’22 starter stærkt: Det er nemlig her vi starte den første peer-gruppe i Rødovre Kommune, som en del af forskningen i frivillighed, peers og tværsektorielt samarbejde.
Forløbet starter d. 3. februar hos Mød Mig som vi samarbejder med, og som er Rødovre Kommunes nye åbne tilbud, som rådgiver og kan gøre noget her & nu, hvis hverdagen begynder at holde om med at fungere på grund af noget psykisk.
Selve gruppen ledes af frivillige, som bruger deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed til at skabe plads i gruppen til det, der nu engang er vigtigt for deltagerne. Meget ofte er det også vigtigt i sig selv, at kunne komme et sted, hvor man føler man kan være sig selv, som er noget af det, tidligere gruppedeltagere har lagt vægt på:
”Min psykiske sårbarhed er der ingen, der kan se. Når jeg har skullet bede om støtte til min hverdag, har jeg derfor valget mellem at lyde og ligne en, som ikke kan noget, eller byde ind med lidt mere – men så tror alle at jeg kan alting. Derfor har det været fantastisk at gå i gruppe med andre der har prøvet meget af det samme, og hvor dem der leder gruppen, også er psykisk sårbare.” – Linda Nielsen, tidl. deltager.
Hvis du bor i Rødovre og vil med i gruppen, skal du skynde dig, men der er plads til flere – læs mere her om hvordan du gør.
Vi glæder os helt enormt til at komme i gang! Tak til alle jer, der har hjulpet os med at komme hertil – både engagerede samarbejdspartnere, seje frivillige og deltagere, der ønsker at bidrage med at skabe viden. Under vores artikler, kan du læse indlæg og interview med både frivillige peers og tidligere gruppedeltagere.
Foto: Fotoet er af en kommende peer-gruppeleder, som ikke skal lede gruppen, der starter d. 3.2.