Lyn quiz – Hvor parate er I til peer-støtte?

Lyn quiz – Hvor parate er I til peer-støtte?

Hvis I som organisation overvejer at gøre peer-støtte til et tilbud til borgerne, kan disse 10 spørgsmål hjælpe jer med at vurdere, hvor parate I er.

Spørgsmålene handler ikke om, hvorvidt for eksempel lønnede eller frivillige peers er den rigtige løsning for jer, men om I har de nødvendige forudsætninger for selv at træffe den beslutning. Måske er I mere parate, end I tror. Ellers peger spørgsmålene på de områder, hvor yderligere forberedelse vil være en god idé.

1. Der er flere personer i jeres organisation, der kender til peer-støtte og ønsker at implementere peer-støttemedarbejdere i jeres praksis?

 
 

2. Flere af de personer, der ønsker at implementere peer-støtte i jeres organisation, har et ledelsesmæssigt ansvar og beslutningskompetence?

 
 

3. I har besluttet, hvordan I vil etablere peer-funktioner indenfor jeres budget?

 
 

4. I er i kontakt med andre organisationer, der allerede arbejder med peer-støtte, som I kan hente inspiration og rådgivning fra?

 
 

5. Der er en organisation med særlig ekspertise i peerstøtte, som I kan hente rådgivning og sparring fra?

 
 

6. Jeres organisation har allerede gjort et stort værdi- og udviklingsarbejde for at arbejde mere recoveryorienteret?

 
 

7. Jeres organisation har allerede afholdt arrangementer, der involverer diskussioner af alternative perspektiver og/eller oplæg fra personer med førstehåndserfaring med psykiske vanskeligheder?

 
 

8. I kender til en eller flere organisationer, der kan tilbyde undervisning/træning til de personer, der skal varetage peer-støtte rollen?

 
 

9. En eller flere i jeres organisation har deltaget i undervisning (workshops, oplæg m.m.) om fordele og faldgruber ved brug af peer-støttemedarbejdere, peer-roller m.m.?

 
 

10. I har dannet et advisory-board eller lign., hvori der sidder flere borgere som har modtaget eller stadig modtager jeres organisations ydelser, som deltager i implementeringsprocessen?

 
 

Hvad kan I bruge quizzen til?

De 10 spørgsmål er fra en ældre readiness-måling fra USA, der har overskriften “Developing a Timeline.” Vi bruger denne quiz, da den afspejler de fleste vigtigste overordnede spørgsmål i forhold til at blive parat til at arbejde med peer-støtte. 

Skulle vi tilføje et spørgsmål var det: Er der et tydeligt mål, som I er enige om, med indførelsen af peer-støtte?

Ud over quizzen er der tre anbefalinger, hvis der er noget I ikke kan komme videre med lige nu:

  • Tag til konferencer og/eller netværksmøder om peers.
  • Tag sammen på studietur til organisationer, der kan inspirere jer
  • Overvej at samarbejde med andre organisationer, der har erfaring med peer-støtte, og lade dem varetage opgaven.

Brug spørgsmålene konsekvent

Når man begynder at drøfte peer-støtte, er der typisk mange gode intentioner og forhåbninger. 

Samtidig viser al forskning, at når det bliver hverdag, og peer-støtten skal finde sin plads i eksisterende arbejdsgange, faglige kulturer m.m., er der en reel risiko for, at der mangler retning og plads til, at peer-støtte kan leve op til forventningerne.

Mange nyere implementerings-guider er derfor mere omfattende. For eksempel indeholder CAIs  Organizational Readiness Assessment – som er en anerkendt guide til peers i opsøgende og støttende sundhedsarbejde – over 70 spørgsmål.

I er dog godt i gang, hvis I starter med disse 10 spørgsmål.

Hvis I vil printe de 10 spørgsmål

Her kan I downloade quizzen til print.

Når I forlader denne side, nulstilles quizzen. Ingen personlige oplysninger eller svar gemmes.

Til jeres videre arbejde

Mange har set peer-støtte ske uformelt og spontant. Men fordi peers er anderledes end hvad vi kender, er der nogle meget almindelige faldgruber når man gør peers til en indsats.

Organisationer omdanner typisk peer-støtte til noget mere velkendt, såsom mentorstøtte, hjælperoller eller frivilligordninger. Også for peers kan det være vanskeligt, og uklarheder omkring, hvordan peer-rollen er anderledes, betyder at man ofte overtager de hjælperoller, man kender.

En vellykket implementering af peer-støtte afhænger derfor af en tydelig plan og også meget gerne et tydeligt koncept. I er velkomne til at bruge vores materialer, men spørg også gerne brugerne/borgerne/patienterne.

Scroll to Top