Ny svensk undersøgelse viser, at det styrker personalet i psykiatrien, når de kan anvende brugerproducerede materialer om recovery i samarbejdet med patienterne. En enkel genvej gennem det komplicerede problem med at identificere recovery-orienteret praksisser. Forudsætningen er dog, at psykiatrien kan samarbejde med bruger- og pårørendeforeninger helt ud på afdelingerne.
Af Klavs Serup Rasmussen, for Peer-Partnerskabet
Nyere viden viser at det er mere sandsynligt, at mennesker kommer sig af deres psykiske vanskeligheder end ikke (Leonhardt, 2017). Det er dog ikke lykkes at koble en bestemt psykiatrisk indsats eller metode til recovery. Fx kan psykofarmaka både stabilisere ens hverdag, men også forhindre at man kommer sig på længere sigt (ibid).
En væsentlig årsag til uklarheden omkring hvordan psykiatriske indsatser understøtter recovery, skyldes at man møder forskellige forståelser af recovery, afhængig af hvem man spørger. Social- og sundhedsfaglige medarbejdere fokuserer typisk på symptomer og funktionstab. Spørger man omvendt en person med psykiske vanskeligheder, vil det ofte være ensomhed, stigma, tvivl om hvem man er samt følelser af skam og forkerthed, der fylder (ibid).
Forvirringen omkring hvordan man samarbejder om recovery, viser sig også herhjemme. ”Sundhedspersonale på psykiatriske sengeafsnit har kendskab til recovery og recovery-orienteret praksis og har intentioner om at integrere det i deres daglige arbejde. Men deres definitioner og forståelser af, hvad recovery og recovery-orienteret praksis er og indebærer, er divergerende, og personalet har svært ved at omsætte deres viden om emnet til praksis.” (Madsen, 2018).
I lyset af den vedvarende uklarhed omkring, hvordan indsatserne konkret styrker mennesker i deres recovery, er det vigtigt, at der netop er udgivet en undersøgelse af implementeringen af ’Återhämtningsguiden’ i den svenske psykiatri.
’Återhämtningsguiden’ er ligesom de danske guider ’Udskrivningsguiden’ og ’Guide til et godt hverdagsliv,’ udviklet af bruger- og pårørendeforeninger gennem et konstruktivt samarbejde med pårørende og medarbejdere i psykiatrien.
Disse guider er skrevet med udgangspunkt i brugerperspektivet, dvs. med udgangspunkt i de behov og spørgsmål man har, der som beskrevet ofte er grundlæggende anderledes end personalets fokus.
Undersøgelsen ”Implementation of the Recovery Guide in inpatient mental health services in Sweden,” der er udarbejdet af CEPI (Centrum för evidensbaserade psykosociala insatser), konkluderer, at ’Återhämtningsguiden’ har potentialet til at styrke behandlingspsykiatriens recovery-orientering.
Det forudsætter dog, at man lykkes i samarbejdet mellem den svenske behandlingspsykiatri og den svenske brugerforening NSPH, der står bag guiden.
Det kræver ifølge undersøgelsen både tillid og prioritering at tage brugerproducerede materialer ind som et tilbud til patienterne i psykiatrien.
“The continuous dialogue among NSPH, staff and managers further facilitated implementation. Monthly site visits were decisive for the initiation, resumption and sustainability of the delivery, ‘to keep it alive’.” (CEPI)
Styrker personalet
Undersøgelsen viser, at når ’Återhämtningsguiden’ anvendes i dagligdagen i psykiatrien, oplever personalet et forandret og positivt syn på mental sundhed, hverdagsliv og recovery. Med guiden i hånden har de samtidig nye konkrete muligheder for at samarbejde med patienterne om deres recovery, hvilket har ført til et større fokus på løsninger, patienternes styrker og trivsel i hverdagen.
Resultaterne svarer interessant nok stort set til de samme organisatoriske forandringer, der beskrives, når der ansættes peers. Med den store forskel, at her er personalet i stand til konkret selv at arbejde på nye måder.
”The recovery-guide intervention was reflected by users and staff as a meaningful outlet for users’ thoughts and feelings on recovery, sharing narratives and posing goals.”
(CEPI)
Samtidig beskriver afdelingslederne, at når først personalet er introduceret til brugen af ’Återhämtningsguiden’ kræver det ”no extra efforts or costs” for personalet at anvende den.
Undersøgelsen konkluderer, at de psykiatriske afdelinger står stærkere tilbage i deres recovery-orienterede praksis – eller kapacitetsopbygget, som det kaldes i undersøgelsen – i kraft af personalet har et konkret recovery-understøttende redskab, der let kan anvendes sammen med patienterne.
Dette skal ses i lyset af, at studier løbende finder at; ”recovery er accepteret, men der mangler veje til at gå fra retorikken om recovery, til det konkrete samarbejde.” (Borg mfl, 2009).
At have noget konkret, der er lavpraktisk brugbart, er med andre ord netop det, der mest af alt mangler, hvis indsatser skal understøtte recovery.
Det er først når det giver mening for patienterne, at der er håb
På trods af den vedvarende uklarhed om hvordan indsatser støtter menneskers recovery, er litteraturen efterhånden enig om vigtigheden af, at man som den der er i krise og fx indlagt, selv har muligheden for at danne sin egen forståelse af hvad der foregår. Samtidig er det vigtigt at man på en eller anden måde kan spille en aktiv rolle i sin egen recovery-proces.
“…making meaning out of confusing experiences and accepting sense of personal agency seems to be essential in […] recovery.” (Leonhardt, 2017)
’Återhämtningsguiden’ og andre redskaber, der tager udgangspunkt i brugerens eget ståsted, er en chance for – som led i ens recovery-proces – at erstatte en identitets‐ og sygdomsfortælling med en fortælling, der tager udgangspunkt i det levede liv og de værdier, drømme og håb, som knytter sig hertil. Det er nogenlunde samme funktion som udbredelsen af peers har. Her kan man møde et andet håb og et helt andet mulighedsperspektiv, end psykiatrisk behandling og psykosocial støtte ellers har budt på.
Interessant nok beskriver den svenske undersøgelse, hvordan ’Återhämtningsguiden,’ giver det konventionelle personale nogle af de samme muligheder som peers har, for at have samtaler med patienterne om håb, meningsfuldhed og handlemuligheder. Med andre ord har ’Återhämtningsguiden’ en vigtig brobyggende funktion, som sætter personalet i stand til bedre at samarbejde med patienterne omkring deres recovery – med udgangspunkt i patienternes behov.
Vigtigheden af dette er vanskelig at overdrive, da en af de største barrierer i forhold til recovery er alle de små og store ting, der kan stå i vejen for at brugerne selv kan forstå og agere i den situation man er i, herunder både egne og andres negative forestillinger om ens egne evner og muligheder for at komme sig (Leonhardt, 2017).
Hvad gør brugerbevægelserne i Danmark
’Återhämtningsguiden’ er skabt af bruger- og pårørendeforeninger, for at bringe noget ind i støtten til mennesker i psykiske krise, som indsatserne ikke selv kan skabe.
Herhjemme gennemfører Peer-Partnerskabet frem til juni 2022 et aktionslæringsforløb, der skal skabe viden om, hvordan man mennesker, der modtager behandling eller støtte i en region eller kommune, bedre kan forberede sig til vigtige møder sammen med en peer-medarbejder.
Aktionen handler om brugen af ’personlige statements’ og gennemføres i samarbejde med peer-medarbejdere i hele landet. Samtidig pågår der pt. en revision af ’Guide til et godt hverdagsliv’ i samarbejde med brugere og peers. Se mere her.
Senere i år vil denne viden blive omsat til et kursus, der udvikles i samarbejde med regioner og kommuner, hvor den nye guide også vil indgå. Læs mere om projekt ’Peers som recoveryguider’ her.
Formålet med projektets aktiviteter er at understøtte den nuværende udvikling i regioner og kommuner, der søger at styrke personcentreringen samt at konkretisere, hvordan man arbejder recovery-orienteret.
Der har i øvrigt været et tæt samarbejde mellem Peer-Partnerskabet og NSPH om bl.a. udviklingen af ’Återhämtningsguiden.’ NSPH har tidligere deltaget i styregruppen for projekt ’Peers som recoveryguider.’
Om studiet ”Implementation of the Recovery Guide in inpatient mental health services in Sweden"
Background: Involving service users in inpatient care and recovery planning has gained interest worldwide. Our purpose was to evaluate the process of implementation of a coproduced Recovery Guide (RG) intervention in 22 inpatient wards in Sweden, in terms of context, implementation process and mechanisms of impact over 12 months.
Methods: A mixed method design and a process evaluation framework were used to guide data collection and to deductively analyze perspectives and descriptive statistics of delivery from three stakeholder groups.
Results: Results showed that although initial contextual barriers were present (e.g., lack of resources, and interest, uncertainty in the organization, a dominant illness perspective), it was possible to implement the RG in 14 wards, where 53% of admitted service users received the intervention. Legitimacy of the intervention, engaged managers and staff, capacity of staff and ward organization, coproduction and continuous support from user organization were critical mediators. Mechanisms of impact concerned (1) a new perspective on mental health, well-being and recovery, (2) capacity building of a recovery approach in inpatient settings and (3) a meaningful outlet for users’ thoughts and feelings on recovery, sharing narratives and influencing care and goals.
Conclusions: The RG intervention has the potential to promote a recovery approach in inpatient mental health services (MHSs). Coproduction among stakeholders created trust and a sustainable implementation that made it possible for wards to resume implementation when contextual barriers had been resolved.
Andre kilder:
Bethany L. Leonhardt, Kelsey Huling, Jay A. Hamm, David Roe, Ilanit Hasson-Ohayon, Hamish J. McLeod & Paul H. Lysaker (2017) Recovery and serious mental illness: a review of current clinical and research paradigms and future directions, Expert Review of Neurotherapeutics, 17:11, 1117-1130, DOI: 10.1080/14737175.2017.1378099
Borg M, Karlsson B, Tondora J, Davidson L. Implementing person-centered care in psychiatric rehabilitation: what does this involve? Isr J Psychiatry Relat Sci. 2009;46(2):84-93. PMID: 19827691.
Madsen, Anna Kristine (2018). Recovery-orienteret praksis på psykiatriske sengeafsnit. Phd.