Fra afmagt til overblik - Louise Madsin støtter pårørende i psykiatrien i at blive hørt
Louise Madsin ved fra eget liv, hvor vigtig en stemme pårørende har, når mennesker i psykisk krise skal have hjælp og støtte fra de offentlige systemer. Hun er selv pårørende til to børn og en mand, der lever med psykiske lidelser og har oplevet, hvilken forskel det kan gøre for mennesker i psykisk krise, at deres pårørende bliver lyttet til og inddraget.
Louise Madsins erfaringer med at samarbejde med de offentlige hjælpesystemer tager hun med sig i sit arbejde som pårørende-peer, hvor hun dagligt støtter forældre til børn og unge i psykiatrien til, hvordan de bedst kan få deres stemme igennem i samarbejdet med systemet. Her peger hun på en lille, simpel ting: mødeforberedelse.
Af Marie Vester Koch
“Jeg synes, det er et utroligt overset område. Man gør alt for lidt brug af de pårørendes viden om den indlagte. Når en patient bliver indlagt, er det jo os som pårørende, der har set ændringerne – men vi bliver ikke spurgt på samme måde,” fortæller Louise Madsin.
Hun er mor og ægtefælle til mennesker, der lever med psykiske lidelser, og som hun hen over flere år har støttet gennem deres forløb i diverse behandlingssystemer. I dag bruger Louise Madsin sin erfaring som pårørende i sit arbejde på Børn- og Ungepsykiatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor hun er ansat som pårørende-peer. Her støtter hun forældre til børn og unge, der er indlagt på grund af psykiske kriser, og ser ofte, hvordan deres stemmer bliver overhørt i samarbejdet med de offentlige hjælpesystemer.
“Mange, og jeg har selv gjort det som forælder, sidder bare og ved ikke, hvad det er, de kan bede om her og der, og hvad det er, de skal sige hvor. Det er et forvirrende system,” forklarer Louise Madsin om den virkelighed mange forældre til børn i psykiatrien står i.
Derfor lægger Louise Madsin altid vægt på at støtte forældrene i, hvordan de bedst muligt kan komme på banen i samarbejdet gennem noget så simpelt som mødeforberedelse.
“Når forældre får hjælp til at forberede sig, mærker de, at de faktisk bliver taget alvorligt. Det giver ro og styrke,” uddyber Louise Madsin og fortæller videre om et konkret forældrepar, hun har samarbejdet med, som for første gang havde sat sig ned sammen med hende og forberedt sig inden deres næste møde.
“Forældrene følte sig faktisk lyttet til – og det er ikke nemt, når man sidder i sådan nogle konstellationer (møder med fagpersoner, red.) og let kommer til at vælte galde ud. Men fordi de var forberedte, blev det taget godt imod,” husker Louise Madsin om det konkrete forældrepar. Deres forberedelse betød, at de oplevede at blive mødt med forståelse og samarbejdsvillighed fra de fagpersoner, de sad til møde med, og at deres perspektiver blev inddraget.
Forskning viser, at netop inddragelse af pårørende har en positiv effekt på forløbet for et menneske i psykisk krise. Alligevel er det stadig ikke en selvfølge, at man som pårørende har mulighed for at bidrage med sin viden og sine ressourcer i beslutningerne, der bliver taget om ens kære, og mange efterlyser bedre muligheder for at blive klædt på til samarbejdet med det offentlige (Bedre Psykiatri).
Ikke at blive inddraget kender Louise Madsin alt til, og hun synes, det er ærgerligt, fordi pårørende i hendes øjne har et unikt indblik i deres familiemedlems liv, som kan være vigtige perspektiver i fagpersonalets arbejde.
Hun peger derfor på støtte til mødeforberedelse som en af de mulige løsninger på at sikre en øget inddragelse af pårørende – og her bruger hun et helt specifikt værktøj – personlige statements.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Læs mere om personlige statements her
Personlige statements giver overblik i en presset situation
”Du er bare så meget i kampmode hele tiden,” forklarer Louise Madsin, når hun skal beskrive, hvordan det føles at skulle navigere i de mange krav, regler og tilbud, der skal tages stilling til fra hjælpesystemerne. Gennem sit arbejde møder Louise Madsin forældre, der ofte er frustrerede, kede af det og i afmagt over den situation, de står i – og som har svært ved at finde ud af, hvor og hvordan de kan få den hjælp, de og deres børn har brug for.
For at imødekomme både behovet for mødeforberedelse og behovet for at få et bedre overblik i et forvirrende system benytter Louise Madsin sig af værktøjet personlige statements, når hun sidder sammen med forældrene i børn- og ungepsykiatrien.
”Personlige statements kan være et fantastisk redskab til at huske, hvad det egentlig er, der er vigtigt for mig. Det kan gøre, at man er helt specifik på, hvad det er, man gerne vil, i stedet for at sidde og opfinde det, når man sidder over for systemet,” fortæller Louise Madsin om værktøjet.
Hun har oplevet, hvordan især de sidste tre spørgsmål på arket personlige statements har været med til at kunne skabe tydelighed for forældrene om, hvilken hjælp de havde brug for, og hvor de skulle bede om den hjælp. Det kan ellers ofte være en udfordring, når man som pårørende er i kontakt med flere forskellige offentlige systemer på samme tid og skal koordinere de forskellige tilbud på kryds og tværs.
“Stå stærkere i samarbejdet” – et kursus for pårørende i psykiatrien.
Er du pårørende i psykiatrien, og finder du af og til samarbejdet med det offentlige vanskeligt? Så er Peer-Partnerskabets kursus “Stå stærkere i samarbejdet” måske noget for dig.
På kurset bliver du bl.a. klædt på til at benytte personlige statements i mødet med fagpersoner.
Næste kursus afholdes i Aalborg d. 15. november med Louise Madsin som underviser.
Læs mere om kurset og tilmelding her
“Når jeg sidder og udfylder statements sammen med forældre, kan jeg hurtigt hjælpe med at finde ud af, hvad der hører til i psykiatrien, og hvad der hører til i kommunen. Så bruger man ikke tid på ting til et møde i psykiatrien, som psykiatrien egentlig ikke har nogen indflydelse på. For man kan tage statements med til mødet og sige: Her er, hvad jeg gerne vil, og hvorfor. Så bliver det meget tydeligt, hvad der hører til hvor,” fortæller Louise Madsin om en af de fordele, hun ser ved at benytte personlige statements sammen med de pårørende.
Hendes erfaring er, at personlige statements ikke kun er et værktøj, man kan tage med til møder for at tale sin egen sag tydeligere, men også et værktøj, der kan hjælpe med at give overblik over, hvor du skal henvende dig for at få den relevante hjælp.
I sit eget liv som pårørende oplever Louise Madsin også selv, hvordan hun ud over at være mor og kone også med jævne mellemrum skal være bisidder, kontaktperson, fortaler, koordinator og meget mere for sin familie for at få samarbejdet med det offentlige til at lykkes. Derfor bruger hun også stadig personlige statements, når hun tager med til møder med sine kære.
“Jeg kunne gå ind og sige: Det her er faktisk det, min datter ønsker sig. Det er hendes egne ord – ikke mine som forælder. Det betød, at hun fik hjælp på en måde, der gav hende mere selvstændighed,” husker Louise tilbage på et specifikt møde, hvor hun var med som bisidder til sin datter.
De gode erfaringer med personlige statements tager Louise Madsin med sig, så længe der er behov for at støtte pårørende i mødet med de offentlige hjælpesystemer. Og så håber hun, at det en dag bliver en selvfølge at inddrage pårørende mere, når et menneske rammes af psykisk sårbarhed og krise. “Det burde være en del af indlæggelsen, at man lige ringer til den, der kender personen bedst – i stedet for at vi selv skal kæmpe os til at blive hørt,” afslutter hun.