Thea Tjørnelund har altid hørt stemmer og har siden barndommen levet med psykiske lidelser, der gjorde det svært at få hverdagen til at fungere. Først som voksen fik hun den rette hjælp til recovery, da en psykiater brugte arket personlige statements til at stille hende fire afgørende spørgsmål om, hvem hun var, og hvad hun drømte om. Det var spørgsmål, der ikke var blevet stillet før, og de blev åbningen til en ny tilgang til at komme sig for Thea Tjørnelund. En tilgang, der konkretiserede, hvad recovery betyder for hende. I dag bruger Thea Tjørnelund sin erfaring fra psykiatrien som peer-medarbejder i Odense. Her sørger hun for altid at stille brugere og deres pårørende de samme afgørende spørgsmål, der gjorde en forskel for hende.
Af Mo Nørgaard og Marie Vester Koch
”Det kan godt være, jeg hører stemmer, men jeg er så meget mere … Jeg fandt ud af, at jeg havde alle de her ressourcer.” fortæller Thea Tjørnelund om den forskel, det gjorde for hende at få stillet nogle få, afgørende spørgsmål gennem arket personlige statements, da hun stod i en langvarig proces med at komme sig over de psykiske udfordringer, der har fulgt hende fra barnsben.
”Når jeg tidligere introducerede mig selv, var jeg Thea, der har en datter, og det her arbejde, og man kan nærmest kigge på min Instagram og se min boligindretning, fordi det er en del af mig. Men en psykiater fik mere fokus på ’hvem er jeg?’ Altså, hvad er jeg uden alle de her ting? Og det gav rigtig meget selvværd og styrke bare at være mig,” fortsætter Thea Tjørnelund og mindedes, hvordan de fire spørgsmål i personlige statements blev et anker for hende i hendes recovery-proces.
De hjalp hende med at formulere og konkretisere tanker, følelser og behov i en svær tid, hvor følelsen af identitet ofte kunne være diffus, og hvor idéen om recovery virkede udefinerbar.
Om personlige statements:
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Når man tager kurset i inddragelses-facilitering, bliver man klædt på til lokalt at undervise i personlige statements og gode møder.
Læs mere om personlige statements her
I dag er Thea Tjørnelund peer-medarbejder i F-ACT-teamet i Lokalpsykiatrien i Odense, hvor hun støtter brugere og deres pårørende med udgangspunkt i sin erfaring med psykisk lidelse og sit eget forløb i psykiatrien. Her har hun arket personlige statements i hånden, når hun møder brugerne, og benytter det til at stille de vigtige spørgsmål, der var så afgørende for, at hun selv kom sig.
Om F-ACT
F-ACT er en ambulant psykiatrisk behandlingstilgang, der gør det muligt at tilbyde intensiv støtte og behandling, som er tilpasset til den enkelte. Alle patienter får tildelt en læge og en kontaktperson. F-ACT teams består af sygeplejersker, læger, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer samt peer-medarbejdere.
Et konkret værktøj i hele recovery-processen
I psykiatrien har der de seneste mange år været en stigende erkendelse af, at recovery ikke kun handler om symptomlindring, men om at genfinde mening, identitet og ejerskab over eget liv.
Thea Tjørnelunds oplevelser med personlige statements viser, hvordan en recovery-orienteret tilgang kan se ud i praksis, fordi arkets fire spørgsmål bliver en metode til at konkretisere, hvad recovery betyder for den enkelte.
”Når man laver et personligt statement, tager man ansvar for sig selv,” forklarer Thea Tjørnelund og fortæller videre, hvordan hun har oplevet brugere, der tager personlige statements med til møder med fagpersoner, hvor de i højere grad føler sig hørt og undgår misforståelser, fordi de har haft muligheden for at forholde sig til deres egen situation på en anderledes måde end tidligere.
Samtidig er personlige statements et værktøj, man kan tage med sig løbende i sin recovery-proces og understøtter dermed også den udvikling, man gennemgår, når man lever med en psykisk lidelse. En udvikling, som ikke nødvendigvis er lineær. Det har Thea Tjørnlund også personlig erfaring med.
”Jeg vil gerne være med til det hele. Så jeg bruger personlige statements på rigtig mange måder. Nu ligger det jo bare helt naturligt for mig (at tale ud fra spørgsmålene red.), nu behøver jeg ikke fysisk at tage sedlen op,” fortæller Thea Tjørnelund om, hvordan hun selv fortsat bruger personlige statements privat, f.eks. når hun skal til større arrangementer, selvom hun er kommet videre fra de sværeste perioder i sit liv.
Et trygt rum til både sårbarhed og styrke bør være obligatorisk
Det er ikke noget nyt, at de rigtige spørgsmål kan have stor betydning for, om, og hvordan, man som bruger i psykiatrien, kan komme sig. I en artikel fra Peer-Partnerskabet beskriver to tidligere brugere i psykiatrien f.eks., hvordan det var afgørende for dem ikke kun at blive spurgt ”hvordan går det?”, men også at få stillet spørgsmål, der pegede i andre retninger end den klassiske behandlingstankegang (link til artiklen nederst på siden). Alligevel er det ikke altid en del af daglig praksis.
Når Thea Tjørnelund tager personlige statements med i sit arbejde som peer, drømmer hun derfor om, at det en dag bliver en obligatorisk del af almen praksis at lave personlige statements og stille de spørgsmål, der giver brugerne mulighed for at finde deres egen vej i recovery.
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det blev en fast ting, at man lavede de her personlige statement med patienter … Fordi det giver så meget fokus på selve mennesket,” fortæller hun både med udgangspunkt i erfaring fra sit eget forløb i psykiatrien og med erfaring fra de brugere, hun nu samarbejder med til daglig.
Dog kan hun se, at der kan være nogle rammer, der skal være på plads, før det bliver muligt. For hende er det nemlig ikke kun afgørende, hvilke spørgsmål der bliver stillet, men også, at de bliver stillet i, hvad hun beskriver som, ”en tryg zone”, hvor brugerne kan åbne sig uden frygt for vurdering eller journalisering.
”Jeg føler, folk åbner sig mere op, fordi de ved, at jeg ikke skriver journal,” som hun selv forklarer det.
Thea Tjørnelund bruger stadig metoden bag spørgsmålene i personlige statements privat. Her er et eksempel på, hvordan:
”Når jeg skal til konfirmationen, overvejer jeg på forhånd, hvordan jeg gør det. Når folk, de kommer og spørger ’hvem er du?’ Så overvejer jeg:
- Hvem er jeg så i den her tilknytning, hvem vil jeg gerne være?
- Hvem vil jeg gerne udstråle, og hvem er jeg i relationer til de mennesker?
Jeg overvejer også:
- Hvad skal jeg være ekstra opmærksom på i til denne her begivenhed?
- Er der noget, jeg har brug for hjælp til i forhold til andre mennesker omkring mig?
- Hvad kan jeg selv gøre for at for at klare den her dag?
- Hvad vil hjælpe mig, og hvordan kan jeg holde hele dagen?”
Theas oplevelse er, at hvis man undgår den professionelle vurdering og journalisering, skaber det både et rum, hvor brugerne kan dele de mest sårbare sider af sig selv uden at frygte, at det bliver brugt imod dem senere, men også et rum, hvor der er plads til, at brugerne tager ejerskab over deres egen proces. Det er afgørende for, at de kan gå fra at være passive modtagere af behandling til aktive deltagere i deres egen recovery.
For Thea Tjørnelund er det også hele grunden til, at hun fortsætter med at stille de få, afgørende spørgsmål til de brugere, hun samarbejder med. ”Det er for at give dem håbet og finde ud af alle de værdier, de har i sig selv – uden for diagnose,” afslutter Thea Tjørnelund.
