Arbejdet med recovery i Vejle tager udgangspunkt i at styrke borgernes stemme

For medarbejderne i Min Vej i Vejle Kommune var det naturligt at vælge borgernes mødeforberedelse, som den praktiske øvelse på Social- og Boligstyrelsens recovery-kurser. Maria Brandt, der er med til at gennemføre afprøvningen, husker selv, hvordan det var at skulle til et møde, der kunne ændre alt i ens tilværelse.

Af Klavs Serup Rasmussen, Peer-Partnerskabet

”Det passede simpelthen så godt, at jeg lige havde været på kursus i personlige statements da hele vores team begyndte på Social- og Boligstyrelsens praksiskurser i recoveryorienteret rehabilitering. Her skulle vi allerede på den første undervisningsdag vælge et værktøj eller en metode, som understøtter borgerens recovery,” siger Maria Brandt, der er peer-medarbejder i Vejle Kommunes Recovery College.

Social- og Boligstyrelsens kurser understøtter kommuners igangværende arbejde med at omstille socialpsykiatrien fra tidligere tiders forudbestemte vished om ‘en gang syg, altid syg,’ til at fokusere på de forandringer og drømme for fremtiden, som er vigtige for den enkelte. Af samme grund er sloganet for kurserne ‘borgeren ved roret.‘

I kursusforløbet tages der udgangspunkt i det, man allerede har arbejdet med i sin organisation, hvorfra man undersøger og afprøver nye ideer og tilgange. For medarbejderne fra Min Vej, Recovery-College i Vejle, faldt valget på at undersøge, hvordan personlige statements kan implementeres i praksis.

“Vi var enige om, at personlige statements kobler sig til recovery ved at få borgernes stemme frem om, hvad deres ønsker og drømme er. Hos os er det særligt i forhold til samarbejdet med jobcenteret, som fylder hos borgerne. Det kan være så skræmmende, og det vi kan gøre, er at hjælpe med at forberede borgerne til møderne,” siger Maria Brandt.

Maria Brandt kender selv alt til at skulle gå til møder, som med blot en beslutning kan ændre rammerne for hele ens tilværelse. For eksempel når det handler om økonomi. Det er nogle af de erfaringer, hun tager med sig ind i arbejdet som peer.

Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o. lign.:

Sådan vil jeg introducere
mig selv…
Det er vigtigt for mig at…
Jeg vil gerne have hjælp til…
Så jeg kan…

“Jeg kan selv huske, hvordan nogle af de møder var. Man sidder næsten og ryster allerede, når der kommer breve fra kommunen eller noget andet vigtigt, fordi der er så meget på spil. Jeg ved, hvor meget det fylder,” siger Maria Brandt.

Recovery-College i Vejle består af tre forskellige tilbud, hvor Maria Brandt er ansat i det, der hedder ‘Min Vej,’ som drives i et samarbejde mellem Center for Social Rehabilitering i Vejle Kommune og Jobcenter Vejle. Formålet med forløbene i ‘Min Vej’ er at opnå en tryghed ved fællesskabet og ro til at arbejde med sin egen personlige og sociale recovery, for herigennem at afklare sin videre tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Så jeg kan”

Man laver et personligt statement ved at svare på fire spørgsmål, som handler om det, som er vigtigt for en selv, samtidig med at man inviterer andre til at byde ind med relevant hjælp ift. de vanskeligheder, man oplever. Det sidste spørgsmål, ‘så jeg kan,’ handler om den forandring, man selv ønsker.

Når personlige statements taler ind i Social- og Boligstyrelsens kurser samt i recovery-orienterede tilgange, er det, fordi recovery-mål skal gå før indsats-mål. Vi mennesker forandrer os ikke for forandringens skyld, og uanset hvilken forandring der er tale om, skal den være vigtig og meningsfuld for os selv for at kunne ske. Samtidig er det vanskeligt og krævende at komme sig, hvorfor vores egen forståelse og handlekraft er nødvendig for at kunne navigere i de forskellige muligheder og udfordringer, som opstår i processen.

De konkrete spørgsmål i et personligt statement bygger på to års afprøvning i hele landet. Undervejs i afprøvningen beskrev brugere af behandlings- og socialpsykiatrien, at møder ofte resulterede i hjælp, som ikke var relevant for dem, men at møder også var stressende at deltage i, og at man derfor ofte glemte, hvad man ville sige. At have borgerne ved roret som medskabere af deres velfærd er derfor ofte lettere sagt end gjort.

“Det er derfor, personlige statements giver så god mening, fordi man så kan forberede sig. Når man sidder til de her møder, kan der komme nogle spørgsmål, som kan være virkelig overrumplende, og som betyder, at man glemmer, hvad man gerne ville sige. Når man har lavet et personligt statement, har man noget med sig, der er skrevet ned. Man har noget, man kan huske og bruge under mødet, som en støtte hvis man er nervøs,” siger Maria Brandt.

I ’Min Vej’ har der i mange år været fokus på at støtte op om det, som er vigtigt for borgerne.

“Vi taler hele tiden med borgerne om, at det handler om dem og deres liv,” siger Maria Brandt og fortæller, at man tidligere har forsøgt at bruge andre skemaer til at klæde borgerne på til møder.

“Når man sidder til de her møder, kan der komme nogle spørgsmål, som kan være virkelig overrumplende” – Maria Brandt.

“Der har bare altid været en frygt omkring de her møder, det kommer man ikke udenom. Derfor har vi i mange år gennemgået, hvad et møde handler om, og hvem man kan forvente er med til møderne, men de skemaer, vi brugte, var vanskelige at anvende i praksis, da det var omfattende og ressourcekrævende at udfylde dem. Det er så let at gå til personlige statements, og derfor kan vi forberede os sammen på en anden måde,” fortæller Maria Brandt.

Levede erfaringer i spil

Maria Brandts egen historie er på mange måder et eksempel på, hvor vigtige møder er. Oprindelig er Maria Brandt uddannet socialpædagog, men blev på et tidspunkt sygemeldt. Da sygemeldingen trak ud, begyndte Maria at opgive det sociale område.

“Jeg troede ikke, jeg skulle arbejde med mennesker igen. Det stod også i min sag. Men alle blev ved med at sige, at jeg slet ikke kan lade være, og griner, når jeg fortæller dem, at nu arbejder jeg her,” siger Maria Brandt.

Efter et stykke tid begyndte Maria Brandt på et ressourceforløb i ‘Min Vej,’ og tog undervejs peer-mentor uddannelsen hos Recovery College i Vejle Kommune for at blive klogere på sig selv og sin fremtid. Det var i midten af 2022. Da uddannelsen sluttede et halvt år senere, blev det muligt for Maria at komme i praktik i ‘Min Vej,’ og derfra gik det stærkt.

“For mig var peer-mentor uddannelsen en måde at få øje på, hvad jeg kunne. Og så gik det sådan, at efter jeg havde været i praktik i et stykke tid, blev jeg tilbudt et fleksjob. Jeg kan stadig huske dagene op til mødet med rehabiliteringsteamet, hvor de skulle beslutte, om de ville indstille mig til fleksjob. Der sov jeg ikke så godt,” fortæller Maria Brandt.

Rehabiliteringsmøder er af mange blevet beskrevet som mødet, hvor ens liv for alvor er i andres hænder, og der findes en hel underskov af private socialrådgivere og gode råd til borgerne. For medarbejderne findes der en lige så rig underskov af vejledninger, forskning og drøftelser, bl.a. fordi der deltager flere forskellige fagligheder til denne type møde.

For Maria, der allerede havde et tilbud om fleksjob på hånden, førte rehabiliteringsmødet til, at hun kunne begynde som peer-medarbejder i Recovery College Vejle. Dette var ikke kun endnu et vendepunkt i Marias tilværelse, men gav også lokalt genklang og satte ansigt på peer-arbejdet samt at recovery er muligt. Således fik Maria Brandt Vejle Kommunes pris som “årets succeshistorie” ved udgangen af 2023.

“Da jeg skulle op og modtage prisen, kunne jeg slet ikke forstå det. Det var så fedt at blive anerkendt for alt det hårde arbejde og min sygdomshistorie. Og så alt det, der havde båret frugt. Nu siger jeg, at jeg er pædagog, men i en anden konstellation. Jeg er ansat til at bruge mine egne erfaringer, men har også nogle faglige redskaber at trække på, som kan give borgerne en fordel,” siger Maria Brandt.

Afprøvningen af personlige statements i ’Min Vej’

Prisuddelingen til årets succeshistorie
Vejle Kommune, 2023.

I ‘Min Vej’ har man inviteret brugerne med til at undersøge, hvordan personlige statements bedst bruges sammen. Indtil videre har fire deltagere meldt sig til de første afprøvninger.

“Vi har allerede gjort os en række erfaringer, og den vigtigste lige nu ser ud til at være, at det er lettere at lave et personligt statement, når man kender hinanden. Det sværeste spørgsmål i et statement er, hvordan man præsenterer sig selv, hvis man ikke skal gøre det med sine udfordringer eller diagnose. Selvom diagnosen kan være relevant nogle gange, så kan det være vanskeligt at finde andre ord, når man er vant til, at det handler om det. Her kan vi nogle gange hjælpe på vej med, hvad vi kender til deltageren. Vi lægger selvfølgelig ikke ordene i munden på nogen, men understøtter. Det er her, det er godt at kende hinanden,” fortæller Maria Brandt.

I afprøvningerne har der været både individuelle samtaler samt samtaler, hvor en medarbejder havde samtalen, og en anden var observatør for at kunne bringe erfaringerne tilbage til kurserne med Social- og Boligstyrelsen.

“Når jeg har været observatør, har jeg også nogle gange kunnet supplere ind i dialogen. Det kan være noget i samtalen, jeg har hørt lidt anderledes som peer, eller noget jeg har med fra tidligere samtaler med vedkommende, som bidrager til at styrke det personlige statement,” siger Maria Brandt.

Plads til at se sig selv på nye måder

Når der arbejdes med personlige statements, er det deltagerne selv, der skriver ned og noterer, hvad de synes er væsentligt. Deltagerne bestemmer også selv, hvad de vil bruge det til. Da afprøvningerne lige er begyndt, har man endnu ikke erfaringer med, hvilken forskel det gør at have et statement med til et møde. Men blot det at udarbejde et personligt statement kan være vigtigt i sig selv.

“En af deltagerne fortalte mig, at hendes statement havde fået hendes øjne op for noget om hende selv, som hun havde haft pakket væk. Hun fortalte mig, at hun kunne mærke, hun skulle noget helt andet med sit liv, end hun havde troet længe. Det er helt vildt, når sådan noget sker,” siger Maria Brandt.

“En af deltagerne fortalte mig, at hendes statement havde fået hendes øjne op for noget om hende selv, som hun havde haft pakket væk”

For Maria Brandt ligger behovet for at klæde deltagerne på til møder i den store betydning de ofte har.

“Til de her møder, hvor man sidder som borger, er man måske ligeværdige som mennesker, men der er en magtfordeling, og der er ofte også en uforudsigelighed ift. hvad mødet egentlig skal handle om, også selvom man har fået en dagsorden. Det er helt naturligt, at der ikke skal så meget til, før der går en klap ned. Hvis vi hører nogen give udtryk for, at de er nervøse før et møde, foreslår vi dem at bruge personlige statements,” siger Maria Brandt.

Om sin egen rejse, som har ført hende steder hen, Maria slet ikke havde turdet håbe på, siger Maria Brandt: “Jeg synes, jeg er blevet givet nogle gaver, som jeg næsten ikke kan sige nej til. Jeg synes, det hele er så spændende.”

Ud over at være peer-medarbejder i ‘Min Vej’ holder Maria Brandt oplæg som En Af Os ambassadør og er netop indtrådt i Depressionsforeningens bestyrelse.

Baggrunden for personlige statements

Personlige statements er afprøvet og udviklet over to år, i samarbejde med peer-medarbejdere, brugere samt social- og sundhedsfaglige medarbejdere i hele landet. Du kan læse mere om erfaringerne i disse to rapporter. Du kan og se og læse mere om selve arbejdsarket ‘personlige statements.’