Webinar: Hvordan kan vi skabe bedre rammer for recovery?

Kan vi skabe bedre betingelser for menneskers recovery og sikre, at der er nogle bedre rammer så det er muligt at spille en mere aktiv rolle i deres egen recovery-proces, når de samarbejder med region, kommune og aktører i civilsamfundet? Kom til webinar og vær med til at drøfte det.

Til webinaret præsenteres kortlægningen “Gennem øjnene af psykiske kriser.” Vi kigger på fundene i kortlægningen og ser på psykisk sårbares oplevelser i deres kontakt med region, kommune og aktører i civilsamfundet.

I Peer-Partnerskabets kortlægning har en erfaringskonsulent været kontakten til interviewpersonerne. Undervejs i webinaret kigger vi på, hvad det særlige er erfaringskonsulenter kan tilbyde, samt hvordan erfaringskonsulenter kan integreres mange flere steder. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Webinaret henvender sig til alle, der interesserer sig for recovery, brobygning mellem sektorerne samt mulighederne i at anvende erfaringskonsulenter – uanset om man er medarbejder eller privatperson.

Baggrunden for webinaret:

Peer-Partnerskabet har lavet kortlægningen “Gennem øjnene af psykiske kriser” som skal bidrage til en øget fælles forståelse af, hvad den regionale psykiatri, den kommunale støtte og civilsamfundet bidrager med, som opleves virksomt og værdifuldt af mennesker, som har erfaring med at bruge disse tilbud. Dette kan både være i perioder med svære kriser og i perioder, hvor man ønsker at tage nye skridt i sin recovery.

På baggrund af kortlægningens fund vil vi til webinaret bl.a. fokusere på, hvordan man kan styrke borgernes forudsætninger for at indgå i samarbejdet med
professionelle indsatser og dermed i højere grad være rustet til den vigtige medskabende rolle man har i samarbejdet.

Læs mere om
rapporten her.

Tilmelding

Tilmeld dig ved at udfylde tilmeldingsformularen herunder. Vi vender tilbage til dig inden for 14 dage med mere information.

OBS: Kun få pladser tilbage

Sådan deltager du i webinaret

Det er gratis at deltage i webinaret, der afholdes den 22. august 2024 kl. 14-15.30. Webinaret afholdes på Teams. Når du er tilmeldt, modtager du et link til mødet. 

Vi åbner rummet kl. 13.45 – så du kan logge på lidt før, hvis du lige skal tjekke teknikken.

Oplysninger behandles i overensstemmelse med Peer-Partnerskabets retningslinjer for persondata og slettes senest juni 2026. Se også https://peerpartnerskabet.dk/ansvarlig-brug-af-dine-data/

1 kommentar til “Webinar: Hvordan kan vi skabe bedre rammer for recovery?”

  1. Pingback: Ny rapport: Man er alene om det meste, når man mistrives psykisk - Outsideren

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top