Peer-træf den 30. oktober 2025

Peer-Partnerskabet inviterer peers fra regioner, kommuner og civilsamfundet til et træf med fokus på værdier i peer-støtte. Træffet er en mulighed for dig, der arbejder som peer – frivilligt eller lønnet – til at bidrage til udviklingen af et fælles værdigrundlag for peer-arbejdet i Danmark. Træffet foregår i Odense den 30. oktober 2025.

Efter mere end et årti med pionerarbejde for at udbrede peer-støtte, står vi et sted, hvor der er brug for fælles retning og tydelighed om, hvad det vil sige at arbejde som peer. På træffet præsenteres et udkast til et fælles værdisæt, som er formuleret af peers – og som du er med til at kvalificere og gøre anvendeligt i netop din kontekst.

Dagen byder også på faglige oplæg, sparring og mulighed for at dele erfaringer med peer-kolleger fra hele landet.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Sidste frist for tilmelding er den 10. oktober 2025.

Har du særlige behov i forhold til kost, tilgængelighed eller andet, kan du angive det i tilmeldingsformularen eller kontakte os direkte. Transportudgifter refunderes efter aftale.

Program

  • 9.00-10.00: Morgenmad (frivilligt at deltage)
  • 10.00: Velkommen, introduktion og workshop
  • 12.00: Frokost
  • 12.30: Inspirationsoplæg og workshop
  • 15.30: Tak for i dag

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mo på mdn@detsocialenetvaerk.dk eller tlf. 92 92 08 94.

Tilmelding til peer-træf den 30. oktober 2025
For at tilmelde dig peer-træffet den 30. oktober 2025, bedes du udfylde nedenstående formular.
Skriv navnet på den region, kommune, forening eller private organisation du er ansat i.
Har du særlige hensyn til kost, adgang eller andet?
Scroll to Top