Bliv inddragelses-facilitator og styrk borgerens stemme i samarbejdet

Ønsker du at inddrage borgere og patienter mere i samarbejdet med dig og dine kollegaer, men mangler et sted at begynde?

Ved at uddanne dig som inddragelses-facilitator lærer du at undervise kollegaer og brugere i at anvende personlige statements – et konkret redskab, der bruges til at styrke borgerens egen mødedeltagelse i forhold til fx myndighed, løbende opfølgende møder, behandlingsmøder m.m.

Kurset er særligt relevant, hvis du arbejder på social- og sundhedsområdet, hvor der er fokus på borgernes ønsker, håb og drømme, som en del af omstillingen til recovery-orienteret praksis.

Er du fra beskæftigelses-, handicapområdet, bisidder eller på andre måder involveret i at samarbejde med borgerne, er kurset også relevant for dig.

Det er en forudsætning for at kunne deltage på kurset, at du har en aftale med din nærmeste leder om, at du efterfølgende kan undervise minimum fire kollegaer og/eller borgere indenfor to måneder efter kurset.

Vi anbefaler, at du tager kurset sammen med en kollega fra din arbejdsplads, så I sammen kan holde fast i den forandring, I ser som vigtig. Det er en fordel, at én af jer er peer-medarbejder eller medarbejder med brugerbaggrund.

Praktisk information

  • Det er gratis at deltage på kurset
  • Transportudgifter eller andre udgifter, du har ved deltagelse, dækkes af os.
  • Maks. 12 deltagere på kurset.

Kursusdage

København 3. december 2024  Fredericia 10. december 2024

Varighed:

Fra 9:30 til 15:00.
Forplejning indgår i kurset.

Kursusbevis:

Gives efter du har undervist dine kollegaer og/eller borgere.

For at deltage på kurset skal du:

  • Føle dig parat til at undervise kollegaer og borgere
  • Hvis du ønsker at undervise kollegaer, skal flertallet have borgerkontakt
  • Være enig i værdierne i personlig recovery: At menneskers egen forståelse af deres situation og hverdag kommer først, hvis man skal skabe sig et godt hverdagsliv
  • Aftale med din nærmeste leder at gennemføre undervisning for minimum fire kollegaer/og eller borgere på din arbejdsplads,
    indenfor to måneder efter kursusdagen.

Kurset giver dig:

  • Praksisnær viden om sammenhængen mellem at styrke borgerens stemme og arbejde recovery-orienteret
  • Viden om mødeforberedelsesværktøjet personlige statements, og hvordan du kan facilitere, at andre anvender det
  • Færdigheder og faciliteringsredskaber til at undervise kollegaer og borgere. 

Dertil bliver du selv styrket i at anvende personlige statements samt vejledt i at tilpasse undervisningen til dine lokale forhold.

Kurset er for dig, der er:

  • Frivillig eller lønnet peer
  • Social- eller sundhedsfaglig medarbejder
  • Sagsbehandler på et jobcenter
  • Bisidder eller på anden måde arbejder med at støtte mennesker til møder, som er af betydning for mulighederne for støtte og behandling.

Kompensation til peer-medarbejdere kan tilbydes, hvis deltagelse i kurset og gennemførelsen af lokal undervisning kun er mulig udenfor din ordinære arbejdstid.

Hvad kræver det:

For at du kan deltage på kurset, forpligter du dig på at gennemføre minimum én undervisningsgang lokalt, for minimum fire kollegaer og/eller borgere.

Dertil skal du have grønt lys fra nærmeste leder til, at du bruger tid på:
• Gennemlæsning af kursusmaterialer før kurset (2 timer)
• Én kursusdag (5 timer samt evt. transport)
• Din tilpasning af kurset, så det matcher din arbejdsplads (2-4 timer)
• Undervisning af kollegaer og/eller borgere (2-3 timer over en eller to undervisningsgange)
• Opfølgning og kursusbevis (1½ time)

Du skal forvente i alt at bruge to arbejdsdage.

Fra tilmelding til kursusbevis - sådan foregår det

Tilmelding

Du modtager kursusprogram
og materialer

Heldags kursus i
inddragelses-facilitering

Du tilpasser undervisning
til dine lokale forhold

Du underviser kollegaer
og/eller borgere

Opfølgning
og kursusbevis

Kontakt os for at høre mere

Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Det er ikke forpligtigende at skrive til os.

Vi beder kun om disse oplysninger for at kunne kontakte dig i forbindelse med kurset.
Læs vores 
persondatapolitik.

Hvornår & hvor

  • København: Peer-Partnerskabet 3. december 2024
  • Fredericia: Sundhedshuset 10. december 2024

Selve kursusdagen er fra 9:30 til 15:00. 

Bemærk: Du vil komme til at bruge tid på forberedelse af din egen undervisning. 

Se mere under “hvad kræver det.

Sådan foregår tilmeldingsprocessen

Der er plads til 12 deltagere på hvert kursus. 

  • Når du har indsendt din tilmelding, vil vi kontakte dig for at høre nærmere om hvad du håber at kurset kan bidrage til i din praksis.
  • Vi vil også spørge ind til dine planer om at undervise kollegaer og/eller borgere/patienter.
  • Herefter vil du få besked om du er optaget på kurset.
  • Hvis kurset er fyldt op, kan du komme på venteliste.

Personlige statements – kernen i kurset

Personlige statements er fire spørgsmål, man som borger eller patient kan bruge til mødeforberedelse inden et møde om ens behandlings-, handle- eller jobplan. Spørgsmålene rummer både en invitation til, at medarbejdere kan bidrage med faglig viden, samtidig med at de hjælper med at synliggøre, hvad der er vigtigt for en selv. Ud over at bruges til møder kan de også bruges i ens recovery-proces, i jeres samarbejde m.m.

Spørgsmålene har været en del af et landsdækkende forskningsprojekt og er i to år blevet afprøvet i samarbejde med peer-medarbejdere fra regioner og kommuner i hele landet. Metodisk hører personlige statements under Fælles Beslutningstagen og arbejder med borgernes/patienternes præferencer. De fire spørgsmål er samlet på et ark men kan også bruges i samtaler.

De landsdækkende afprøvninger har vist, at det har særlige kvaliteter at drøfte spørgsmålene med en peer-medarbejder, men alle kan arbejde med personlige statements

Vil du vide mere:

Kurset som inddragelses-facilitator er forankret i Peer-Partnerskabet, der gennemfører projekterne ‘Peers som recoveryguider’ og ‘Fra tavs viden til aktive partnerskaber’ i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien i Region Sjælland, Region Nord, Københavns Kommune og Randers Kommune. 

Projekterne finansieres af TrygFonden og Sundhedsstyrelsen.

Scroll to Top