Møder er livets byggesten, så hvordan laver man en mørtel, der holder?

Hvordan kan mennesker, der oplever psykisk sårbarhed, styrkes i at gå til møder, og hvordan kan personlige statements bruges som den altafgørende mødeforberedelse, der styrker den enkelte i mødet med velfærdsstatens indsatser i samarbejde med peers.

Her kan du læse en opsamling på den viden og erfaringer, der er blevet indsamlet gennem 1,5 års afprøvning af personlige statements i samarbejde med peers (også kaldet recovery-mentorer) i fire regioner og tre kommuner landet over. Indsamlingen af data er en del af Peer-Partnerskabets projekt Peers som recoveryguider, som er støttet af Sundhedsstyrelsen og Trygfonden. Du kan læse mere om projekt Peers som recoveryguider her

Af Marie Vester Koch, Peer-Partnerskabet

Når ens hverdag holder op med at fungere og man bliver tilknyttet social -og behandlingspsykiatrien er det at gå til møde om ens eget liv en uundgåelig del af det. Det er til disse møder, at ens behandling, medicin, offentlige ydelser, arbejdsforhold og meget mere bliver afgjort.

Møder er på mange måder livets byggesten, som skal skabe fundament og rammer for hele ens hverdag. Så det skal tages alvorligt, når der er noget omkring møderne, der ikke fungerer for de mennesker, møderne handler om.

Selvom møderne er til for at sikre det enkelte menneskes liv og fremtid, opstår der oftest en uhensigtsmæssig relation mellem individ og system, hvor det enkelte menneske udviskes og i stedet gøres til klient. Det fortæller de borgere/patienter, vi har talt med også. Fx fortæller en af de adspurgte brugere af personlige statements:

”Jeg har haft svært ved at gå til møder. Jeg har ikke kunne sige fra og har givet efter for andres idéer, også selvom jeg selv syntes, det var en dårlig idé. Jeg følte, at hvis jeg sagde, hvad jeg virkelig havde behov for, blev der ikke lyttet. Det blev bare fejet hen” – Bruger af personlige statements

Personlige statements og projekt ‘Peers som recoveryguider’

Siden december 2020 har peers i både regioner og kommuner landet over metodeudviklet, afprøvet og undersøgt, hvordan de med redskabet personlige statements kan støtte mennesker, der oplever psykisk sårbarhed, i at stå stærkere i deres møde med offentlige indsatser.

Peronslige statements er et ark med fire overordnede spørgsmål, som brugeren af arket skal udfylde om sig selv. Du kan downloade arket her.

Denne artikel bygger på interviews og spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført som en del af projektet.

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen og Trygfonden og drives af Peer-Partnerskabet

Klientgørelse er et velkendt fænomen i mødet mellem menneske og offentlige systemer, hvor individets problemer oversættes til indsatsen forståelsesramme.

Hvis resultatet af et møde er, at det man kommer med ender med at blive oversat til fx den faglige forståelse af ens situation, vil man ofte miste handlekraft og blive adskilt fra egne svar og handlemuligheder (Järvinen & Mik-Meyer, 2003).

Dette er paradoksalt, fordi det netop er det enkelte menneskes egne erfaringer og svar, som er altafgørende for, at man kan komme sig over psykiske kriser – hvilket man ved, at alle kan.

Både kommuner og regioner er gennem årene blevet mere og mere opmærksomme på denne problematik. Fx beskriver man i Region Hovedstadens Psykiatri, at man ”… ønsker at tage de næste skridt mod en recovery­-orienteret tilgang, hvor patientens perspektiv i endnu højere grad er en integreret del af behandlingen.” (se mere her). I Københavns Kommune betragter man det som “afgørende for os, at borgerne, som er erfaringseksperter i eget liv, får en stærk stemme.” (se mere her). Møder er, med andre ord, noget alle gerne vil blive bedre til.

Kan vi styrke borgerne til mødet

Som en del af projekt ’Peers som recoveryguider’ har Peer-Partnerskabet sammen med peers i fire regioner og tre kommuner afprøvet arket personlige statementsPersonlige statements er et ark med fire overordnede spørgsmål, som brugeren af arket skal udfylde om sig selv. Spørgsmålene har til formål at styrke brugeren af arket i at præsentere sig selv og sine ressourcer, udfordringer og drømme til fremtiden.  

Under Peer-Partnerskabets afprøvning af personlige statements, stod det også klart, at der er et særligt behov for at forberede sig til møder blandt brugerne af personlige statements.

 En bruger af arket sagde bl.a.:

”Jeg har altid haft lidt angst omkring at gå til møder. Fx om jeg risikerer at blive sanktioneret eller sendt ud i noget, jeg ikke vil. Jeg forbereder mig altid inden et møde, og det er aldrig lige så slemt til mødet, som jeg frygter” – bruger af personlige statements

Citatet understreger, hvad der gennemgående gives udtryk for i vores interviews med mennesker, der modtager støtte eller behandling fra kommuner og regioner; At selv når man generelt har gode oplevelser med at gå til møder om eget liv, er tiden op til mødet præget af angst og et behov for at forberedelse, fordi der er en bevidsthed om, at mødet kan medføre en afgørende ændring i dit liv. Det kan fx være hvis man bliver ”sanktioneret eller sendt ud i noget, man ikke vil”.

Samlet viser de 25 interviews og tilbagemeldinger, der er indsamlet som en del af projekt ’Peers som Recoveryguider’ at patienter/borgere er meget opmærksomme på den ulige magtfordeling, de går ind til i et møde, hvor de ikke selv har magten over, hvad der skal ske i deres eget liv.

Hvad oplever peer-medarbejderne

Peers, der her deltaget i afprøvningen af personlige statements, fortæller, at de ofte møder samme problematik blandt de mennesker, de er i kontakt med i deres dagligdag. Samtidig beskriver de fleste peer-medarbejdere, at de pga. deres unikke position kan se behovet for mødeforberedelse fra både borgeren/patienten og indsatsens side af bordet.

En vigtig pointe, som peer-medarbejderne fremhæver er, at lige så lang tid en behandler bruger på at diskutere en borger/patient med kollegaer og forberede sig inden et møde om/med vedkommende, lige så lang tid har en borger/patient også brug for at kunne forberede sig – og gerne sammen med andre.

Dette skyldes at som individ i et system, står man ofte meget alene med at skulle gå til møder og formulere sig om sine behov. Samtidig er det man går til møder om er ofte usynligt, fordi psykiske vanskeligheder foregår inde i én selv. Det er med andre ord op til den enkelte tydeligt at præsentere sig selv samt at formidle, hvad man vil have ud af mødet, og har af ønsker fremover.

En peer-medarbejder, der har deltaget i afprøvningen af personlige statements, beskriver det således:

”Hvis vi ikke mødeforbereder, bliver behandlingen på systemets betingelser, ikke på det enkelte menneskes”
– Peer-medarbejder

Det er altså både veldokumenteret, at møder er vigtige, at møder kan være uhensigtsmæssigt tilrettelagt for det enkelte menneske, og at der er et ønske for at ændre på dette blandt indsatserne.

Det store spørgsmål, som hænger i luften er: hvordan sikrer vi, at mennesker står stærkere i mødet med de offentlige systemer?

Personlige statements – mødeforberedelsesværktøj, men også mere end det.

Fra januar 2022 har afprøvningen af personlige statements særligt haft fokus på, hvordan arket kan bruges som et specifikt værktøj til mødeforberedelse for netop at imødekomme det behov, der beskrives blandt borgere, patienter, peers og indsatser. Under afprøvningen i år, er det blevet udfyldt omkring 70 personlige statements fordelt over hele landet og i både kommunalt og regionalt regi. Undervejs er der blevet indsamlet data fra brugerne af personlige statements samt fra de peers, der har arbejdet med værktøjet, gennem spørgeskemaundersøgelse, interviews og læringsgrupper.

Den indsamlede viden viser, at personlige statements i høj grad opfylder behovet for mødeforberedelse blandt brugerne af arket. Blandt de adspurgte brugere angiver 70% bl.a., at de har fået en idé om, hvordan de kan få sagt, hvad der er vigtigt for dem og 65% angiver, at de nu kan præsentere sig selv som et menneske frem for et problem og bedre kan invitere andre til at hjælpe dem med det, der er vigtigt for dem selv.

Det er dog ikke kun mødeforberedelse, som personlige statements har vist sig at have en positiv indflydelse på. Stort set alle adspurgte fortæller, at det vigtigste og helt særlige, de har fået ud af at udfylde personlige statements er at få et nyt perspektiv på sig selv og dermed også på nye muligheder og ressourcer i hverdagen. En bruger af personlige statements beskriver:

”Jeg fik det bedre med mig selv, da jeg kunne se, at jeg var god til ret mange ting. Nu bruger jeg det til at kigge på, når jeg skal huske, hvad det er, jeg gerne vil. Fx hvis jeg ikke har lyst til at tage på arbejde, kan jeg tage det frem og huske, hvad jeg arbejder hen imod.” – Bruger af personlige statements.

Vedkommende har ikke brugt sit personlige statement til et konkret møde, men har arket liggende som en form for huskeseddel på, hvad hun kan, og hvad der er vigtigt for hende i hendes liv. Arket har altså vist sig særligt at kunne tjene to formål: at kunne forberede sig til møder om eget liv, så man tydeligt kan få formuleret egne ressourcer, ønsker og udfordringer samt at kunne se sig selv i et nyt, positivt lys, der giver nye muligheder i hverdagen.

Det er interessant, at det er netop muligheden for at beskrive sig selv på en ny måde, som gør den største forskel for brugerne af arket. Det er nemlig også den del af personlige statements-arket, som flest brugere melder tilbage, at de har sværest ved at udfylde. De fleste falder tilbage på en fastlåst fortælling om dem selv, hvor de starter med at beskrive sig selv ud fra deres diagnose og problematikker. Her har det vist sig, at samarbejdet med en peer er afgørende for, at brugerne får den sparring der skal til for at kunne bryde den negative fortælling om dem selv.

Peers skaber frirum, men hvor er der plads til dem?

Fordi afprøvningen af personlige statements har været varetaget af peers, har en del af afprøvningen omhandlet, hvilken betydning det har for både brugere, peers og deres kollegaer, at arket i særdeleshed er et peer-værktøj.

De deltagende peers har arbejdet i meget forskellige kontekster i alt fra botilbud til lukkede afdelinger til væresteder, og erfaringerne med at benytte personlige statements i det daglige arbejde, har derfor været mangfoldige.

Når peers benytter personlige statements i deres arbejde:

  • Kan arket bruges både som fysisk ark og som talepapir, hvis omstændighederne ikke tillader brug af papiret, fordi en patient/borger fx ikke føler sig klar til at skrive noget ned
  • Introduceres arket ikke kun til patienter/borgere, der skal til møder, men bruges også til at understøtte andre samtaler og forløb med patienten/borgeren. Fx de mere abstrakte samtaler om håb og fremtidsdrømme.
  • Er der behov for at sparre med patienten/borgeren undervejs, når vedkommende skal udfylde personlige statements, særligt når første punkt på arket skal udfyldes, hvor man skal præsentere sig selv som et menneske frem for et problem.

De  har under afprøvningen været meget glade for værktøjer og har kunne se, at det gav gode resultater i samarbejdet med brugerne. Brugerne har ligeledes italesat det særlige ved, at det var lige netop en peer, som sparrede med dem om at udfylde deres personlige statements. En bruger siger fx:

”Når jeg taler med en peer-medarbejder, virker det bare mere nede på jorden, og man kan bruge samtalen til, hvad man vil. Når det er en sagsbehandler, er det mere ”du skal”, for det siger ”systemet”. Det føles mere selvvalgt med en peer-medarbejder, så man føler sig mere i kontrol over situationen” – Bruger af personlige statements

Citatet viser, hvordan peers kan skabe et frirum, hvor samtalen er på borgeren/patientens præmisser, hvilket i sidste ende giver borgeren/patienten en følelse af kontrol og dermed et nyt mulighedsrum for handlinger.

At have muligheden for at skabe frirum er også noget, de deltagende peers har italesat som særligt vigtigt, men derfor også en udfordring ved at skulle benytte personlige statements. For hvordan introducerer man et skema ind i et frit samtalerum uden at blive ’endnu en medarbejder med et skema, der skal udfyldes’?

Den anden store udfordring, de deltagende peers støtte på, når de benyttede personlige statements, hænger sammen med frirumsproblematikken. For størstedelen af de deltagende peers oplevede, at det særlige samarbejde, de kan opbygge med borgerne/patienterne, ofte blev set som et recoveryorienteret add on til den eksisterende faglige praksis i stedet for at være en del af den.

Det var derfor forhåbningen i starten af afprøvningen af personlige statements, at det ville give peers et lavpraktisk værktøj, der kunne introduceres som et fælles udgangspunkt for at arbejde med recovery ind i de eksisterende praksisser og understøtte deres rolle her. Men efter fokusset skiftede til, at personlige statements skulle bruges til mødeforberedelse, oplevede flere af de deltagende peers, at dette i høj grad blev besværliggjort af, at deres kollegaer så værktøjet som en udfordring eller konkurrence til deres eksisterende arbejdsgange. Oplevelsen er, at der er plads til at have peers som skaber frirum, men der er ikke plads til, at du kan få lov at gøre det som en del af den reelle faglige behandling. Dette er en velkendt problematik ifm. peer-arbejde, som blev særligt tydelig under afprøvningen af personlige statements.

Hvis peers fremover skal arbejde med personlige statements, og helt generelt indgå som en naturlig del af de eksisterende, faglige praksisser, kræver det derfor både en drøftelse af, hvad det særlige er peers kan fx i skabelse af et frirum, men også hvordan dette særlige kan introduceres ind i det eksisterende uden at miste sin særlighed. Og så kræver det, at recovery bliver set som noget alle skal arbejde med, ikke kun peers, men at peers har en særlig brik i puslespillet med at få recoveryarbejdet til at lykkes.

Hvad har afprøvningen af personlige statements lært os?

Afprøvningen af personlige statements har lært os, at arket fungerer godt i praksis – det er relativt let at gå til, forstå og bruge. Især hvis du udfylder det i samarbejde med en peer.

Personlige statements kan være en del af at dække det behov for mødeforberedelse, som både indsatser, peers, borgere og patienter italesætter. Arket kan støtte den enkelte i at præsentere sig selv som menneske fremfor et problem og tydeligt formulere ønsker til fremtiden samt hvilken hjælp, der er brug for, for at nå derhen, hvor man gerne vil.

Men det er ikke kun i mødeforberedelse, at personlige statements kan noget særligt. Arket kan give mennesker muligheden for at se sig selv med nye øjne og dermed også se nye handlemuligheder og ressourcer, hvilket kan være alt afgørende for at få den hverdag, man ønsker.

Et kommende spørgsmål kunne derfor være, hvordan man bedst får udnyttet personlige statements potentiale til at understøtte, at flest mulige kommer sig, og hvilken rolle peers kan spille i dette?

Her kræver det, at man fra indsatsernes side tør gå helhjertet ind i arbejdet med recovery, brugerinddragelse og at sætte det enkelte menneske i centrum. Med personlige statements har vi et reelt bud på, hvordan vi kan komme et skridt tættere på dette. Og vi stopper ikke, før vi er helt i mål.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen