Ny forperson for Peer-Partnerskabet

Mandag den 21. marts blev Mia Kristina Hansen – der er formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, valgt som formand for foreningen Peer-Partnerskabet af dens bestyrelse bestående af repræsentanter fra SIND og Det Sociale Netværk. Samtidig blev Poul Nyrup Rasmussen enstemmigt valgt som næstformand.

Jeg er glad for at jeg er blevet en del af et fællesskab, som gør noget for at man bliver styrket i at være den man er, og hvor man har mulighed for at skabe sig en værdig hverdag på andre måder end det man kan med behandling,” siger Mia Kristina Hansen om sin nye rolle.

Peer-Partnerskabet blev etableret som forening i 2018 af SIND og Det Sociale Netværk, og skal arbejde for, at flere møder ligesindede, når hverdagen holder op med at fungere. De nuværende projekter i partnerskabet bygger videre på de metoder og arbejdsformer, der blev udviklet i samarbejde med regioner og kommuner i den nationale peer-afprøvning fra 2015-2018.

Mia Kristina afløser Knud Kristensen, der var formand fra 2018-2021, hvor han afgik som landsformand i SIND.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top