Venter du på at blive rask? Så skal der måske noget andet til end du tror!

Hvis du har været ude for psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed, så kom til et gratis webinar om at komme videre i livet. Er du tæt på som pårørende eller medarbejder, er webinaret også for dig.

Den 1. juni kl. 16-18 kan du høre, hvorfor der i Helsingør og andre byer forskes i, at mødes med udgangspunkt i egne livserfaringer. Du kan også møde de frivillige, der er med til at gennemføre forskningen, som har vendt deres sårbarheder til styrker.

Det er gratis og uforpligtigende at deltage.

Flere end nogensinde før oplever, at psykisk sygdom og psykisk sårbarhed står i vejen for den tilværelse man drømmer om. De fleste går alene med det. Ofte imens hverdagen fungerer dårligere og dårligere. For nogle bliver hash, mad eller spil en måde at holde uroen væk.

Man kan få god hjælp, der gør en forskel. Men mange oplever, at selv når de værste symptomer og problemer går væk, får man det ikke så godt som man havde håbet på. Det er næsten altid det samme, der gør at man ikke kommer videre i livet, men det kan tage lang tid selv at opdage:

  • Man kan sagtens holde op med at være syg, uden at få det godt.
    Ofte ender man med, at hverdagen kun lige hænger sammen.
    Der er forskel på at få et problem under kontrol, og komme videre i hverdagen.
  • Mange venter på at få det bedre, eller på at nogen siger man er klar. Så kan man vente længe.
    Intet kunne være mere forkert. Man skal ikke vente – hør hvorfor til webinaret.
  • Ingen får det bedre at være den, der skal hjælpes altid.
    Alle har så meget at bidrage med og skal have mulighed for det.
    Det spiller en større rolle end de fleste tror.
  • Når man får en psykisk sygdom eller psykisk sårbarhed, vil det man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at føre en ud af krisen. Derfor skal man lære nyt.

Til webinaret den 1. juni kl. 16-18 kan du høre mere om, hvordan man kan stå stærkere i hverdagen. Du kan også høre mere om baggrunden for vores forskning i Helsingør og resten af landet. Til webinaret deltagere også frivillige peers, som fortæller om hvordan det var for dem, da hverdagen holdt op med at fungere, og hvad der gjorde en forskel.

Der lægges vægt på inddragelse af deltagerne i webinaret gennem chat, debat og spørgsmål. Du kan også bare lytte. Det er gratis og uforpligtigende at deltage.

Webinaret henvender sig især til psykisk sårbare, pårørende og medarbejdere. Alle interesserede er velkomne – også, hvis du ikke bor i Helsingør Kommune.

Webinaret arrangeres af Peer-Partnerskabet, der er et samarbejde mellem Det Sociale Netværk og SIND. Vi samarbejder med Helsingør Kommune og mange andre kommuner.

Program

15:45

Det er muligt at logge på

16:00

Velkomst v. Tine Rubin Laksø
Lokalkoordinator i Helsingør, Peer-Partnerskabet

16:10

De afgørende faktorer for at komme videre i hverdagen
v. Klavs Serup Rasmussen, Chefkonsulent i Peer-Partnerskabet

16:40

Da hverdagen holdt op med at fungere – hvad gjorde en forskel
Frivillig peers fortæller om deres erfaringer

17:10

Pause 

17:20

Hvorfor er forskning i hverdagslivet vigtigt?
v. Chalotte Heinsvig Poulsen, Forskningsenheden Psykiatrisk Center København

17:55

Tak for i dag + hvad kan du gøre herfra 

Om oplægsholderne

Tilmelding & deltagelse:

Det er gratis at deltage i webinaret, der afholdes den 1. juni fra 16-18.

Du deltager i webinaret ved at klikke på dette link eller kopiere det ind i din browser:

Linket fører direkte til webinaret den 1. juni.

Vi åbner rummet kl. 15:45, så du kan logge på lidt før, hvis du lige skal tjekke teknikken.

Du kan deltage i mødet fra både din browser og en Teams konto.

Du behøver ikke en Teams konto, for at deltage.

Klavs Serup Rasmussen er projektansvarlig i Peer-Partnerskabet, der er etableret af Det Sociale Netværk og SIND. Her anvender han sine egne erfaringer med indlæggelse, førtidspension og recovery, til at styrke samarbejdet om recovery mellem civilsamfund, kommuner og regioner.
Klavs underviser bl.a. for Socialstyrelsen i recovery-orienteret rehabilitering samt inddragelse af netværk og civilsamfund, og deltog i introduktionen af VUM 2.0.

Chalotte Heinsvig Poulsen, PhD, Seniorforsker i forskningsprogram for Recovery & Inklusion, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København.
Chalottes forskningsinteresse kredser om brobygning mellem fagligheder, kvantitative og kvalitative metoder samt inddragelse af brugererfaringer og egne levede erfaringer i forskningsprojekter.

Download til kalender:

Klik her for at downloade kalenderinvitation til din kalender.

Din computer eller telefon vil spørge hvilken kalender, den skal gemme invitationen i.

Læs mere om peer-partnerskabet:

Du kan lære mere om Peer-Partnerskabet og hvorfor vi arrangerer webinaret, her.

Har du spørgsmål til webinaret?

Hvis du har spørgsmål til webinaret, kan du kontakte os her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top