Nyheder fra Peer-Partnerskabet
Stå stærkere i din hverdag
Sammen finder vi veje videre fra psykisk sårbarhed og psykisk lidelse.
Oplever du, at din hverdag ikke fungerer på grund af psykisk sårbarhed, eller har du for nylig haft en psykisk krise? Er du nået til et punkt, hvor du har lyst til at lære dine stærke sider bedre at kende? Læs mere om hvad du kan bruge os til.
Vi arbejder med udgangspunkt i vores egne og mange andres levede erfaringer.
Vil du sætte dine erfaringer i spil?
Bliv frivillig peer!
Du kan bringe dine erfaringer i spil som frivillig peer i København, Fredericia, Rødovre og Kolding. Du vil blive uddannet i at lede gruppeforløb sammen med en anden frivillig peer. Vi samarbejder også med foreninger og kommuner i hele landet.
Ønsker I som kommune, at tage det næste gode skridt?
Styrk det tværgående samarbejde om en mere selvstændig og meningsfuld hverdag for flere.
Udviklingen i befolkningens mentale sundhed og den øgede viden om recovery kalder på nye løsninger.
Peer-gruppeforløbet ‘Vejen til hverdagslivet’ er en nyudviklet, evidensbaseret indsats, der bygger på frivillighed og kan drives lokalt gennem en social investeringsmodel. Vores rådgivnings-partner, Den Sociale Investeringsfond, har dokumenteret de positive effekter for kommunale samarbejdspartnere.
Til organisationer
og fagprofessionelle
Peer-støtte er en værdifuld og unik tilgang, men kræver grundig implementering for at være virksom. Find værktøjer og viden
Til dig, der lever med psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse
Skal du til et vigtigt møde? Du kan øve dig her!
Møder om økonomi, behandling m.m. er ofte stressende og uforudsigelige
Brug vores VR-film til at gøre det lettere for dig at deltage i møder og udtrykke, hvad der er vigtigt for dig.
Er du social- eller sundhedsfaglig medarbejder eller peer? Så kan du på egen hånd, eller sammen med kolleger, anvende VR-filmene til at styrke jeres møder med borgere og patienter.
BLIV INDDRAGELSES-FACILITATOR
STYRK BORGERENS STEMME I SAMARBEJDET
Vi holder løbende vores inddragelses-facilitator kurser. Klik på knappen nedenfor for at se om næste kursus og melde dig til.
Kurset er særligt relevant, hvis du arbejder på social- og sundhedsområdet, eller er peer, hvor der er fokus på borgernes ønsker, håb og drømme, som en del af omstillingen til recovery-orienteret praksis.
Ved at uddanne dig som inddragelses-facilitator lærer du at undervise kollegaer og brugere i at anvende personlige statements – et konkret redskab, der bruges til at styrke borgerens stemme i forhold til fx myndighedsarbejde, løbende opfølgende møder, behandlingsmøder m.m.
Kurset henvender sig til: Peer-medarbejdere, social- og sundhedsfaglige medarbejdere, sagsbehandlere på jobcentre og til dig, der på anden måde arbejder med at støtte mennesker til møder, som er af betydning for mulighederne for støtte og behandling.
Om Peer-Partnerskabet
Vi tror på:
Et andet fællesskab
Vi vil et fællesskab, hvor det der sker i livet, binder os sammen – i stedet for at skubbe os fra hinanden. Alt for mange med de samme udfordringer bærer dem alene.
Du er OK som du er
Vi mennesker vokser kun, når vi får lov til at være dem vi er. Vores grupper er frirum til at mærke efter, hvad der er meningsfuldt. Vi har ingen planer eller kasser man skal passe til.
Hverdagslivet er vejen
Hverdagslivet og frivillighed gør forandring i livet mulige. Det er her vi mødes og det er her vi kan være noget for nogen – i stedet for at være anderledes.
Vi former vores peer-aktiviteter efter disse grundprincipper:
Håb
Vi tror på, at alle kan få et godt og håbefuldt liv, og at det har værdi at møde andre, der kan inspirere og vise at det er muligt. Vores sprog og øvelser har derfor fokus på det håbefulde og mulige.
Tillid
Vi skal trygt kunne dele erfaringer. Den grundlæggende årsag til, at peer‐støtte kan gøre en positiv forskel, er de fælles erfaringer og den tillid, der opstår som følge af genkendelighed mellem hinanden.
Ligeværdighed
Vi giver ikke hinanden råd, men vi lytter. Og vi fortæller aldrig andre, hvad de skal eller ikke skal gøre.
Empowerment
Vi tror på, at vi hver især bedst kender vores egne styrker og svagheder.
Vi hjælper hinanden med hver især at tage ansvar for os selv, så vi selv kan finde frem til vores egne løsninger og genvinde kontrol over hverdagen. I et tempo som passer til den man er.
Udvalgte artikler
Patrick fandt vejen til ligeværdige møder: ”Dét ville jeg gerne have vidst tidligere.”
For Patrick Kjer har redskabet ‘personlige statements’ gjort det tydeligt, hvad han selv manglede, da han...
Læs mere...Ny forskning i gruppeforløbet ”Vejen til hverdagslivet” styrker forståelsen af peer-støtte
Vores samarbejdspartnere i Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery har netop publiceret artiklen ”The ‘Paths to everyday life’...
Læs mere...Arbejdet med recovery i Vejle tager udgangspunkt i at styrke borgernes stemme
For medarbejderne i Min Vej i Vejle Kommune var det naturligt at vælge borgernes mødeforberedelse, som...
Læs mere...