Projekt fra Tavs Viden til Aktive Partnerskaber

Projekt Fra tavs viden til aktive partnerskaber

Projekt ‘Fra tavs viden til aktive partnerskaber’ skal i perioden 2023-2026 tilbyde  kurser i inddragelsesfacilitering samt udvikle et nyt kursus for pårørende. Det centrale i projektet er at styrke menneskers egen stemme i samarbejdet med andre, så flere kommer godt gennem psykiske kriser ved at blive mødt af en inddragende og recovery-understøttende tilgang. 

Med støtte fra:

Projektet skal med udgangspunkt i mødeforberedelsesværktøjet ’personlige statements’ styrke borgernes inddragelse i eget forløb samt skabe bedre forudsætninger for samarbejde og dialog mellem fagprofessionelle, peer-medarbejdere, brugere og pårørende. Dertil vil projektet løbende beskrive lokale praksisser, og hvordan man her lykkedes med at skabe aktive partnerskaber.

Fra Tavs viden til Aktive Partnerskaber gennemføres i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrien Region Nord, Københavns Kommune samt Randers kommune. Projektet støttes af Sundhedsstyrelsen med 2.2. mio. kr. og er en videreførelse af det tidligere projekt Peers som Recoveryguider.

Formål

Projektets formål er, at flere kommer sig af psykiske vanskeligheder, ved at blive mødt af en personcentreret og ligeværdig tilgang.

For at opfylde dette formål skal projektet:

  • Styrke brugernes kompetencer med henblik på deltagelse i fælles beslutninger om eget forløb
  •  Styrke fagprofessionelles og peer-medarbejdere kompetencer med henhold til at samarbejde med brugerne, herunder at facilitere og rammesætte konstruktive møder med brugerne.
  •  Styrke fagprofessionelles og peer-medarbejderes interprofessionelle læring om inddragelse af brugerne i eget forløb.
  • Udvikle ny praksis for den konkrete inddragelse af, og samarbejde med, pårørende.

Målgrupper

  • Voksne borgere i døgn- og ambulant psykiatrisk behandling og/eller modtagere af støtte fra kommunale psykosociale indsatser
  • Pårørende til voksne borgere Voksne borgere i døgn- og ambulant psykiatrisk behandling og/eller modtagere af støtte fra kommunale psykosociale indsatser.
  • Peer-støttemedarbejdere i regionale og kommunale indsatser, herunder i særlig grad lønnede peers, der er en del af den regionale psykiatri eller de psykosociale indsatser i kommunerne.
  • Frontmedarbejdere, udviklingsansvarlige og ledere i den regionale psykiatri samt i de kommunale psykosociale indsatser.

Projektets aktiviteter

Projekt ‘Fra tavs viden til aktive partnerskaber’ har følgende hovedaktiviteter:

Kurser i inddragelsesfacilitering

Projektet viderefører vores kurser i inddragelsesfacilitering, som fokuserer på at styrke borgernes stemme. Kurserne er gratis at deltage i og udbydes, så de dækker hele landet.

På kurserne opnår medarbejdere og peers kompetencer, der kvalificerer dem til at undervise egne kollegaer og brugere lokalt i at anvende personlige statements samt i at styrke inddragelsen af brugerne.

Beskrivelses af lokal praksis

I projektperioden vil vi løbende gennemføre lokale interviews, der skal formidle praksiserfaringer og læring om, hvilken oplevet værdi personlige statements skaber for både medarbejdere, peers og brugere samt hvordan man lykkes med bedre inddragelse.

Udvikling af kursus for pårørende peers og rådgivere

Med udgangspunkt i det nuværende kursus i inddragelsesfacilitering udvikles et nyt kursustilbud rettet mod medarbejdere og peers med pårørende kontakt. Kursusforløbet gennemføres som pilot og efterfølgende to gange i projektperioden.

Artikler om & fra projektet

Projektets kerne - personlige statements

Personlige statements er et fire spørgsmål, man kan bruge til at forberede sig inden mødet og møder med medarbejdere under fx en indlæggelse i psykiatrien, eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenter. Man kan lave personlige statements når man vil og kan bruge dem til hvad man vil.

Når man laver personlige statements beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have.

Strukturen i personlige statements

Et lavpraktisk A4-ark

Hvad har vi lært

Projekt Fra Tavs Viden til Aktive Partnerskaber bygger videre på viden fra to aktionslæringsforløb som gennemførtes i hhv. 2021 og 2021  i hele landet. Aktionerne har givet et indblik i nogle af de væsentlige behov og udfordringer man kan sidde med som borger med behov for behandling eller støtte fra en offentlig indsats.

Aktionslæringsforløb #1 (2021)

I 2021 deltog 13 lønnede peer-medarbejdere og deres kollegaer i det første aktionslæringsforløb. Deltagerne var fordelt på fire regioner og to kommuner i hhv. øst og vest.

Formålet med aktionen var at undersøge, om en bestemt måde at arbejde med psykiatribrugeres præferencer på, kaldet personlige statements kan understøtte en mere inddragende og recovery-orienteret tilgang og om det er realistisk at implementere i praksis.

Aktionslæringsforløb #2 (2022)

I 2022 deltog 20 peer-medarbejdere fra regioner og kommuner i hele landet i at undersøge, hvorvidt personlige statements kunne anvendes til at forberede sig til møder.

Afprøvningen er sket ved, at peer-medarbejdere har støttet brugere af den regionale behandlingspsykiatri samt den kommunale socialpsykiatri i at lave personlige statements som brugerne har kunne anvende til myndighedsmøder, behandlingsmøder og andre møder.

Formålet var at undersøge om personlige statements fremmer recovery-orienteret praksis og bidrager til mere ligeværdige og personcentrerede møder.

Baggrunden for projektet

Projekt “Fra tavs viden til aktive partnerskaber” viderefører tidligere kurser fra bl.a. projekt ‘Peers som Recoveryguider,’ der afdækkede et stort behov hos brugerne af de forskellige hjælpesystemer for styrket mødedeltagelse, uanset kvaliteten af samarbejdet med indsatsen. Behovet skyldes uligheden i magt, sprog og forberedelsesmuligheder, som ofte er en barriere for bedre inddragelse. Hos medarbejdere blev der fundet et stort behov for konkret viden om inddragelse og samarbejde.

Kurserne har fokus på bedre inddragelse samt spredningen af ‘personlige statements’ til styrkelse af brugernes mødeforberedelse. De indledende evalueringer af redskabet viser, at det styrker brugerne i at samarbejde mere ligeværdigt og medskabende med indsatserne, understøtter en positiv selvforståelse og styrker samarbejdet mellem peer-medarbejdere og fagprofessionelle. 

Projektets parter

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Gå til kontaktsiden
Scroll to Top