Den brobyggende indsats i forskningsprojektet
Om implementeringsgrupperne
Projektet ‘Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet’ metodeudviklede og dokumenterede effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig peer-indsats, som fremmede mental sundhed og recovery. Dertil havde projektet til formål at styrke brobygningen mellem kommuner og civilsamfund. Arbejdet med at styrke brobygning skete med udgangspunkt i de lokale implementeringsgrupper.
Konkret skulle implementeringsgrupperne:
- Øge kendskabet til målgruppen i §82 og dens udfordringer
- Styrke det tværsektorielle samarbejde
- Øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet
- Øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet
I København, Fredericia og Helsingør deltog kommunale repræsentanter især fra §82 samt den lokale SIND afdeling, den lokale headspace afdeling og flere steder også det lokale frivilligcenter.
Samarbejdet blev afsluttet i 2023.
Reportage fra den afsluttende erfaringsopsamling
"Samarbejdet på tværs har forandret mere end vi troede"
Allerede inden de endelige forskningsresultater ligger klar, er det tydeligt at der kan skabes nye bæredygtige forandringer og samarbejder imellem kommuner og civilsamfundsorganisationer. Det var konklusionen da SIND, headspace og kommunale §82’er fra København og Fredericia mødtes som en del af forskningsprojektet ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.’
Hvis vi skal gøre noget sammen, der gør en forskel
Til møderne i implementeringsgrupperne kortlagde vi en række behov og barrierer for, at brobygning kunne fungere i hverdagen. Ud fra vores kortlægninger i implementeringsgrupperne var det tydeligt, at brobygning ikke kun handlede om at følge et menneske fra A til B.
Det var nødvendigt også at overveje, hvordan man i hverdagen fik fokus på brobygning, og hvad man blev modtaget af, hvis brobygning skulle bidrage til at mennesker bevægede sig fra rollen som modtager af hjælp til deltager.
Det metodiske afsæt
Kortlægningen tog udgangspunkt i metoden ‘KULA’ – kortlægning af unges livsarenaer, som bruges til at skabe viden på tværs af mange aktører, omen gruppe mennesker i et lokalområde, og om hvordan dette landskab ser ud for gruppen selv. Dette resulterede bl.a. i nedenstående:
Evalueringsindsatsen - Outcome harvesting
Vi brugte evalueringsmetoden Outcome Harvesting til at belyse, hvad der reelt ændrede sig, når vi sammen forsøgte at skabe styrket sammenhæng og mere brobygning. Alle, der deltog i implementeringsgrupperne, kunne bidrage med beskrivelser af store og små forandringer, de observerede.
Et outcome er: en synlig ændring i adfærd eller relationer mellem aktører i lokalsamfundet, som kan kobles til enten vores samarbejde i implementeringsgrupperne eller til de peer-aktiviteter projektet laver.
Mange har arbejdet på at skabe bedre sammenhæng og brobygning, dog ofte med et afgrænset fokus på specifikke aktiviteter. Ved at bruge Outcome Harvesting havde vi mulighed for at søge bredere og beskrive de lokale forandringer, vi fandt vigtige, uanset hvor og hvad de var.
Her fortæller Bea Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Forskningsenheden Psykiatrisk Center København om, hvordan vi arbejder med Outcome Harvesting.
Eksempel på, hvordan vi beskrev outcomes:
Evalueringsresultater: Hvad lykkes vi med sammen
Evalueringen resulterede i fire temaer som arbejdsgruppen kom frem til gennem deres Outcome Harvesting workshop, samt det ekstra tema der dukkede op i efterbehandlingen af data.
Tema 1: Fællesskaber for borgere
Der er mange eksempler på hvordan samarbejdet har formået at skabe kontakt enten fra projektet selv til andre organisationer i civilsamfund eller kommune, eller på hvordan borgerne selv har skabt nye fællesskaber i civilsamfundet.
Vi ser at øget fokus på samarbejde i den enkelte kommune kaster flere og flere idéer af sig, skaber relationer der siden kan trækkes på og på den måde opstår nye muligheder for at borgerne kan indgå i meningsfulde fællesskaber. I forhold til den opstillede programteori på systemniveau ser vi således at effekten om at skabe fællesskaber for borgerne er opfyldt.
Tema 2: Det tværgående samarbejde
Selv om der er skabt langt bedre kendskab til hinanden i de enkelte kommuner og der også er fremkommet mange eksempler på godt samarbejde, så mangler vi endnu at se at dette direkte har ført til større sammenhæng i tilbud for den enkelte borger.
Vi kan af det første tema og til dels også af dette se at der er skabt bedre adgang til tilbud, dvs. at de professionelle er blevet opmærksomme på langt flere muligheder som borgerne kan indgå i, men det er ikke nødvendigvis det samme som større sammenhæng.
Vi kan altså se at øget kendskab, relationer og godt samarbejde skaber flere muligheder for den enkelte borger.
Tema 3: Påvirkning af det politiske niveau
Det er næsten selvforklarende at hvis der skal være et lokalt samarbejde om at skabe sammenhæng og samarbejde på den lange bane, så kræver det at der er en konstant og vedholdende påvirkning af det politiske niveau.
Der er behov for både politisk opbakning og helt konkret lavpraktisk finansiering af aktiviteterne, hvis det skal vedblive med at skabe de resultater for borgerne som vi har set herover, herunder den impact disse aktiviteter har for de peer-frivillige.
Alle involverede i projektet har brugt tid og kræfter på at påvirke det politiske niveau, og som vi ser i outcomes er de mange gange lykkes med at få beslutningstagerne i tale.
Tema 4: Betydningen for de frivillige peers
Selvom dette tema ikke ligger under den oprindelige programteori, er et tema i de indsamlede outcomes, at frivillige peers får mod på at søge andre peer-jobs (lønnede og ulønnede), holder oplæg om deres erfaringer eller gør ting, de normalt ikke ville turde og dermed støtter hinanden i deres videre faglige udvikling.
Konklusion
Hvis vi ser på hvilke forandringer der er skabt gennem samarbejdet, som kan gøre en forskel for borgerne, ser vi talrige eksempler på, at samarbejdet i implementeringsgrupperne, har øget kendskab og samarbejde mellem kommune og civilsamfund og mellem NGO’er i det lokale område.
Begge dele er nævnt som proceseffekter i forandringsteorien, sammen med styrket koordinering. Men vi har også fundet at samarbejde i forbindelse med den helt daglige drift af gruppeindsatsen og rekruttering til forskningsprojektet, har bidraget til de outcomes vi har fået rapporteret.
Dagligt samarbejde, der udspringer af behovet for koordination af peer-indsatsen ‘Vejen til hverdagslivet’ med den kommune der huser den, er ikke på forhånd nævnt som aktivitet i vores indledende forandringsteori, men kan med fordel indarbejdes i opdateringen af denne.
Vores indledende hypotese var, at øget samarbejde og styrket koordinering, fører til større sammenhæng i tilbud til borgerne, og øget adgang til fællesskaber. I denne undersøgelse har vi set, at dét at vi har øget vores kendskab til hinanden og styrket vores samarbejde har medført flere tilbud til borgerne, men vi kan ikke endnu se resultaterne af det øgede samarbejde i form af større sammenhæng i de tilgængelige tilbud.
Vi kan dog ikke udelukke at yderligere koordination og sammenhæng kan udvikles over tid ved kontinuerligt at holde fokus på samarbejde og brobygning.
Evalueringen er udarbejdet af Bea Ebersbach – Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE, og forkortet af Peer-Partnerskabet.
Supplerende evaluering: Brobygning fra §82 til civilsamfundet
Siden 2019 har Peer-Partnerskabet samarbejdet med §82-indsatser på tværs af fem kommuner om bl.a. brobygning i projekt Håb og Selvbestemmelse i Hverdagslivet.
Som led i samarbejdet blev en landsdækkende spørgeundersøgelse igangsat, der skulle afdække, hvad der fremmer og hæmmer, at brobygning fra kommune til civilsamfund lykkes. Formålet var at understøtte kommunernes fremtidige brobyggende arbejde, så flere borgere kan blive en del af fællesskaber i civilsamfundet.
