Der kan være tidspunkter, hvor du måske ikke er i stand til at tage fuldt ansvar for dig selv eller føler dig lidt uklar. Det er helt i orden. Du vil altid få mest ud af møder, når du selv føler dig parat.

Du kan vælge at øve dig i at gå til møder senere, når du føler dig mere ovenpå. 

Det er veldokumenteret, at når man oplever svære perioder i sit liv, kan det sprog vi bruger i hverdagen have svært ved at rumme og formidle det man oplever og hvordan det påvirker en. Ofte er man også bekymret for at åbne op og tale om sine oplevelser og behov, af frygt for at andre ikke vil forstå eller hvad andre vil tænke om en. 

Samtidig er der, som indledningsvist beskrevet, en tydelig ulighed i magt, sprog og forberedelsesmuligheder til et møde, hvor man selv er patient eller borger. Det betyder, at det kan være svært at finde sin plads i samtalen, påvirke hvad der bliver talt om og have indflydelse på de beslutninger, der bliver taget. De undersøgelser vi har lavet, viser, at det gælder uanset, hvor tæt og godt et samarbejde man har med medarbejderne og de involverede indsatser.

Man skal derfor typisk lære at tale for sig selv, for at få den behandling og støtte som gør den forskel for en selv, hvis man får brug for psykiatrisk behandling, hjælp fra kommunen eller lignende.

Der er aldrig nogen garanti for, at lige netop det næste møde bliver et godt møde. Det kan være du ikke fik sovet, fordi der er meget på spil. Men ved at bruge redskaberne her på siden, kan du vænne dig til at være til møder. Ved at forberede dig inden de møder, der er vigtige for dig, kan du også øge sandsynligheden for at møder er gode at være med til, og der kommer noget meningsfuldt ud af dem.

De, der har forberedt sig til møder med personlige statements peger på især tre ting der var vigtige for dem:

•  Man kan få et nyt blik på sig selv og øje på flere positive sider af sig selv
  Over halvdelen af de adspurgte personer angav, at de efter at have
  udfyldt personlige statements vidste, hvordan de skulle præsentere sig
  selv som et menneske frem for et problem eller en diagnose. Det havde stor betydning, særligt at komme af med nogen af de negative tanker man havde om sig selv.

  “Jeg fik vendt de negative (vrang)forestillinger, jeg har om mig selv, til noget positivt. Jeg fik set mig selv på en helt ny og frisk måde. Jeg fik gravet lidt ned i lagene og fandt noget, der beskrev mig på en mere konstruktiv måde fremfor den destruktive udgave.”

• Gør det lettere ved at sætte ord på, hvad man ønsker for sig selv
  Omtrent hver anden vi har spurgt, beskriver at det var blevet lettere, at forklare andre, hvilken forandring de ønskede i deres liv.

  ”Det vigtigste er, at nu er jeg mere bevidst om, hvad det er, jeg har brug for hjælp til, og hvad jeg har svært ved. Den indsigt i, hvad man har svært ved, er vigtig at have med videre.”

• Bliver lettere at bede andre om hjælp på ens egne betingelser
  Hovedparten af de interviewede fortalte, at det var blevet lettere for dem at bede andre om hjælp, samtidig med at de følte, at det de bad om, i højere grad var på deres egne betingelser og ud fra egne behov.

  ”At udfylde personlige statements har gjort, at jeg er blevet lidt mere klar over, hvad det er jeg gerne vil, og turde at sige det højt. Jeg har fået øjnene op for mig selv. Det er mig, der er i fokus. Jeg har turdet at åbne mig og sige, jeg vil have det sådan og sådan.”

Samlet oplever mange, men ikke alle, at man ved at lave personlige statements kan opnå større selvindsigt, øget selvværd og en stærkere evne til at kommunikere sine behov og ønsker. Samtidig har mange en oplevelse af at kunne tage mere styring over deres situation, og i højere grad samarbejde med andre på egne betingelser.

Selvom personlige statements ikke nødvendigvis passer til alle, og måske heller ikke lige der hvor du er nu, er det at lave sine statements en god måde at fremme empowerment og omsorg for sig selv, når man er i psykiatrisk behandling og/eller modtager anden form for støtte. 

Samtidig fortæller de fleste, der bruger personlige statements, at det bidrager til en mere almen styrkelse af ens  egen forståelse og ståsted i hverdagen, hvilket havde givet dem et generelt løft i hverdagen.

”At blive bekendt med mine ressourcer har hjulpet mig så meget med at komme videre. Denne opskrift kan bruges til alt i min besværlige hverdag”

Læs rapporten ‘”Jeg har fået øjnene op for mig selv”

Der kan være mange bekymringer op til et møde, som man kan føle sig meget alene med. Det kan handle om alt fra konsekvenserne af mødet, til hvad der forventes af en til mødet. Ofte vil man også forsøge at forestille sig mødet om om man kan få sagt det, der er vigtigst for en.

En af de lidt vanskeligere bekymringer, som kan være svær at håndtere, er om man fremstår “for rask” eller “for positiv,” og derfor blive misforstået i forhold til hvordan man har det, og derfor bliver mødt med for mange krav eller ikke få nogen hjælp.

Til det gode møde vil det, der fungerer i din hverdag, ikke forhindre jer i at tale om det, der ikke fungerer og som du har brug for behandling eller støtte til. Personlige statements er en måde at være meget tydelig omkring, hvad man har brug for støtte til, så ikke bliver præget af tilfældige ‘synsninger’ under mødet, men handler om det, du har brug for.

Mange oplever at møder får dem til at føle sig som et problem eller en byrde. Hvis du får den oplevelse, sidder du sandsynligvis overfor en medarbejder som ikke er særlig dygtig. Vær opmærksom på, hvem der er en hjælp for dig, og hvem der ikke er. Undersøg, om du kan beskrive dine styrker sammen med andre.

Det er helt normalt at føle en vis nervøsitet ved tanken om at indtage en mere aktiv rolle i samarbejdet med andre. Det kan føles ukendt og mange vil også gerne undgå konflikt.

Derfor er det vigtigt at huske, at medarbejdere og peers er afhængige af gode møder, så de aftaler I laver, handler om noget, der giver mening for dig og samtidig kan fungere i din hverdag. Samtidig ønsker de fleste medarbejdere og peers, at man har en aktiv rolle i samarbejdet.

Der er også medarbejdere, der selv laver personlige statements.

Spørger du mennesker, der selv har erfaring med at komme sig, fortæller de, at god hjælp består af mere end fx den rigtige medicin. De fortæller om en hjælp, hvor de selv har haft noget at sige og har følt sig som en del af det, der foregik. En hjælp, der har givet mening for dem – og som er foregået på et sprog, hvor de selv har kunnet være med. Det gode møde er med andre ord afgørende for, at behandling og støtte, gør en meningsfuld forskel for en.

Om et møde går godt, afhænger især af, om der er:

• Et tydeligt formål og dagsorden
  Jo tydeligere det er, hvorfor man mødes, og hvad der skal besluttes, jo bedre. Det gør det lettere at forberede sig og holde fokus. Når dagsordenen er sendt ud i god tid, har du også bedre muligheder for at forberede dig.
• God kommunikation og lydhørhed
  Det er ikke alt, der kan forklares lige ud ad landevejen. Gode møder kræver også evnen til at lytte og forstå andres synspunkter. Man skal kunne stille spørgsmål og få forklaringer, når det er nødvendigt.
• Respekt og tydelige rammer
  Møder skal være psykologisk trygge. Derfor skal der være tydelige aftaler og respekt for hinandens grænser. Det er godt at holde sig på egen banehalvdel og undgå at afbryde andre.

Vores interviews med mennesker, der får behandling i psykiatrien, støtte fra kommunen eller kommer i jobcentrene, viser, at når møder går skævt, skyldes det typisk:

• Dårlig kommunikation
  Det mest almindelige er, at man ikke føler sig lyttet til eller taget alvorligt. Det fører ofte til, at man holder op med at forsøge at formidle til medarbejderne og peers, hvad man gerne vil sige.
• Det er ens eget ansvar at formidle, hvordan man har det, og hvad man har brug for
  Mange oplever, at de ikke er i stand til at beskrive deres situation tydeligt nok. Det har ofte store konsekvenser, fordi man ikke kan måle, hvor meget mennesker er påvirket af psykiske symptomer og deres sårbarheder. Den behandling og støtte, man kan få, afhænger derfor altid at nogens skøn. Når man ikke kan beskrive sin situation, har det betydning for, hvilken behandling og støtte man kan få.
• Stor afstand i sprog og ord
  Der mangler et fælles sprog i samarbejdet, som ikke kun er fagligt og på medarbejdernes præmisser. Afstanden afspejler den underliggende ulighed og magtdynamik, der er på spil i disse møder.
• Man står alene
  Ulig medarbejderne, der har vejledninger, modtager uddannelse og har kollegaer at sparre med, står man typisk alene med at gå til møder om sit eget liv. Man står derfor typisk også alene med den frygt og bekymring, der kan være for fx sanktioneringer eller ændring i behandling/støtte.

Når møder går skævt, beskriver litteraturen konsekvenserne som, at ens vanskeligheder og behov enten ikke forstås eller oversættes til en faglig forståelsesrammer, der kan efterlader en selv magtesløs. Denne magtesløshed skyldes at ens vanskeligheder er blevet adskilt fra ens egne svar og handlekraft (se fx  Järvinen, M., Mik-Meyer, N., et al. (2003). At skabe en klient: Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzel.).

Læs rapporten ‘”Jeg har fået øjnene op for mig selv”

Disse undervisningsfilm er lavet i VR (virtual reality), for at give brugere, social- og sundhedsfaglige medarbejdere samt peers en bedre forståelse for de mødedynamikker, der er på spil de mange forskellige møder man har sammen. Uanset om det er behandlingsplansmøder, koordinerende møder, samtaler etc.

VR-filmene kan anvendes til eksponeringstræning, som er en veldokumenteret metode, der anvendes til behandling af bl.a. angstlidelser. Denne form for  træning handler om i et kontrolleret og trygt miljø gradvist at udsætte sig selv for situationer, man ikke oplever som psykologisk eller fysisk trygge at være i. 

Her bruges VR-filmene som et middel til eksponeringstræning ved at simulere forskellige mødesituationer. Filmene tilbyder en sikker og kontrolleret måde at deltage i et møde på, så man gradvist kan blive mere fortrolig med de mødedynamikker, som man løbende er en del af som psykiatrisk patient, borger i en kommunal indsats eller på beskæftigelsesområdet.

På denne måde kan VR-filmene bidrage til at håndtere stress og bekymringer forbundet med mødesituationer, samt bidrage til aktiv deltagelse og mere ligeværdig beslutningstagning til møder.

Brug af VR-filmene til at gennemføre bedre møder

I tillæg til eksponeringstræning er disse VR-film lavet til at give både brugere, medarbejdere og peers en dybere forståelse for forskellige mødedynamikker.

Filmene illustrerer forskellige mødeforløb og viser betydningen af klare rammer, roller og ansvar. Dette omfatter også vigtigheden af forberedelse inden møder, modtagelsen før mødet etc.

Ved at se disse film får man værdifuld indsigt i, hvordan møder kan struktureres og håndteres bedst muligt, hvilket kan hjælpe alle parter med at styrke inddragelsen af brugerne og navigere mere sikkert og effektivt i møder.