Nu skal patientens stemme bare blive en del af hverdagspraksis.
Hvordan forbinder man patienters ønsker og behov med de faglige beslutningsprocesser, så patienterne bliver hørt i deres behandlingsforløb? Det spørgsmål har tre psykiatriske døgnafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet intensivt med gennem afprøvningen af værktøjet personlige statements.
Erfaringerne viser, at der skabes en stærkere relation mellem patient og medarbejder og der opstår nye perspektiver på patienternes behov, når man styrker inddragelsen af patienterne. Men erfaringerne viser også at det kræver organisatorisk struktur, fleksibilitet og et vedvarende fokus på patientinddragelse, hvis arbejdet med patientens stemme skal blive en del af hverdagspraksis, hvor andre opgaver kommer først.
Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet
Selvom patienters egne forståelser er afgørende for at komme sig over psykiske lidelser, og man har lovende metoder til at styrke patientens stemme i samarbejdet om behandlingen, vil arbejdet med dette aldrig blive en større del af hverdagspraksis, hvis ikke det bliver en uundværlig del af behandlingen, konkluderer Vivian Korsholm og Inger Justesen, som er to erfarne medarbejdere i psykiatrien.
Deres vurdering bygger på et halvt års afprøvning af metoden personlige statements, på Psykiatrisk Center Frederiksberg. Afprøvningen blev gennemført på tre psykiatriske døgnafsnit i samarbejde med Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri og Peer-Partnerskabet, og undersøgte på mulighederne for at bruge metoden til at styrke patientens stemme yderligere i samarbejdet med personalet.
Afprøvningen var i sig selv en meningsfuld tilføjelse til den nuværende praksis.
“Vi fik mere viden om patienten, som vi ikke havde før. Vi fik øjnene mere op for alt det andet, der også var omkring patienten, end bare det, der er her, når patienten er indlagt”, fortæller psykiatrisk sygeplejerske Vivian Korsholm, som var en af de udvalgte medarbejdere, om at benytte personlige statements i samarbejde med patienter.
”Det er det, jeg synes er godt ved personlige statements, er, at det er mere uddybende, og det giver patienten mulighed for at få sat egne ord på og se det skrevet ned på et papir, hvad der er vigtigt for dem, og det er mere uddybende. Det fokuserer mere på styrker og ressourcer end på problemer”, supplerer recovery-mentor Inger Justesen, der ligeledes var en af de deltagende medarbejdere.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Når man tager kurset i inddragelses-facilitering, bliver man klædt på til lokalt at undervise i personlige statements og gode møder.
Læs mere om personlige statements her
Om recovery-mentor/peer-støtte
Recovery-mentor/peer-støtte er gensidig støtte mellem mennesker som i en eller anden grad deler erfaringer med psykiske vanskeligheder eller psykisk sårbarhed.
Peer-støtte gør typisk en forskel for alle parter. Både for de, der er et sted i livet, hvor det er muligt at støtte andre, og for de, der møder andre, der har prøvet at være i samme situation som dem. Er peers ansat i en organisation, gør de ofte også en forskel i organisationskulturen.
Læs mere om peer-støtte her
Inger Justesen har også tidligere erfaring med at bruge personlige statements i kraft af sin rolle som recovery-mentor, hvor det ligger i jobfunktionen, at man arbejder med patienternes egne svar og forståelser.
På trods af de positive erfaringer fra afprøvningen, har hverken Vivian Korsholm eller Inger Justesen benyttet personlige statements i samarbejdet med patienter efterfølgende. De peger på manglende organisatorisk struktur og en hverdag, hvor andre opgaver prioriteres højere, som grunden til dette.
”Det er gået lidt i stå, efter vi afsluttede afprøvningen. Vi fik at vide, at vi skulle fortsætte på det niveau, vi kunne efterfølgende. Og det tænkte jeg også, at det gør vi, men så er det bare ebbet ud. Så er der nogle andre ting, der fylder” forklarer Vivian Korsholm om arbejdet med personlige statements, efter pilotprojektet på hendes afdeling blev afrundet.
”Det ville være rart at få det som et redskab i afdelingen, men så skal det ligesom struktureres og komme oppefra, at vi skal bruge det, og det skal ligge som et skal-skema”, fortsætter Vivian Korsholm og understreger hermed, at det som medarbejder kan være udfordrende at finde plads i de eksisterende rammer til at styrke patientens stemme, hvis ikke det er tydeliggjort fra organisationens og ledelsens side, hvordan det skal prioriteres i behandlingen.
En brugbar og let metode, men behandlingen skal også se den som vigtig
Vivian Korsholm og Inger Justesens erfaringer med personlige statements bliver underbygget af den rapport, Kompetencecenter for Recovery og Peer-Partnerskabet har udgivet som afrunding på de tre pilotprojekter. Her gennemgås læring fra afprøvningen af personlige statements.
I rapporten står det klart, at personlige statements har skabt en mulighed for både medarbejdere og patienter i at indgå i værdifulde samtaler, der åbner for ny viden, nye erkendelser og nye blikke på patienterne. De værdifulde samtaler har vist sig at have stor betydning for samarbejdet og var med til at styrke den recovery-orienterede tilgang på de tre psykiatriske afsnit.
Derudover fremhæver rapporten også, at personlige statements er en forholdsvis enkel og let metode at integrerer i praksis, fordi den kan understøtte eksisterende arbejdsgange og beslutningsprocesser uden at tage store mængder af tid fra andre opgaver.
Helt konkret blev det blandt andet gjort ved, at medarbejderne, der deltog i afprøvningen, tog patienternes personlige statements med til faglige møder, hvor patienten ikke selv deltog, men hvor der stadig blev drøftet og taget beslutninger om, hvilken behandling patienten skulle tilbydes. Det gjorde det muligt for den samlede medarbejdergruppe at tale ud fra patientens egne forståelser, selvom de ikke alle havde en direkte kontakt eller havde udfyldt personlige statements med patienten.
Udover de positive resultater ved at bruge personlige statements, omhandler rapporten også behovet for organisatorisk struktur og ledelsesmæssig opbakning, hvor det fremgår som en af de vigtigste faktorer for, at man kan lykkes med at integrere en ny metode til at styrke patientens stemme i praksis. Rapporten beskriver, hvordan den løbende understøttelse af medarbejderne samt ledelsesopbakning var afgørende for, at medarbejderne havde mulighed for at benytte personlige statements i samarbejdet med patienterne.
Vivian Korsholm og Inger Justesens erfaringer samt læring fra rapporten peger altså på, at medmindre man fra organisationens side finder det vigtigt yderligere at styrke patientens stemme i samarbejdet med behandlingen, vil det ikke blive prioriteret i praksis – lige meget hvor værdifuldt det er for både patienter og medarbejdere, og lige meget hvor stor en indflydelse det har på den recovery-orienterede tilgang.
Man må starte et sted
At patienters ønsker og behov skal være i centrum for den behandling de modtager i deres tid i psykiatrien har længe været på toppen af dagsordenen i regionerne, hvor ”Øget patientinddragelse” er et af de otte nationale mål for sundhedsvæsenet (Indenrigs -og sundhedsministeriet 2024) – men hvordan patienternes præferencer kan få plads i behandlingsforløb, hvor faglige forståelser vægter højt, og hvor patienten ikke altid er med til at tage beslutningerne, er ikke nødvendigvis ligetil.
Læringen fra de tre pilotprojekter og Inger Justesen og Vivian Korsholms videre arbejde med personlige statements peger på, at personlige statements er en virkningsfuld metode til at patientens stemme i behandlingsplanlægningen, men at det ikke kan lykkes, medmindre det prioriteres på et organisatorisk og ledelsesmæssigt plan som et vigtigt element i, hvordan patienter bliver behandlet i psykiatrien.
Med udgangspunkt i den afsluttende rapport for de tre pilotprojekter, har Peer-Partnerskabet udarbejdet et inspirationskatalog til organisationer, der ønsker at afprøve og måske på sigt integrere personlige statements i deres hverdagspraksis – det kan være i behandlingspsykiatrien både ambulant og døgnafsnit, men det kan også være i socialpsykiatri, beskæftigelsesområdet eller i civilsamfundsorganisationer.
Inspirationskataloget giver idéer til, hvordan man kan imødekomme nogle af de udfordringer med at integrere personlige statements på længere sigt, som Inger Justesen og Vivian Korsholm har oplevet efter afprøvningen på deres arbejdsplads, blev afsluttet. Derudover samler inspirationskataloget op på læringen fra flere års arbejde med personlige statements i forskellig regi og giver en guide til, hvor man skal starte for at overføre læringen til ens egen organisation.
For hvis man spørger Inger Justesen og Vivian Korsholm, er der ingen tvivl om, at det giver mening at inkorporere personlige statements i sit arbejde, fordi det er et ”…godt redskab både for patient, men også for personale”, som Inger Justesen formulerer det.
Og selvom Vivian Korsholm og Inger Justesen ikke arbejder direkte med personlige statements i øjeblikket, har de ikke helt opgivet værktøjet.
”Man kan sige, at jeg har gjort det lidt indirekte, også når der kommer en ny patient, og jeg går ind og præsenterer mig selv og forklarer min funktion. Der prøver jeg at gå lidt ind på, at det menneske fortæller lidt om sig selv, og der kommer jeg også ind på nogle af spørgsmålene i personlige statements”, afslutter Inger Justesen.
Baggrundsviden
Afprøvningen af personlige statements varede over tre måneder i foråret 2024, hvor udvalgte medarbejdere blev understøttet i at integrere personlige statements i deres daglige praksis gennem workshops og uddannelse faciliteret af Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri, iDialog og Peer-Partnerskabet.
Læs mere om pilotprojekterne her
Litteratur
https://www.ism.dk/publikationer-sundhed/2024/november/nationale-maal-for-sundhedsvaesenet-2024
