Metodeudvikling og forskningsindsats

Vi vil vide mere

Peer-Partnerskabets projekt “Håb og Selvbestemmelse i Hverdagslivet” har dokumenteret effekten af et 10-ugers peer-gruppeforløb og individuelt følgeskab, kaldet “Vejen til Hverdagslivet”, gennem et randomiseret studie i perioden 2019-2023. Her kan du læse mere om forskningsdesignet m.m., som blev varetaget af CORE, Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København.

Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ var et interventionsstudie, der fra 2019 til 2023 gennemførte en effektmåling ved hjælp af et lodtrækningsforsøg. Studiet var et mixed-methods studie, der både kvalitativt og kvantitativt undersøgte ‘Vejen til hverdagslivet,’ som var et 10-ugers gruppeforløb samt et tilbud om følgeskab, drevet af frivillige peers. Forsøget var godkendt af Videnskabs Etisk Komite.

I Peer-Partnerskabet er vi stærkest i peer-støtte og i vores viden om, hvad de fleste har behov for, for at have et godt hverdagsliv.

Derfor indgik CORE (Copenhagen Research Center for Mental Health) Forskningsenheden Psykiatrisk Center København i projektet som ekstern evaluator med ansvar for metodeudvikling og forskningsindsats.

Den overordnede leder af evalueringen var forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov, mens den daglige leder af evalueringen var seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen.

Lodtrækningsforsøget er afsluttet

Dette er konklusionen fra lodtrækningsforsøget:

Lodtrækningsforsøget har vist, at “Vejen til hverdagslivet” understøtter personlig recovery, hvilket betyder en øget oplevelse af håb, øget forbundethed med andre, et mere positivt syn på sig selv, øget oplevelse af meningsfuldhed samt større handlekraft. Personlig recovery er vigtigt for at komme sig efter psykiske kriser og psykisk lidelse. 

Derudover viser lodtrækningsforsøget, at “Vejen til hverdagslivet” styrker funktionsniveauet i dagligdagen og øger livskvaliteten, for eksempel ved at man er mere tilfreds med sin hverdag. Desuden tyder lodtrækningsforsøget på, at “Vejen til hverdagslivet” også fremmer mestringsevnen (self-efficacy).

Status på forskningsaktiviteter

Kvalitative evalueringer

I 2022 er de kvalitative evalueringer af frivillige peers og deltagernes oplevelser af at være med i ‘Vejen til hverdagslivet’ blevet færdiggjort.

Målgruppebeskrivelse

Ved brug af nationale registre og spørgeskemadata er deltagerne i lodtrækningsforsøget beskrevet nærmere mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag m.m.

Inklusion i lodtrækningsforsøg

De sidste deltagere i lodtrækningsforsøget blev inkluderet i september 2022. Der blev inkluderet i alt 296 deltagere, og inklusionsmålet var 284. De sidste aktiviteter i forskningsprojektet blev afsluttet den 31. januar 2023.

Analyser - det randomiserede forsøg

Analyserne af det randomiserede forsøg er afsluttet, og forsøget blev afblændet i juni 2023.

Publicering

Kvalitativ artikel publiceret – læs mere
Det randomiserede forsøg afventer publicering

Samfundsøkonomisk analyse

Analysen forventes gennemført i 2026.

Artikler

Hvad ville vi vide?

Peer-støtte er en af de få praksisser som der foreligger evidens for kan understøtte menneskers personlige recovery-proces. Dette skal ses i lyset af de vedvarende udfordringer med at koble indsatser og metoder til recovery. 

Peer-støtte betragtes derfor som en af de vigtigste enkeltfaktorer for at fremme en mere recovery-orienteret tilgang i behandlingen og støtten til mennesker med psykiske lidelser. 

De eksisterende resultater peger på, at peer-støtte mere konkret fremmer self-efficacy og personlig recovery.

Læs forskningsprotokollen

Forskningsprojektets protokol er publiceret i Trials, hvorfra den kan downloades.

“A community-based peer-support group intervention “Paths to EvERyday life” (PEER) added to service as usual for adults with vulnerability to mental health difficulties – a study protocol for a randomized controlled trial.”

Gå til forskningsprotokol

Dog er evidensen for effekten af peer-støtte tvetydig og primært baseret på randomiserede kontrollerede forsøg af overvejende dårlig kvalitet.

Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ skulle skabe viden af høj kvalitet om målgruppen,samt effekten af peer-indsatsen.

Derved ønsker vi at styrke samfundets muligheder for at gribe den hastigt voksende befolkningsgruppe med psykisk sårbarhed og psykisk mistrivsel, før problemerne forværres.

Samtidig skal projektet skabe ny viden om civile indsatsers potentiale i fht. at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund.

Forskningsdesignet

'Vejen til hverdagslivet' blev evalueret på tre niveauer

Peer-støtte indsatsens effekt på individ, system og samfundsniveau blev evalueret gennem fem del-projekter, der blev påbegyndt med iværksættelsen af det randomiserede forsøg i december 2020, og som afsluttes endeligt i 2026.

På individniveau:

Delprojekt 1:​

Der gennemføres et randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-støtte indsatsen ifht. personlig recovery, empowerment, funktionsevne og livskvalitet.

Ved brug af fidelity-måling, undersøges kvaliteten af implementeringen af peer-støtte indsatsen.

Delprojekt 3:​

Det randomiserede forsøg suppleres med en kvalitativ undersøgelse for at undersøge borgernes oplevelse af peer-støtte indsatsen.

Samt de frivillige peer-støtters oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.

På systemniveau:

Delprojekt 2:​

Ved brug af nationale registre og spørgeskemadata, beskrives målgruppen nærmere mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, funktionsevne, socialt netværk mm.

Delprojekt 4:​

Ved brug af metoden Outcome Harvesting, undersøges i hvilket omfang peer-støtte indsatsen er medvirkende til at øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet, øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet og styrke det tværsektorielle samarbejde.

På samfundsniveau:

Delprojekt 5:​

Ved brug af samfundsøkonomisk metode, undersøges peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser 2 år efter, at sidste borger er blevet inkluderet i det randomiserede forsøg.

Det randomiserede forsøg

Effekten af ‘Vejen til hverdagslivet’ blev evalueret i et randomiseret forsøg med selvrapporterede effektmålsvurderinger, hvor effekterne af peer-støtte indsatsen i tillæg til standardindsats blev

sammenlignet med standardindsats, som den tilbydes til målgruppen i kommunerne. Baseret på materiale størrelsesberegning skulle minimum 284 deltagere inkluderes i forsøget. Der blev inkluderet i alt 296 deltagere.

Oversigt over elementerne i det randomiserede forsøg

Følgende effektmål blev undersøgt i det randomiserede forsøg

Primært effektmål

  • Personlig Recovery – måles ved Questionnaire about Process of Recovery (QPR-15)

Sekundære effektmål

  • Empowerment – måles ved the Empowerment scale
  • Funktionsevne – måles ved Work and Social Adjusment Scale (WSAS)
  • Livskvalitet – måles ved Manchester Short Assessment of Quality of life (MANSA)

Eksplorative effektmål

  • Self-efficacy måles ved General Self-efficacy Scale (GSE)
    • Håb – måles ved State Hope Scale
    • Self-advocacy – måles ved the self-advocacy scale (SAS)
    • Socialt netværk – måles ved Copenhagen Social Relations Questionnaire (CSRQ)

Projektets forandringsteori

Projektet tog udgangspunkt i en tilpasset forandringsmodel for peer-støtte indsatser af Gillards et al. samt litteratur om kollektiv samskabelse.

Hypotesen bag peer-støtte indsatsen var, at deltagelse i peer-gruppeintro og gruppeforløb samt tilbud om individuelt følgeskab fremmer mental sundhed og recovery samt faciliterer yderligere deltagelse i fællesskaber i lokalsamfundet, kommunale sociale indsatser og uddannelse samt brobygning til regionale sundheds- og beskæftigelsesindsatser.

Her fortæller seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen om behovet for at forske i peer-støtte, for at flere kommer sig

Pilotfasens rolle

Projektets pilotfase afsluttedes i løbet af sommeren 2020 ved en evaluering. På baggrund af erfaringerne fra denne fase var målet herefter at undersøge effekten af en forebyggende indsats for psykisk sårbare gennem et randomiseret forsøg.

Forskergruppen blev, gennem samtaler med deltagerne efter gruppeforløbets afslutning, blandt andet opmærksomme på, at den ligeværdige deling af erfaringer er essentiel i gruppeforløbene, som Chalotte Heinsvig Poulsen her forklarer:

»Noget af det, der træder tydeligst frem, er, at deltagerne har haft særligt gode oplevelser, når de frivillige har delt ud af egne erfaringer om psykisk sårbarhed på lige fod med de øvrige deltagere. Det har givet en oplevelse af ligeværd og har været med til at skabe tryghed i grupperne, så deltagerne får mere mod på at åbne sig,« siger seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen.

Levede erfaringer og forskning i effekt peger i samme retning

Peer-indsatsen, der evalueres i projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ bygger på erfaringer fra tidlige peer-gruppeforløb, bl.a. fra projekt Din Gode Udskrivning, partnerskabsprojektet Peer-støtte i Region Hovedstaden, Styr Livet og mange andre gode og velfungerende gruppe- og undervisningsforløb.

Som forberedelse til projekt “Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” er der i 2019 gennemført tre mindre peer-gruppeforløb i samarbejde med Grib København og Team Mod På Livet i Københavns Kommune.

Sideløbende med dette udviklingsarbejde har Forskningsenheden udarbejdet et systematisk review og meta-analyse af effektstudier i peer-støtte samt en litteraturgennemgang af den kvalitative forskning.

På basis af både  den eksisterende praksisviden vi har om tidligere gruppeforløb, de tidligere mindre peer-gruppeforløb samt den aktuelt bedste forskningsmæssige viden på området, er der udarbejdet en manual for peer-gruppeforløbet til brug for piloten, der gennemføres 1. halvår 2020.

En interessant detalje er, at det workshop-program, der blev udarbejdet på baggrund af vores praksiserfaring med peer-støtte, i store træk lignede de programmer, der har vist sig at have en dokumenteret effekt.

Denne side opdateres løbende, efterhånden som forskningsresultaterne færdiggøres.

Scroll to Top