til en ny type samtale og et andet samarbejde, end beboerne ellers indgår i med andre medarbejdere på bostedet.
“Når jeg er med i samtalen, så kommer der ting frem, personalet heller ikke vidste om beboerne. Der er mange af dem (beboerne red.), der har rigtig meget tillid til mig, fordi jeg ikke kommer og siger, at de skal stå op og børste tænder,” fortæller hun om sin anderledes tilgang til beboerne, hun som peer-medarbejder har mulighed for at have, fordi hun kommer med en anden baggrund end den sundhedsfaglige, som de fleste af hendes kollegaer har.
Perrnille Larsens erfaringer taler ind i den forskningsmæssige viden, der er på området om peer-støtte, som viser, at en erfaringsbaseret tilgang har effekt på, at mennesker kan komme sig over psykisk sårbarhed og finde vejen til en meningsfuld hverdag, fordi man føler sig mødt og hørt på en anden måde end af fagpersoner. Du kan læse mere om peer-støtte her.
Nyt hæfte om peer-støtte
Peer-medarbejdere kan være en afgørende faktor for den recovery-orienterede tilgang i regioner og kommuner, men processen omkring opstarten af samarbejdet kan være præget af mange spørgsmål og uklarheder.
I det nye hæfte ”Når brugere bliver kollegaer” imødekommer Peer-Partnerskabet den usikkerhed, der kan opstå, når man skal ansætte tidligere brugere som peer-medarbejdere på en arbejdsplads.
Hæftet samler de mest almindelige spørgsmål, som melder sig, når en arbejdsplads står over for at ansætte en peer-medarbejder og giver en guide til, hvordan man som organisation eller team konkret kan sikre en succesfuld ansættelse af tidligere brugere.
Dialog og refleksion skaber nye muligheder
Usikkerheder, omkring hvad en peer-medarbejder er og kan, oplever Perrnille Larsen ofte. Hun er den første af sin slags på bostedet Toften, som ikke før har prøvet at ansætte tidligere brugere som peer-medarbejdere, og hun mærker derfor dagligt, hvad det vil sige at repræsentere en anden tilgang til samarbejdet med bostedets beboere, end hendes kollegaer er vant til.
“Nogle kollegaer ser mig ikke som en ligeværdig medarbejder, fordi jeg ikke har en formel sundhedsfaglig uddannelse, selvom mine erfaringer er en styrke,” fortæller Perrnille Larsen om samarbejdet med nogle af sine kollegaer på bostedet Toften, hvor hun oplever, at hendes arbejdstilgang og tilstedeværelse skaber usikkerhed i kollegagruppen, fordi det ”ikke er sådan, vi plejer at gøre det,” som Perrnille Larsen formulerer det.
Perrnille Larsens erfaringer med at være den første peer-medarbejder på en arbejdsplads er langt fra enestående. Heldigvis viser forskning på området, at der generelt er et positivt samarbejde mellem arbejdsplads og peer-medarbejder, hvis der fra begyndelsen er opstillet hensigtsmæssige rammer for samarbejdet.
Fem vigtigste pointer fra hæftet ‘Når brugere bliver kollegaer‘
- Peer-rollen kræver tydelighed og afstemte forventninger
Det er vigtigt at afklare og kommunikere, hvad peer-medarbejderens opgaver og rolle indebærer – både internt i teamet og over for brugerne. En fælles forståelse fremmer et velfungerende samarbejde. - Peer-ansættelser kan skabe spørgsmål og bekymringer – og det er okay
Usikkerhed omkring roller, ansvar og påvirkning af arbejdsgange er almindeligt ved opstart. Det afgørende er at skabe plads til åben dialog og fælles refleksion i teamet. - Peer-medarbejdere skal ikke behandles som “særlige”
De er kollegaer på lige fod med andre og skal ikke pakkes ind eller mødes med overbeskyttelse. - En god opstart kræver fælles forberedelse
Involvering af teamet, klare rammer, mulighed for uddannelse og løbende sparring styrker både integration og trivsel. - Ledelsen har en central rolle i at skabe retning og tryghed
Det kræver tydelig kommunikation, opfølgning og rum til at justere undervejs
I Peer-Partnerskabets hæfte ”Når brugere bliver kollegaer” er en gennemgående anbefaling, at man fra start i samarbejdet og ansættelsen skal skabe plads til dialog, tydelig kommunikation og fælles refleksion over eksisterende praksis og kultur på arbejdspladsen, så man sammen kan finde plads til, hvad peer-medarbejderen bidrager med i samarbejdet.
Det kan Perrnille Larsen nikke genkendende til. For selvom hun oplever, at nogle af hendes kollegaer sætter spørgsmålstegn ved hendes rolle, er det også lykkes hende at skabe et godt samarbejde med en stor del af sine kollegaer. Det mener hun selv bl.a. skyldes, at hendes leder opfordrer til refleksion i medarbejdergruppen og ser det som en styrke, at Perrnille Larsen arbejder sammen med kollegaer, der har været ansat i mange år – ”så jeg forstyrrer dem, der har de samme tankemønstre i deres arbejdstilgang,” som Perrnille Larsen selv beskriver det.
Med sin tilstedeværelse og anderledes tilgang oplever Perrnille Larsen at være en katalysator for nye perspektiver, og det har allerede medført ændringer i arbejdsgangen på bostedet Toften.
”Jeg nævnte for en kollega, at der bliver brugt for meget tid i personalerummet, fordi overlappet med overlevering var meget langt. Jeg spurgte, hvorfor man ikke kunne gå ud og spørge beboerne fx ”hvordan gik det til tandlægen?” i stedet for at skulle læse i en afrapportering. Så nu kigger de på at gøre overlappet i vagtplanen kortere,” fortæller Perrnille Larsen om en af de ’forstyrrelser’, hun har skabt på arbejdspladsen, som har bragt refleksion over arbejdet med sig.
Opkvalificering giver stærkere udgangspunkt for samarbejde
Et andet vigtigt aspekt i ansættelsen af tidligere brugere er, hvilken uddannelse de har brug for, for at kunne varetage deres nye rolle. I forskning på området fremhæves uddannelse igen og igen som en afgørende faktor i at løfte kvaliteten af peer-arbejdet.
For Perrnille Larsen har muligheden for opkvalificering gjort en stor forskel i samarbejdet med hendes kollegaer, der på trods af opstartsvanskeligheder generelt har været positive. Hun har endnu ikke modtaget en formel peer-uddannelse, men har opsøgt muligheden for opkvalificerende kurser selv. I den forbindelse deltog hun i september 2024 i Peer-Partnerskabets kursus om at blive inddragelsesfacilitator, hvor hun blev trænet i konkrete metoder til at arbejde recovery-orienteret gennem værktøjet personlige statements.
Efter kurset har Perrnille Larsen aktivt benyttet personlige statements i samarbejdet med beboerne på Toften, og det er blevet taget godt imod af hendes kollegaer. Den konkrete metode til at arbejde recovery-orienteret og personcentreret har skabt tydelighed omkring hendes arbejde og også understøttet kollegaernes samarbejde med beboerne.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Når man tager kurset i inddragelses-facilitering, bliver man klædt på til lokalt at undervise i personlige statements og gode møder.
Læs mere om personlige statements her
”Jeg synes, der er kommet en større respekt for min rolle. Nogle af mine kollegaer siger fx ”det er fandme fedt, du har lavet alt forarbejdet”. Det giver dem mulighed for at få spurgt ind til det, som der er vigtigt for beboeren, så er det faktisk handler om det, som beboeren gerne vil have,” afslutter Perrnille Larsen og giver dermed også et eksempel på, hvor meningsfuldt samarbejdet mellem peer-medarbejdere og deres kollegaer kan være, og hvilken positiv indflydelse, det i sidste ende kan have for de brugere, de samarbejder med.
NB. Efter interviewet er Perrnille Larsen blevet ansat som peer-medarbejder i Lokalpsykiatrien i Odense og er derfor ikke længere praktikant, men arbejder som frivillig på Bostedet Toften. Bostedet Toften har fået fremvist artiklen inden offentliggørelse.
