Nye veje i behandlingen, når patientens stemme styrkes

I januar 2025 mødtes Region Hovedstadens Psykiatri, Region Syddanmark, Peer-Partnerskabet og iDialog for at dele fund og erfaringer efter i et lille års tid at have gennemført to forskellige afprøvninger af personlige statements som et redskab til at styrke patienters inddragelse i deres egen behandling.

Personlige statements er fire spørgsmål, hvor patienter skriftligt formulerer, hvad der er vigtigt for dem selv og deres ønsker til behandlingen. Redskabet er udviklet for at styrke patientens stemme i samarbejdet med fagprofessionelle og peer-medarbejdere for at skabe en mere recovery-orienteret psykiatrisk praksis.

Til mødet deltog – ud over Peer-Partnerskabet og Agnete Neidel fra iDialog – repræsentanter for Kompetencecenter for Recovery i Region Hovedstaden, Odense Universitetshospital samt for Psykiatrien i Region Syddanmark.

To regioner, to tilgange, ét resultat

Mødet gav indblik i de forskellige metoder, som de to regioner har anvendt for at implementere personlige statements. I begge regioner har fokus været på at skabe større bevidsthed om patienternes ønsker og behov i behandlingen samt at afdække, hvordan patienters udsagn kan indgå i kliniske beslutninger.

I Region Hovedstaden har tre døgnafsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg undersøgt, hvordan personlige statements kan bruges i daglig praksis, fra indlæggelse til udskrivning. I Region Syddanmark har ambulante afsnit gennemført fælles undervisning for sundhedsfaglige medarbejdere og patienter og efterfølgende fulgt brugen af personlige statements til møder.

Den 23. januar blev resultaterne, der endnu ikke er offentliggjort, fremlagt og sammenlignet for de i alt ti personer, der har arbejdet med pilotprojekterne.

Om fundene siger Lisa Korsbek, programleder i Region Syddanmark:

”Det nok mest interessante fund er egentlig, at selvom vi har lavet to forskellige afprøvninger, er der et ret stort overlap i resultaterne. Det styrker argumentet for selve brugen af personlige statements, når man finder sådan et overlap på tværs af de to regioner.”

Når personalet ser patienten på ny

En af de centrale diskussioner på mødet handlede om, hvad personlige statements gør ved personalets forståelse af patienterne. Erfaringerne fra de to pilotprojekter indikerer, at når patienter sætter ord på deres egne ønsker og perspektiver, sker der en forandring i personalets blik på dem.

Flere af de sundhedsfaglige medarbejdere beskrev i pilotprojekterne, hvordan det at høre patientens egne ord om, hvordan de opfatter sig selv, skabte en dybere forståelse af mennesket bag diagnosen. Personlige statements gav ikke bare patienterne en stemme – de ændrede også, hvordan personalet lyttede og samarbejdede efterfølgende.

Katarina Nenadovic, der er sektionschef for Kompetencecenter for Recovery, ser ikke kun væsentlig læring om patienternes stemme i resultaterne af afprøvningen, men også om det sundhedsfaglige personales faglighed og ønsker til deres praksis:

”Det er i sig selv spændende læring, at medarbejderne har taget så godt imod muligheden for at samarbejde med patienterne om de personlige statements. Hvis den recovery-orienterede behandling skal fungere i praksis, skal vi understøtte kulturforandringer på en måde, som giver mening som medarbejderne,” siger Katarina Nenadovic.

På tværs af regionerne viste erfaringerne, at personlige statements især har kunnet nuancere personalets forforståelser af patienter, de havde kendt gennem flere år. Når en patient med gentagne indlæggelser beskrev sig selv med et statement, åbnede det ofte for perspektiver, som ikke tidligere var kommet frem i samarbejdet. Det gav personalet et mere nuanceret blik på patientens ønsker, styrker og behov – aspekter, og nye muligheder i behandlings-samarbejdet.

En støtte for peer-medarbejdere

På mødet blev det også diskuteret, hvad erfaringerne betyder for peer-medarbejdere, der arbejder i psykiatrien. Spørgsmålet om metoder har ofte fyldt i feltet – skal peer-støtte være en åben samtaleform uden faste redskaber, eller kan metoder understøtte det peer-faglige arbejde uden at tage noget fra det?

Pilotprojekterne beskrev, hvordan peer-medarbejdere havde oplevet personlige statements som en ramme, der gjorde det lettere at støtte patienterne i at sætte ord på det, der var vigtigt for dem – uden at samtalen mistede sin åbenhed. Samtidig gjorde metoden det lettere at sikre, at patientens ord faktisk blev bragt videre i behandlingsforløbet.

Hvad nu?

Mødet blev afrundet med en diskussion om det videre arbejde. Der var enighed om, at det næste skridt bliver en mere dybdegående kortlægning af de erfaringer, der er gjort i de to regioner, og om der er et overlap, der giver anledning til fælles handling. Dertil forberedes offentliggørelsen af resultaterne.

Der var enighed om at fortsætte samarbejdet mellem de to regioner og Peer-Partnerskabet. Mødet blev afsluttet med optimisme og følelsen af være på fast grund, hvor alle var enige om, at brugerinddragelse ikke blot er et redskab, men en kulturforandring, der kræver vedvarende fokus.