Samarbejdet på tværs har forandret mere end vi troede

Reportage:

Allerede inden de endelige forskningsresultater ligger klar, er det tydeligt at der kan skabes nye bæredygtige forandringer og samarbejder imellem kommuner og civilsamfundsorganisationer. Det var konklusionen da SIND, headspace og kommunale §82’er fra København og Fredericia mødtes som en del af forskningsprojektet ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.’

Af Jakob Risom, pressechef i Det Sociale Netværk

Løsninger skabes ikke i siloer, og lokale partnerskaber, som skaber styrket sammenhæng, er stadig mere i fokus på socialområdet.

Har man en psykisk sårbarhed handler det om, at man har meget at bidrage med og skal have mulighed for det. Ingen har lyst til at være den, der skal hjælpes altid. For kommunerne har etableringen af åbne kommunale rådgivninger under Servicelovens §82, gjort lokale samarbejder afgørende. Modsat andre sociale indsatser er §82-støtte tidsafgrænset, hvilket gør borgernes muligheder i lokalsamfundet, når samarbejdet med kommunen afsluttes, langt vigtigere.

Siden 2020 er SIND, headspace og kommunale §82’er mødtes i København og Fredericia for at undersøge behovet at styrke det tværsektorielle samarbejde og giver flere psykisk sårbare adgang til civilsamfundets fællesskaber. En solrig fredag mødtes organisationerne i midten af København for at evaluere samarbejdet under overskriften: ”Hvad har vores samarbejde forandret?”

Med udgangspunkt i evalueringsmetoden Outcome Harvesting, kortlagde repræsentanterne fra de forskellige organisationer, hvad det har betydet at mødes og sammen prioritere nye løsninger til gavn for psykisk sårbare. Ved siden af kaffekopperne og baggrundspapirer, blev de mange evalueringsskemaer i løbet af dagen fyldt med beskrivelser af forandringer der er sket lokalt, som følge af samarbejdet.

Eksempelvis, at det har været muligt for foreningerne at tænke langt mere kreativt med kommunale forvaltninger, som der tidligere har været stor afstand til, og at eksempelvis SIND har kunnet tiltrække nye frivilligprofiler til sine organisationer. For mennesker med psykisk sårbarhed er en af forandringerne at have dannet sig eget netværk.

Kommunerne får en bredere palette

Og de kommunale kontakter er også glade for samarbejdet. De to §82 tilbud Grib København og Din Indgang i Fredericia har været med fra starten og resultaterne er meget positive.

”Det er supervigtigt, at vi kan finde ud af samarbejde og støtte hinanden. Vi skal jo lave det, der giver mening for borgeren, og derfor er det også vigtigt, at vi i det offentlige tør kaste os ud i samarbejder, hvor vi ikke kender det endelige resultat på forhånd,” siger Lars Engelbrecht Schau, der er daglig leder i Din Indgang.

At Peer-Partnerskabet har sat fokus ikke bare på projektaktiviteter, men også på at samle de lokale aktører, kan forhåbentlig bidrage til at flere kommuner får øjnene op for nye samarbejdsformer. 

”Kommuner er til for at løse borgerens problemer, og der er en lang tradition for at løse problemer i kommunens eget regi, men det vi ser af et samarbejde som det her, er at vi nu kan tilbyde borgerne noget andet og noget mere, end vi kan rent kommunalt. Vi får en bredere palette,” siger Bjarke Solkær, der er daglig leder af Grib København.

Lars Engelbrecht Schau på peger også at man har brug et lidt bredere menneskesyn i samfundet i det hele taget.

”Du er ikke ENTEN psykisk sårbar ELLER en, der kan hjælpe psykisk sårbare. De fleste mennesker er et sted midt i mellem, og vi bliver nødt til at ændre vores syn på de mange, der gennemgår en psykisk lidelse eller en stress-sygemelding, eller hvad det nu er. Det giver altså en styrke at have været igennem sådan nogle udfordringer, og det giver også nogle andre kompetencer,” siger han.

Mere er forandret end forventet

Evalueringsmetoden Outcome Harvesting er valgt da samarbejdet mellem forskellige aktører er komplekst, og det er vanskeligt at forudsige resultaterne. Metoden spørger:  Hvem har gjort noget andet? Hvilken konkret forandring er der sket? Hvad var vores rolle i det og hvor vigtigt er forandringen.

I løbet af workshoppen gør bunkerne af beskrevne forandringer det tydeligt, at der er sket meget mere end forventet. Det fælles fokus på at skabe bedre sammenhæng har skabt så mange små og store forandringer, at det er nødvendigt at tematisere forandringerne, for at forstå sammenhængen mellem håndgribelige konkrete forandringer i menneskers liv og bevægelser i de systemer, der former rammerne for menneskers hverdag.

Der er næsten overrumplende, at det kan betyde så meget, at mødes og finde et fælles fokus. Og derfor vigtigt at få dokumenteret.

Om evalueringsmetoden Outcome Harvesting

Outcome harvesting skal løse nogle af de traditionelle udfordringer i evalueringen af udviklingsindsatser, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om et projekts aktiviteter har spillet en rolle for en udvikling eller en forandring. Det skyldes at man traditionelt evaluerer på de aktiviteter, der gennemføres som en del af indsatsen, men ikke får med hvad aktiviteterne har betydet i forhold til menneskers og aktørers adfærd.

Outcome harvesting fokuserer på at opsamle information om konkrete ændringer i holdninger eller handlinger hos en eller flere aktører, og er derfor særligt velegnet til at evaluere komplekse sammenhænge.

Evalueringen gennemføres af Bea Marie Kolbe Ebersbach fra Forskningsenheden Psykiatrisk Center København, med proces-støtte fra Helene Bach, MS ActionAid.

Læs mere om den brobyggende indsats i projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.’

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen