Karina Jørgensen er en af de 45 frivillige som har været med til at gennemføre det landsdækkende forskningsprojekt i effekten af den nye peer-indsats ’Vejen til hverdagslivet,’ som består af et 10-ugers peer-gruppeforløb samt tilbud om følgeskab. Inden Karina valgte at blive frivillig peer-gruppeleder, kendte hun ikke peer-begrebet, og hun fortæller her, hvad hun ser peer-rollen kan.
Af Thea Seindal, Peer-Partnerskabet
”Jeg synes bare det giver så meget mening, at man kan få lov til at møde et andet menneske, som med ærlighed og oprigtighed kan sige: ”jeg forstår godt, hvor du er.” Selvom man selvfølgelig aldrig 100% helt er samme sted, så er det meget bedre end en fagperson, der har haft en eller anden time på deres uddannelse, hvor de hører om en eller anden diagnose eller et sted folk kan være i livet. Det giver bare så meget mere mening at vi mødes sådan her i grupperne,” siger Karina Jørgensen.
Karina har i halvandet år været frivillig peer-gruppeleder sammen med en anden frivillig. Sammen har de ledt det 10-ugers gruppeforløb i ’Vejen til hverdagslivet,’ som henvender sig bredt til mennesker, der oplever at hverdagen ikke fungerer så godt på grund af psykisk sårbarhed eller psykiske vanskeligheder.
Peer-støtte kan defineres lidt forskelligt men kernen er at man har prøvet noget af det samme i livet. Dette kaldes nogle gange for ’been there, done that’ eller ”støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet.” (læs mere)
Karina kendte ikke selv peer-begrebet, før hun selv stiftede bekendtskab med det gennem sit frivillige arbejde. Efter at have haft rollen som gruppeleder er hendes oplevelse, at man selv får meget med sig som peer; ikke kun i forhold til hvor hun selv er i forhold til sine sårbarheder, men også i form af konkrete samarbejds- og faciliteringskompetencer.
”Jeg mener jo, at man lærer hele livet igennem, og hvis man ikke gider lære noget nyt, så ”why bother””, griner hun og fortsætter: ”Det, synes jeg jo, er en fed sidegevinst, at man kan få lov til at udvikle nogle kompetencer.
Beslutningen om at blive frivillig
Karina Jørgensens motivation for at blive frivillig bunder i ønsket om at skabe en meningsfuld forskel for mennesker, der er et svært sted i deres tilværelse:
”Det er jo ønsket om at gøre en forskel og give noget, som jeg selv manglede, da jeg havde det svært. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan være en mulighed for at andre finder lidt mening, når alt virker meningsløst. Det synes jeg, de her forløb kan hjælpe folk til at finde. Det går begge veje. For det giver bestemt også rigtig meget mening for mig i mit liv, som jo også kan være svært af og til. Der er det jo fedt at kunne få lov til at bruge sig selv på denne her måde,” siger Karina Jørgensen.
Karina oplever, at der er rummelighed i grupperne hun har ledt, også hvis man har haft en dårlig dag:
”En ting jeg ved, det er bare at sige ting højt. Det giver så meget bare at kunne sige ’hold op, jeg har en møgdag’, og så allerede der, så er det som om, der sker en eller anden forløsning ved, at man får lov til at sige det højt. Det er også noget, der kan være godt at give videre og vise, at det godt kan hjælpe. I stedet for at man har det med at vende det hele indad og gå at gemme på det og ruge over det. Nogle gange skal der faktisk ikke mere til end bare at sige det højt,” siger Karina Jørgensen.
Det skal give mening for en selv
Beslutningen om at blive frivillig indebærer er en prioritering af ens tid. Derfor skal der både være gode rammer, sagen man arbejder for skal give mening og opgaven skal være relevant i forhold til hvor man er i sit liv (læs mere).
Adspurgt om, på hvilken måde det har givet mening at være frivillig peer, siger Karina:
”Jeg har også sårbarhed, og det er én af grundene til, at jeg er frivillig her og ved at jeg skal passe på mig selv. Jeg har gået mange år og tænkt, hvordan kan jeg passe på mig selv. Der har jeg faktisk fundet ud af, at én af de måder jeg kan passe på mig selv, det er ved at lave det her. For ved hvert forløb og ved hver enkelt gang, så arbejder man også med sig selv. Nogle gange oplever man, at de der deltager, siger et eller andet genialt, så man tænker: ”hold da op, sådan har jeg aldrig tænkt på det før, så lærte jeg også noget i dag”. Det kan jeg måske bruge i mit arsenal af ting til at komme igennem de hårde dage på,” siger Karina Jørgensen.
Det vigtigste Karina tager med sig fra sit peer-arbejde er, at man aldrig skal opgive håbet, selvom hun vedkender, at det kan være svært nogle gange:
”Min indgangsvinkel har været at give noget af det, jeg ikke selv havde mulighed for at få. Jeg var helt alene i hele det der forløb for at komme på benene igen. Det var hårdt og det er rigtig hårdt. Der ville det have været guld værd at kunne have haft sådan en mulighed for at komme ud at møde nogle andre ligesindede. Ja, jeg er sårbar, men jeg er ikke syg. Der er virkelig en forskel. Jeg har været syg, det er jeg ikke mere. Jeg har en sårbarhed, den skal jeg leve med resten af livet og det skal jeg lære at håndtere, og der er det her opgaven som frivillig peer er en genial måde at lære at håndtere det på. Jeg har jo aldrig før set på min procve med de her øjne, fordi jeg ikke har haft de værktøjer til at finde ud af, hvad det er der er sket med mig. Så jeg har fået rigtig mange ahaoplevelser i grupperne,” afslutter Karina Jørgensen
Om & fakta
Karina Jørgensen har ledt grupper i Søborg og Rødovre, som en del af det landsdækkende forskningsprojekt ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.
Projekt har metodeudviklet og dokumenteret effekten af ‘Vejen til hverdagslivet’ som er en civilsamfundsbaseret tidlig forbyggende peer-indsats for mennesker med psykisk sårbarhed. Som beskrevet består ’Vejen til hverdagslivet’ af et 10-ugers gruppeforløb samt tilbud om følgeskab. Aktiviteterne gennemføres af frivillige med egne levede erfaringer. Derudover har medarbejdere og forskere også egne levede erfaringer.
Forskningsprojektet er gennemført med i 2019-2023 i samarbejde med kommunerne København, Helsingør og Fredericia indenfor rammerne af SEL §82d. I 2021 er der også indledt et samarbejde med en række nye kommuner, herunder Rødovre- og Gladsaxe Kommune. Forskningsprojektet blev støttet af VELUX FONDEN og kommuner.
Pingback: Nye peer-grupper starter i hele landet - Peer-Partnerskabet