Hæfte om:
Frivillighed, brugerfrivillighed og frivillig peer-støtte
Hvornår er frivilliges egne erfaringer med psykisk sårbarhed en så central del af deres rolle, at der er tale om frivillig peer-støtte? Og hvad betyder det for, hvordan man som organisation planlægger, understøtter og organiserer de frivilliges indsats? Det kan være komplekse spørgsmål – også for erfarne frivilligorganisationer. I Peer-Partnerskabets nye hæfte “Frivillighed, brugerfrivillighed og frivillig peer-støtte”, kan man læse et bud på svarene og blive klogere på, hvordan man arbejder med levede erfaringer og frivillighed i sin egen organisation.
Af Marie Vester Koch
Peer-Partnerskabets hæfte “Frivillighed, brugerfrivillighed og frivillig peer-støtte” er til frivilligorganisationer og offentligt ansatte frivilligkoordinatorer, der ønsker viden og overblik over frivillig peer-støtte og andre former for frivillighed, hvor den frivillige har egne levede erfaringer.
Indholdet bygger på aktuel viden om frivillighed og peer-støtte og tager fat på de mest almindelige spørgsmål og overvejelser, som opstår, når man vil inddrage frivilliges levede erfaringer i et frivilligtilbud.
I hæftet kan du blandt andet læse om, hvad frivillig peer-støtte er, og hvordan den adskiller sig fra andre former for frivillighed, hvor frivillige trækker på egne levede erfaringer.
Du får også indsigt i, hvilke forhold det er vigtigt at være opmærksom på, hvis frivillig peer-støtte skal være en del af jeres aktiviteter.
Samtidig kan hæftet også være en rettesnor for, hvorvidt frivillig peer-støtte er den form for frivillighed, der passer til jeres organisation. For som hæftet understreger, er frivillig peer-støtte blot er én blandt mange former for frivillighed – alle med deres egen værdi.
Hæftet er primært målrettet organisationer og frivilligkoordinatorer, der arbejder med mennesker, som oplever psykisk sårbarhed eller psykiske lidelser. Dog kan mange af hæftets overordnede pointer også bruges i andre sammenhænge, hvor frivillige deler erfaringer med brugerne af forskellige frivilligtilbud – for eksempel inden for forældreskab, seksualitet, misbrug eller andre livsområder.
Baggrund
“Frivillighed, brugerfrivillighed og frivillig peer-støtte” er skrevet med udgangspunkt i blandt andet Peer-Partnerskabets erfaringer med frivillig peer-støtte i peer-gruppeforløbet “Vejen til hverdagslivet”, og fra Social- og Boligstyrelsens rådgivningsforløb til kommuner om udbredelse af peers, som er afholdt i samarbejde med Københavns Professionshøjskole fra 2024-2026.
Hvis du er nysgerrig på implementering af lønnet peer-støtte, kan du også læse:
Når brugere bliver kollegaer
Hvor mange timer skal en peer ansættes på? Må man spørge ind til ansøgerens levede erfaringer til samtalen? Og hvordan giver man et godt afslag til en ansøger, for hvem stillingen betyder særlig meget? Vejledningen giver konkrete svar på de spørgsmål, der typisk opstår, når beslutningen om at ansætte peers er taget.
