Anders Bruhns arbejder dagligt med at skabe inkluderende, mangfoldige rammer i kulturhuset INSP, og hvis du spørger ham, kan inddragelse i udviklingen af kulturtilbud være en del af løsningen på komplekse udfordringer på socialområdet, hvor ufleksible rammer ofte kan være en hindring for borgerens muligheder for at indgå i fællesskaber. Selv har Anders Bruhns gode erfaringerne med at benytte inddragelsesmetoder fra socialområdet som en del af løsningen på at nedbryde barrierer til kulturlivet og skabe nye veje til fællesskaber for mennesker, der lever med psykisk sårbarhed. Nye veje, der kan bidrage til, at mennesker i udsatte positioner kan genfinde handlekraft, skabe mening i egne erfaringer og tage nye skridt i hverdagen.
Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet
Egentlig har Anders Bruhns en kandidat i byplanlægning og sundhedsfremme, men med en passion for relationsarbejde og en særlig evne til at bygge bro mellem borger, system og civilsamfund, endte han inden for socialområdet i Roskilde Kommune.
I dag er Anders Bruhns frontperson for samarbejdet mellem forening og kulturhus INSP og Roskilde Kommune. Samarbejdet er en del af en større vision i Roskilde Kommune om at skabe stærke, åbne, bæredygtige fællesskaber for borgerne på tværs af sektorer.
I sit arbejde bringer Anders Bruhns metoder og viden om borgerinddragelse med fra sin tid fra socialområdet i Roskilde Kommune, hvor han oplevede, hvor vigtigt det er at inddrage borgeren i beslutningsprocesser, når der skal planlægges nye indsatser. Lige så vigtigt er det i hans øjne at inddrage borgere i beslutninger om kulturtilbud.
”Når vi kan tage den viden, vi har fra det socialfaglige område, og oversætte den til kulturhuse, så kan vi gøre en stor forskel,” som Anders Bruhns formulerer det.
Ved at skabe en demokratisk, åben tilgang til kulturtilbud som INSP, ser han en mulighed for at skabe nye veje til civilsamfundet for mennesker i udsatte positioner og være med til at løse de komplekse problemstillinger, man kan stå i, hvis man oplever psykiske og sociale udfordringer.
”Vi ser jo et skred i, at kommunerne nu bliver opmærksomme på, at det er ude i civilsamfundet, at nogle af udfordringerne på socialområdet også skal løses,” fortæller Anders Bruhns.
”Der er meget ressourcestærke mennesker, der kommer i det her hus (INSP red.). Fordi det jo også handler om kultur og musik og god mad. Så at kunne skabe det der møde mellem nogen, der har rigtig mange ressourcer, og nogen, der ikke har så mange ressourcer, kan skabe mere inkluderende fællesskaber, hvor flere oplever at få en stemme, og hvor sociale problemstillinger kan håndteres på en mere fleksibel måde i uformelle rammer” , fortsætter han.
Om INSP
INSP er en forening og et kulturhus startet i 2011 i Roskilde.
De beskriver deres målgruppe som alle fra ”vugge til krukke”, da husets aktiviteter spænder bredt i indhold.
INSP er støttet af Roskilde Kommune og en række fonde. Derudover tjener foreningen også egne midler gennem blandt andet lokaleudlejning og mødeforplejning.
Du kan læse mere om INSP her
Med fleksible, uformelle rammer ser Anders Bruhns en mulighed for, at mennesker, der ellers ville finde det udfordrende at indgå i et fællesskab, kan have mulighed for at være med til at definere den indsats, de har brug for og dermed genfinde en handlekraft og mening gennem deltagelse i kulturtilbud, der i sidste ende kan lede til en mere velfungerende hverdag.
Brobygning til demokratiske kulturtilbud
At brobygge mellem kommunale indsatser og civilsamfundet har længe været en prioritet på socialområdet, da deltagelse i meningsfulde fællesskaber kan være afgørende for en velfungerende hverdag for mennesker, der oplever psykisk sårbarhed eller på anden måde er udsatte. For at indgå i fællesskaber kan give muligheden for at være en del af noget betydningsfuldt og bidrage til et positivt selvbillede.
Samtidig er det en velkendt udfordring, at der kan være barrierer til kultur- og foreningslivet, hvis du lever med psykisk sårbarhed. Usikkerhed omkring sociale relationer, forventninger til deltagelse eller en fastlåst foreningskultur kan være nogen af grundende til, at man ikke opsøger nye fællesskaber, når man er i en psykisk eller social usikker position (kilde: Social- og Boligstyrelsen 2023).
Netop den problemstilling er en af grundende til opstarten af samarbejdet mellem INSP og Roskilde Kommune, hvor Anders Bruhns som tovholder for samarbejdet har ansvaret for at udvikle en model for socialt værtskab, der skal støtte mennesker i udsatte positioner til at indgå i kulturhusets tilbud.
”Kultur skal være demokratisk. Når du er her, skal du ikke føle dig som patient eller som borger – du er kulturbruger,” fortæller Anders Bruhns. Han har netop oplevet, at der har været noget i rammerne i INSP’s tilbud, der kan gøre det udfordrende at deltage. Derfor arbejder han nu målrettet på at inddrage mennesker med forskellige psykiske og sociale udfordringer i beslutningsprocesserne omkring organisering af kulturtilbuddene i huset gennem workshops.
”Altså, hvor mange dage om ugen skal det være, og hvor lang tid skal det være? For eksempel fandt vi ud af, at hvis vi tager på Bakken den ene dag, så er der nogen, der ikke kan være med til aktivitet næste dag, fordi deres energibatteri skal lige have en dag til at lade op på,” fortæller Anders Bruhns om noget af den læring, han har fået gennem inddragelsesworkshops med fokus på at udvikle tilbud til borgere i sårbare positioner.
Fra socialområde til kulturtilbud – inddragelsesprocesser giver mening på tværs
Det var i løbet af sin tid som ungekontakt i Byens Hus, at Anders Bruhns først så et behov for at sikre, at borgeren har en stemme i samarbejdet med offentlige indsatser, fordi han på trods af medarbejderens gode intentioner oplevede, at meget gik tabt til møder pga. miskommunikation mellem medarbejdere og de unge.
”Jeg har siddet med til ret mange møder, og de her mennesker, der sidder fra myndighedsside, har jo de bedste intentioner. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men nogle gange er de meget hurtige til at tale. Og jeg kan se på det unge menneske, der er med til mødet, at de let bliver talt lidt over hovedet,” siger Anders Bruhns.
Af samme grund meldte han sig til Peer-Partnerskabets inddragelsesfacilitatorkursus for at få inspiration til nye måder at støtte borgerne i at gå til møde. Her blev han introduceret for arket ”personlige statements”, som er et værktøj, der støtter den enkelte i at se sig selv som noget andet og mere end en diagnose eller problem og samtidig blive tydelig omkring, hvad de har brug for hjælp til.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Når man tager kurset i inddragelses-facilitering, bliver man klædt på til lokalt at undervise i personlige statements og gode møder.
Læs mere om personlige statements her
For Anders Bruhns var det tydeligt, hvordan værktøjet passede ind i hans opgaver som ungekontakt, hvor der var god tid til at tale med de unge og støtte dem i at få en stemme til myndighedsmøderne.
”Jeg arbejder meget med det koncept ’at sidde lidt på hænderne’ og have forståelse for, at det tager tid for nogen at sige, hvad de gerne vil. Og det er der bare ikke rigtig altid tid til i sådan en myndighedssituation, hvor en jobrådgiver har en time til at finde ud af, hvad der skal ske med den unge. Så det her med at inddrage personlige statements handlede også rigtig meget om, hvordan kan jeg så, for jeg har jo tid inden sammen med borgerne, støtte dem i at kunne få en stemme,” siger Anders Bruhns.
I sit arbejde med personlige statements oplevede Anders Bruhns både styrker og begrænsninger ved metoden.
”For nogle giver det en empowerment, fordi de kan formulere deres behov klart. For andre giver det ikke mening, og så må man finde andre måder at støtte dem på,” fortæller han.
Særligt én succesoplevelse med personlige statements står dog klart, hvor en ung, som efter at have arbejdet med et personligt statement, kunne gå til sin jobrådgiver og kræve en specifik fysiologisk støtte efter en ulykke og dermed komme videre med de drømme, han havde for sin fremtid.
Peer-støtte og personlige statements – en del af løsningen
Personlige statements er udviklet i samarbejde med peer-medarbejdere, som selv har oplevet psykisk sårbarhed og nu bruger deres erfaringer til at støtte andre. Kerneværdier fra peer-støtte som ligeværdighed, håb, selvbestemmelse og mulighed for at tale sin egen sag er derfor gennemgående i metoden, der knytter sig til mødeforberedelsesværktøjet.
Et andet vigtigt perspektiv fra arbejdet med personlige statements, som Anders Bruhns tager med i sit arbejde i INSP, er derfor også, hvordan man kan inkorporere peer-støtte i mødet med borgerne.
”Peers giver rigtig god mening. Fordi når de møder et andet menneske, der kommer ind ad døren, så kan vi jo være sikre på, at de har noget erfaring i, hvordan var det selv at stå i den dør en gang,” forklarer Anders Bruhns.
Helt konkret planlægger Anders Bruhns nu at inddrage både peers og personlige statements i inddragelsesaktiviteter i INSP.
”Kan vi bruge personlige statements til at styrke demokrati og medindflydelse i kulturhuset? Kunne vi lave workshops, hvor folk forbereder sig på, hvad de gerne vil have ud af fællesskaberne her? Hvis der er nogen, der sidder og ikke kan komme til orde, så er det jo rigtig fint at tænke sådan et værktøj som personlige statements ind,” fortæller Anders Bruhns om sine overvejelser om at benytte personlige statements.
Ved at integrere peer-støtte og personlige statements i udviklingen af socialt værtskab i INSP ser Anders Bruhns et stort potentiale for at skabe et endnu mere inkluderende og demokratisk miljø. Her håber han at kunne skabe et rum for, at mennesker mødes i øjenhøjde og får mulighed for at dele deres egne erfaringer, så det dermed bliver lettere at skabe forandring i deres liv uden frygt for at blive misforstået eller overhørt.
Det gælder både på socialområdet og i samarbejdet mellem borger og myndighed, men det gælder i lige så høj grad i civilsamfundet, hvor et imødekommende og tilgængeligt fællesskab i sidste ende kan være med til at skabe en afgørende forskel for det enkelte mennesker, der står i en sårbar position.
”Det handler om at skabe en ramme, hvor mennesker får en stemme – uanset om det er i mødet med systemet eller i kulturen,” slutter Anders Bruhns.
Vil du vide mere?
Læs om personlige statements her
Læs om, hvordan du kan blive inddragelsesfacilitator her
Litteratur:
Social- og Boligstyrelsen (2023): Erfaringsopsamling: Flere med i lokale fællesskaber. https://www.sbst.dk/Media/638269962920332190/Erfaringsopsamling%20Flere%20med%20i%20lokale%20f%C3%A6llesskaber.pdf