Samfundet spilder værdifulde erfaringer ved ikke at lade mennesker med personlige erfaringer med psykisk sårbarhed spille en større rolle i mødet med psykisk sårbare, lyder det fra SIND og Det Sociale Netværk, der har skabt Peer-Partnerskabet. Et fælles forskningsprojekt sætter lige nu frivillige peers på landkortet.
Af Frederik Timm Bentsen for Peer-Partnerskabet
På baggrund af en treårig, landsdækkende forsøgsindsats, konkluderede Socialstyrelsen i 2018 at peers blev forbundet med øget håb og recovery af alle parter – altså en øget tro på egne evner og oplevelse af hverdagen som mere meningsfuld, deltagende og håbefuld.
Hos både SIND og Det Sociale Netværk, der deltog i den landsdækkende forsøgsindsats, kunne man glæde sig. De positive fund har medvirket til, at der nu er omkring 250 lønnede peers i regioner og kommuner – en mangedobling på få år. Men der er mere at hente, er begge organisationer enige om.
»Da den landsdækkende afprøvning var tilendebragt i 2018, syntes både vi og SIND, at der var potentialer ved peer-støtte, kun civilsamfundsorganisationer kunne forløse,« siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk.
Derfor stiftede SIND og Det Sociale Netværk samme år Peer-Partnerskabet med det mål, at flere mennesker i vanskelige livssituationer får mulighed for peer-støtte.
Året efter, i 2019, modtog parterne 11 millioner kroner fra VELUX FONDEN til sammen med kommunerne Fredericia, København og Helsingør at metodeudvikle og dokumentere effekten ’Vejen til hverdagslivet,’ hvor frivillige peers står for et 10-ugers gruppeforløb og laver følgeskab.
»Det er et forsøg på at dokumentere værdien af at inddrage civilsamfundet. Vi vil gerne vise, at frivillige peers kan noget, som andre ikke kan,« siger landsformand Knud Kristensen.
Knud Kristensen var som landsformand for SIND med til at starte Peer-Partnerskabet i 2018.
Foto: Niels Åge Skovbo
Ligeværd en vigtig forudsætning
Peer-gruppeforløbet startede op forrige år. Chalotte Heinsvig Poulsen er seniorforsker på Forskningsenheden Psykiatrisk Center København, og har stået for evalueringen af det første erfaringer med frivillige peers,
»Noget af det, der træder tydeligst frem, er, at deltagerne har haft særligt gode oplevelser, når de frivillige har delt ud af egne erfaringer med psykisk sårbarhed, på lige fod med de øvrige deltagere. Det skaber ligeværd og har været med til at skabe tryghed i grupperne, så deltagerne får mere mod på at være med,« siger Chalotte Heinsvig Poulsen om de første forskningsresultater.
For Linda, der har gået i en af grupperne, har det gjort en afgørende forskel, at møde andre, hvor hun kan være sig selv.
”Min psykiske sårbarhed er der ingen, der kan se. Når jeg har skullet bede andre om støtte, har jeg derfor haft valget mellem at lyde og ligne en, som ikke kan noget, eller vise mine stærke sider – men så tror alle, at jeg kan alting. Derfor har det været fantastisk at gå i gruppe med andre der har prøvet meget af det samme, og hvor dem der leder gruppen, også er psykisk sårbare. Det skaber en særlig genkendelse og lyst til at hjælpe hinanden videre,” siger Linda Nielsen.
Mange andre har samme erfaringer som Linda.
»Vi ved, at der blandt psykisk sårbare kan være et forbehold over for det offentlige system. Man kan fx være bekymret over, hvad der sker med ens forsørgelse, hvis man viser for meget initiativ i samarbejdet med kommunen« siger Knud Kristensen.
Det undgår man, når civilsamfundet står bag indsatsen, påpeger landsformanden for SIND.
»Når deltagerne møder andre, der selv har erfaringer med f.eks. psykisk sårbarhed, betyder det ofte, at man er mere med og bedre kan se sig selv i, det der sker« siger Knud Kristensen.
Der skal nye løsninger til
Trine Hammershøy er for sin del overbevist om, at en øget brug af frivillig peer-støtte, som man arbejder for i partnerskabet, er nødvendig, hvis samfundet skal komme de stigende udfordringer med psykisk mistrivsel til livs.
»Man har ikke altid brug for den mest specialiserede hjælp fra kommunalt hold. Ofte fylder det mere at komme i kontakt med nogen, der selv har prøvet psykisk sårbarhed, og som kender det man går og kæmper med. Så man ikke føler sig alene med det.« siger Trine Hammershøy.
Trine Hammershøy betoner, at de levede erfaringer, civilsamfundet ligger inde med, både socialt og økonomisk kan være værdifulde i indsatsen mod psykisk sårbarhed. Og det er Peer- Partnerskabets opgave at få bragt de erfaringer i spil, mener hun.
»Min påstand er, at skal vi have et velfærdssamfund om 30 år, så er vi nødt til at medtænke civilsamfundet meget mere aktivt i løsningerne på psykiatriområdet,« siger Trine Hammershøy.
Trine Hammershøy er direktør i Det Sociale Netværk og har bl.a. været med til at sikre udbredelsen af headspace. Foto: Lars Svankjær
Peer-Partnerskabet blev dannet af Det Sociale Netværk og SIND i 2018, ud fra et fælles ønske om, at flere står stærkere i hverdagen, og har et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv.
Peer-Partnerskabet arbejder for, at peer-støtte, bliver et fast tilbud til psykisk sårbare i udsatte situationer. Derudover vil vi løbende give flere adgang til peer-støtte samt skabe ny viden om peers.
’Vejen til hverdagslivet’ ledes af frivillige som selv har erfaring med psykisk sårbarhed. Denne form for støtte, der bygger på fælles livserfaringer, kaldes peer-støtte.
’Vejen til hverdagslivet’ er et 10-ugers gruppeforløb samt tilbud om individuelt følgeskab, for psykisk sårbare. Forskningen gennemføres som lodtrækningsforsøg for at belyse effekten på bl.a. borgernes mentale sundhed og funktionsevne ved at skabe håb, mod på forandring og styrket netværk, som et supplement til den faglige indsats.
Forskningen gennemføres sammen med kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe. Resultaterne forventes at være klar ved udgangen af 2022.
Effektmålingen gennemføres af Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København. Forskningsprojektet er finansieret af VELUX FONDEN og de deltagende kommuner.