For Patrick Kjer har redskabet ‘personlige statements’ gjort det tydeligt, hvad han selv manglede, da han i en årrække gik til mange møder med psykiatrien i både kommune og region. I dag støtter han, sammen med sin kontaktperson Mona Hansen, andre i at gå til møder og sætte ord på det, som er vigtigst for dem selv.
Af Peer-Partnerskabet. Foto: Privatfoto
33-årige Patrick Kjer fra Vojens beskriver sig selv som en person, der kan lide at læse, nørkle med elektronik, høre musik og se film. Fra sin lejlighed kan han både dyrke sine mange interesser og hurtigt besøge sine familiemedlemmer, som han har et godt forhold til.
En af de ting, der fylder mest i Patricks hverdag, er at støtte andre, hvis hverdag er påvirket af psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse. Som frivillig inddragelsesfacilitator i Vejviseren i Haderslev Kommune hjælper Patrick andre med at sætte ord på forskellige overvejelser og spørgsmål i forbindelse med deres psykiske udfordringer. Han underviser i brugen af redskabet ‘personlige statements’, som er en støtte til at formulere ens ønsker og behov, når man deltager i møder med myndigheder eller sundhedsprofessionelle, så man kan få indflydelse på beslutninger, der vedrører en selv. Samtidig deler Patrick også gerne ud af sine egne erfaringer.
Patrick Kjers håb er, at han kan bidrage til, at andre “kan springe nogle af de trin over i deres forløb,” som han selv gerne havde været foruden i de år, han har været tilknyttet psykiatrien. Patrick har som en del af sin egen behandling og recovery deltaget i mange møder, der ikke altid var lige lette at navigere i.
“Jeg kunne tit dukke op til de her møder, hvor de andre mødedeltagere allerede var gået i gang og snakkede sammen om mig. Det føltes ofte som at få en masse presset ned over hovedet på mig, uden at jeg var involveret i, hvad der skete,” siger Patrick Kjer.
I dag er det tydeligt for Patrick Kjer, hvor vigtigt det er selv at tage initiativ og sige højt til møderne, hvad det er, man selv ønsker. Han tror på, at noget af det, der kan fungere i praksis og gøre en forskel, er at forberede sig inden et møde. Sammen med sin kontaktperson, socialpædagog Mona Hansen, har han uddannet sig som inddragelsesfacilitator. Nu underviser Patrick og Mona andre i at anvende mødeforberedelsesredskabet ’personlige statements’.
”Der er mange gange, hvor det havde været smart, hvis jeg lige havde siddet og tænkt over tingene inden mødet,” siger Patrick Kjer.
Redskabet ‘personlige statements’ er udviklet gennem flere år med inddragelse af peer-medarbejdere og fagprofessionelle i hele landet. Redskabet består af fire enkle spørgsmål, der er inspireret af den amerikanske psykolog og tidligere patient Patricia Deegan. ’Personlige statements’ bruges til at gøre det klarere for den enkelte, hvad der er vigtigt for en selv, samt hvilken støtte fra andre der vil kunne gøre en meningsfuld forskel.
Personlige statements er fire spørgsmål, som man svarer på som en del af forberedelsen til møder, samtaler o.l.:
- Sådan vil jeg introducere mig selv…
- Det er vigtigt for mig at…
- Jeg vil gerne have hjælp til…
- Så jeg kan…
Når man tager kurset i inddragelses-facilitering, bliver man klædt på til lokalt at undervise i personlige statements og gode møder.
Ifølge Patrick Kjer er noget af det, der gør ’personlige statements’ brugbare, at de kan være med til at sætte ord på, “hvad det er man vil, og hvad der skal til, for at man sammen kan komme derhen. Det gør det til et fælles projekt,” siger Patrick Kjer.
Svære møder spænder ben for gode samarbejder
Når Patrick Kjer ser tilbage på de mange møder, han har deltaget i, er hans oplevelse, at et meningsfuldt samarbejde især kan blive udfordret, når møder bliver for ulige, og man ikke selv kommer ordentligt på banen.
“Medarbejdere vil for det meste foreslå en masse ting, og de arbejder med det til hverdag, så mange vil tænke som mig, at de ved, hvad det handler om. De er professionelle. Men de sidder jo ikke i min krop og kan vide, hvad jeg føler. Så det er alligevel vigtigt selv at sige noget,” siger Patrick Kjer.
Som et eksempel på ikke at få talt godt nok sammen nævner Patrick Kjer en række møder, der førte til, at han fik tildelt en lejlighed i et botilbud.
“Alle syntes jo, at det var sådan en god idé, så det skulle jeg prøve. Men det var både spild af deres tid og min tid. I løbet af de halvandet år, jeg havde adresse der, sov jeg der kun 3-4 gange,” siger Patrick Kjer og fortsætter:
Fakta: De mange – og komplekse – møder
Får man en psykisk lidelse, vil man typisk skulle gå til mange møder. Gennemsnitligt vil man skulle samarbejde med mellem syv og ti forskellige kommunale medarbejdere (VIVE, 2018). Dertil er der møderne med sundheds-professionelle og andre instanser.
Møderne er komplekse, og borgerne beskriver, at uanset hvor tæt og godt et samarbejde man har, opleves der en tydelig ulighed i magt, sprog og forberedelsesmuligheder. I undersøgelser oplever medarbejdere typisk at lykkes bedre med at inddrage borgerne i de beslutninger, der tages, end borgerne selv oplever (VIVE, 2021).
“Det var slet ikke noget, der var planlagt, at vi skulle tale om. Det var et forslag, som opstod under mødet, og som alle var enige om, var en god idé. Derfor bad de mig om at beslutte, om det var noget, jeg ville, men jeg nåede slet ikke at mærke efter, om jeg var parat til at flytte på botilbud,” siger Patrick Kjer.
For Patrick var det en stor beslutning, som han gerne ville have haft mulighed for at forberede sig på.
“Det havde været godt for mig at overveje det lidt mere. Min viden om mig selv, og hvor jeg var, kom ikke rigtig i spil. Jeg har oplevet det andre gange, f.eks. da der opstod et ønske om, at jeg skulle starte på en uddannelse, selvom jeg på forhånd vidste, at det ikke ville gå. Jeg synes, at det der sker, når man tager beslutninger, der fører til nederlag på nederlag, er, at man til sidst siger ja til hvad som helst i håbet om, at et eller andet vil fungere. Hvis jeg havde haft en tydeligere stemme, kunne vi alle sammen spare en masse kræfter,” siger Patrick Kjer.
Patrick Kjer understreger, at han kun har siddet til møde med mennesker, der har haft gode intentioner på hans vegne. Det er ikke det, det handler om. Ofte er der blot mere fokus på de faglige forståelser af ens situation. Samtidig opstår der let en enighed blandt medarbejderne, hvor man kan føle, at det er bedst at gå med på det, som foreslås. Ifølge Patrick er det vigtigt, at der fortsat er fokus på ens egne perspektiver, samt at det bliver tydeligere, at man selv har noget at skulle have sagt.
“Det kan godt være, at alle andre har en mening. Men det er ikke dem, der bestemmer. Selvfølgelig kan man ikke sige fra hele tiden og overfor alt, hvad der bliver tilbudt, men du SKAL ikke sige ja til alt, du bliver tilbudt. Dét gad jeg i hvert fald godt at have vidst tidligere,” siger Patrick Kjer.
Værktøjet ’personlige statements’ gør det lettere at lykkes sammen
Første gang Patrick mødte redskabet ’personlige statements’ var som deltager på et af Peer-Partnerskabets kurser om at blive inddragelsesfacilitator og styrke borgernes stemme i samarbejdet.
Her deltog Patrick Kjer i foråret 2024 sammen med sin kontaktperson, socialpædagog Mona Hansen, der også arbejder på tilbuddet Vejviseren i Haderslev Kommune. Patrick har tidligere selv deltaget i gruppeforløb i Vejviseren. Nu støtter Patrick, via sin rolle som inddragelsesfacilitator, andre i samme forløb.
Som en del af kurset i inddragelsesfacilitering skal man efter kursusdagen tilbage i ens egen organisation og facilitere undervisning for borgere og/eller kollegaer. Undervisningen kan handle både om at gøre møderne bedre og om at bruge ’personlige statements’ til at forberede sig til møder.
”Det er rigtig rart at hjælpe andre, så det ikke bliver lige så svært for dem – man kan nå langt, hvis man kæmper for det,” siger Patrick Kjer.
Mona Hansen og Patrick Kjer har præsenteret værktøjet for en række medarbejdere i Vejviseren samt flere ledere i Haderslev Kommune. Herudover har de undervist fire borgere, som deltager i et forløb, hvor man træner sine sociale færdigheder. Hver gang værktøjet blev præsenteret, var der enighed om værdien af at styrke borgernes muligheder for at forberede sig til møder.
For Mona Hansen taler værktøjet personlige statements ind i noget af det, man allerede gør for at støtte borgere i at gå til møder. Ifølge Mona Hansen kan man med værktøjet ’personlige statements’ gøre endnu mere for at styrke borgerens stemme og samarbejdet.
“Det er som om, der opstår en blokering hos mange borgere, når man går ind ad døren til et møde. Der er nogle forventninger og nogle krav, som man skal opfylde. Selvom fagpersonalet er bevidste om dette, og prøver at skabe noget ro omkring situationen, er disse møder ofte vanskelige,” fortæller Mona Hansen om sine erfaringer fra Vejviseren. Hun fortsætter:
“Det gode ved ’personlige statements’ er, at man nemmere kan komme udover blokeringen, når man har forberedt sig hjemmefra. Det kan være svært at sidde til mødet og forholde sig til sig selv og sit liv, sine drømme, håb og ønsker, idet mødet i sig selv er stressende,” siger Mona Hansen.
Samtidig ser hun også ’personlige statements’ som et redskab, der kan anvendes i det daglige samarbejde med brugerne af Vejviseren.
“For os fagprofessionelle giver redskabet også god mening. Der ligger rigtig meget potentiale og ressourcer gemt i et ’personligt statement’. Det er de fagprofessionelles opgave at se og omsætte de ressourcer, erfaringer og viden til gavn for borgeren. Det kan være med til, at vi i højere grad lykkes i samarbejdet og skaber større succes i borgerens liv,” siger Mona Hansen.
Gavnligt at udfylde sammen med andre
Både kollegaer og borgere har generelt taget godt imod ’personlige statements’. Under arbejdet med ’personlige statements’ i gruppeforløbet med brugerne af Vejviseren blev det tydeligt, at det, der gør ’personlige statements’ anvendeligt, er, at det er simpelt og konkret at forholde sig til. Det er fire spørgsmål på et papir.
Dog peger både Mona Hansen og Patrick Kjer på, at spørgsmålene i sig selv, netop fordi de handler om ens egne ønsker og perspektiver, kan være svære at svare på. Flere af deltagerne i gruppeforløbet gav udtryk for, at særligt første gang var det svært at svare på spørgsmålene. Især det første spørgsmål, som handler om at præsentere sig selv som et menneske frem for en sygdom eller et problem.
“Det kender jeg da også selv, når man lige bliver spurgt, ‘hvad er jeg god til’. Det kan være en udfordring, når man selv skal sidde med det,” siger Mona Hansen.
For at imødekomme denne udfordring havde Patrick, inden gruppedeltagerne blev undervist, på forhånd udfyldt et ’personligt statement’ til inspiration. Da spørgsmålene om, hvordan man kunne udfylde sit ’personlige statement’, dukkede op, hjalp Patricks eksempel gruppen i gang. Det var samtidig for Patrick Kjer en mulighed for, som han udtrykker det, at “give ud af sig selv uden at udlevere sig selv.”
For Patrick Kjer er det en “underlig” men også god følelse at stå i en ny rolle og være den, der “giver informationer, ikke kun modtager dem,” som han siger.
En del af en større bevægelse i Haderslev
Patricks og Monas arbejde med ’personlige statements’ er en del af en større bevægelse i Haderslev Kommune, som sætter øget fokus på borgernes perspektiv og stemme som en del af den faglige tilgang i kommunen. Dette sker som en del af arbejdet for en fælles tilgang for medarbejdere og ledere i Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor alle arbejder ud fra at støtte borgere med det, der er behov for lige nu, samt at leve et så selvstændigt liv som muligt. I Haderslev Kommune hedder den fælles tilgang: ‘Værdifuld Hverdag – hver dag’.
Litteratur og information
- VIVE (2018). Når udsatte borgere møder velfærdssystemet – omfang, udgifter og dilemmaer.
- VIVE (2021). Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap. Gap-analyse for Det Centrale Handicapråd