Vores samarbejdspartnere i Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery har netop publiceret artiklen ”The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial” i det anerkendte tidsskrift BMC Psychiatry.
I artiklen fremlægges resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse af deltagernes oplevelse af gruppeforløbet “Vejen til hverdagslivet,” som også er blevet effektmålt i et lodtrækningsforsøg. Gruppeforløbet henvender sig til personer med psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse, og fokuserer på at styrke deltagernes eget ståsted i hverdagen gennem peer-støtte.
Undersøgelsen viser, hvordan deltagerne har fået nye perspektiver på dem selv og deres situation samt mod på forandring. Ved at belyse, hvad der konkret bidrager til forandringer, rummer artiklen ny vigtig viden både om peer-støtte og styrkelsen af menneskers recovery.
Af Klavs Serup Rasmussen, for Peer-Partnerskabet
Den netop publicerede artikel ”The ‘Paths to Everyday Life’ (PEER) trial” giver et unikt indblik i, hvad deltagere i peer-gruppeforløbet ‘Vejen til hverdagslivet’ finder særligt vigtigt, for de forandringer, de har oplevet undervejs og efter deres deltagelse i forløbet.
Artiklen kan læses både for at få en bedre forståelse af peer-gruppeforløbet ‘Vejen til hverdagslivet’ men også for at få indsigt i, hvad der generelt er vigtigt i peer-støtte og recovery-orientering.
‘Vejen til hverdagslivet’ er et manualiseret gruppeforløb, ledet af frivillige peers, der gennem et lodtrækningsforsøg har vist signifikant effekt på bl.a. personlig recovery.
Artikel:
The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial – a qualitative study of mechanisms of change from the perspectives of individuals with mental health difficulties participating in peer support groups led by volunteer peers
Artiklen har særligt fokus på de konkrete processer og elementer, der bidrager til forandring, når man deltager i peer-gruppeforløbet. For eksempel beskriver artiklen ikke bare vigtigheden af tryghed i gruppen, men også hvad deltagerne oplever skaber denne tryghed, som er afgørende for, at man engagerer sig i gruppens arbejde og deler sine erfaringer med andre.
Dette fokus på, hvilke elementer der er væsentlige for, at peer-støtte i praksis kan gøre en forskel, kaldes også virkningsmekanismer. Denne viden er afgørende, da peer-støtte de fleste steder er en ny praksis, som der er en vis uklarhed omkring.
Flere undersøgelser har vist, at denne uklarhed rummer en høj risiko for, at organisationer omdanner peer-støtte til noget mere velkendt, såsom mentorstøtte eller frivilligordninger (Moran et al., 2013; Gillard et al., 2015). Risikoen ved at peer-støtte omformes til noget andet, er at indsatsen bliver mindre effektiv og betydningsfuld for både peers og brugere (Watson, 2017).
Vejen til hverdagslivet er...
et civilsamfundsbaseret 11 ugers peer-gruppeforløb, ledet af to frivillige peers. I 2024 samarbejdes der med kommunerne København, Fredericia, Rødovre og Kolding om at tilbyde ‘Vejen til hverdagslivet’ til alle, der lever med psykisk sårbarhed eller psykiske lidelse. Læs mere her.
En bedre forståelse af virkningsmekanismerne i peer-støtte gør det muligt at arbejde mere målrettet med at udvikle rammerne for peer-støtte samt skabe bedre sammenhæng til andre recovery-orienterede indsatser og dermed fremme en mere helhedsorienteret tilgang til mental sundhed.
Når det som er vigtigt, får plads
Artiklen beskriver en række forskellige elementer i peer-gruppeforløbet, der fremhæves som særligt betydningsfulde af gruppedeltagerne. Blandt andet, hvordan de har oplevet en forbundethed med de andre deltagere i gruppen, som bryder med den ensomhed og følelse af at være udenfor, som generelt fyldte i gruppedeltagernes hverdag.
Oplevelsen af forbundethed er på mange måder modpolen til den sociale tilbagetrækning og fremmedgørelse, der næsten automatisk følger med psykiske vanskeligheder og som både forværrer ens tilstand og forhindrer meningsfulde forandringer. Vi har i Peer-Partnerskabet selv rigeligt med erfaringer med at vende døgnet på hovedet og undgå sociale sammenhænge.
»Ensomhed var faktisk noget, vi alle oplevede… Det var fantastisk at sætte ord på det i gruppen, og sådan har det været hele vejen igennem. Der har ikke været et tabu. Det har fået lov til at fylde så meget, som det skulle.« – gruppedeltager (artikel)
Betydningen af forbundethed afspejler et grundlæggende menneskeligt behov for at føle sig som en del af et fællesskab og er af samme grund et centralt element i f.eks. CHIME-modellen for personligt recovery. CHIME står på dansk for forbundethed, håb, identitet, meningsfuldhed og empowerment.
Det er dog mindre ligetil at føle sig forbundet med andre, end man skulle tro. Artiklen “The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial” beskriver, hvordan nogle deltagere valgte at stoppe i gruppeforløbet, fordi de ikke følte, at de passede ind. Også recovery-forskningen har beskrevet, at det ikke er en simpel eller automatisk proces at lykkes med, at mennesker oplever forbundethed og følelsen af at være fælles om noget (Tew et al., 2012).
De tidligere Fællesskabsmålinger (Benjaminsen, Andrade & Enemark, 2022) tegner et tydeligt billede af, hvor meget der er på spil, når man lever med psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse og møder nye mennesker, og kan bidrage til at forklare hvorfor nogle vælger at forlade gruppeforløbet. Fællesskabsmålingerne viste, at psykiske vanskeligheder typisk forstærker følelsen af isolation og eksklusion, samt at mange konkret har oplevet stigmatisering og følt sig uønskede eller uvelkomne i fællesskaber og aktiviteter
For en stor gruppe mennesker er det sårbart og kompliceret at bevæge sig ind i fællesskaber, og den netop publicerede artikel understreger dermed også, at forbundethed er en virkning, man ikke kan forvente opstår spontant. Der skal skabes hensigtsmæssige rammer, hvis forbundethed skal kunne bidrage til menneskers recovery på en meningsfuld måde.
“…den netop publicerede artikel understreger dermed også, at forbundethed er en virkning, man ikke kan forvente opstår spontant.”
For deltagerne som valgte at gennemføre ’Vejen til hverdagslivet’ var det afgørende for deres oplevelse af forbundethed, at de havde deltaget i et trygt og ikke-dømmende rum, hvor de ønskede at dele deres erfaringer med andre.
En følelse af håb
Et andet centralt tema for deltagerne er håb, der beskrives som både noget, der drev gruppen frem, og noget man tog med sig. For nogle var det oplevelsen af ikke at være den eneste, der kæmpede med noget i hverdagen, der gav håb. For andre var det mødet med de frivillige peer-gruppeledere. At se dem varetage opgaven som både facilitatorer og inddrage deres egne erfaringer i gruppens arbejde åbnede op for nye muligheder, som deltagerne ikke tidligere havde overvejet. Med håb forstod deltagerne, at de havde oplevet en ny overbevisning om, at det nok skulle gå, selvom det ikke nødvendigvis var let.
»I princippet ved jeg egentlig ingenting om, hvordan min fremtid vil forme sig. Men […] jeg ser det som et nyt muligt liv.«
– gruppedeltager (artikel)
Som ved forbundethed er håb ikke blot noget, der ’gives’ og ’modtages’, men resultatet af en aktiv proces. I artiklen ”The ‘Paths to Everyday Life’ (PEER) trial” beskrives, hvordan håbet former sig gennem ens deltagelse i gruppeforløbet og det samspil, man har med både de frivillige peer-gruppeledere og de andre gruppedeltagere.
Dette svarer til den generelle litteratur, der knytter oplevelsen af håb til, om man oplever gensidig forståelse og anerkendelse i samarbejdet med andre. For eksempel kan også myndighedsarbejde og behandlingssammenhænge skabe håb gennem inddragelse. Og omvendt. Har man kun adgang til stigmatiserende miljøer uden mulighed for at deltage i ligeværdige fællesskaber, vil det være en betydelig barriere for dannelsen af håb (Slade et al., 2014; Gillard et al., 2015).
Ifølge artiklen spiller det fælles fokus, man er sammen om, også en rolle for ens oplevelse af håb. De interviewede deltagere i ’Vejen til hverdagslivet’ fremhæver vigtigheden af den løsningsfokuserede tilgang i gruppen med fokus på drømme og ønsker for fremtiden. Det beskrives, at man ikke nødvendigvis selv forholder sig til håbet for sig selv, uden andre, der støtter op om dette.
»Der var mange simple ting, for eksempel, hvad er mine drømme, min drøm er at rejse til Rom og Jerusalem. Med andre ord, hvis jeg ikke var blevet stillet det spørgsmål direkte, så var det nok ikke kommet frem, så havde jeg nok ikke udtrykt det…« – gruppedeltager (artikel)
At opleve og føle håb er, ligesom forbundethed, en kompleks proces. De basale forudsætninger er ifølge artiklen at føle sig accepteret og blive mødt der, hvor man er, med de behov, der er vigtige for en selv.
Forandringerne, der skabes
Artiklen “The ‘Paths to Everyday Life’ (PEER) trial” beskriver en række yderligere virkningsmekanismer og styrker dermed forståelsen af processerne i ‘Vejen til hverdagslivet’ samt af resultatet af lodtrækningsforsøget, der i 2019-2023 effektmålte peer-gruppeforløbet.
Lodtrækningsforsøget viste, at ‘Vejen til hverdagslivet’ understøtter personlig recovery, dvs. en øget oplevelse af håb, øget forbundethed med andre, et mere positivt syn på sig selv, øget oplevelse af meningsfuldhed samt større handlekraft. Dertil styrker ‘Vejen til hverdagslivet’ funktionsniveauet i dagligdagen og øger livskvaliteten, f.eks. ved at man er mere tilfreds med sin hverdag.
Disse effekter har alle betydning for menneskers mentale sundhed og recovery og er samtidig ‘udefra’ målinger, som bygger på spørgeskemaer, der anvendes i hele verden for at styrke den fælles viden om recovery, hvorimod den nyligt udgivne artikel rummer deltagernes egne ord for, hvilke forandringer de har oplevet, og hvordan de selv vil beskrive dem.
Selvom man ikke 1:1 kan trække en forbindelse mellem deltagernes svar og de målte effekter, giver artiklen indblik i, hvad der har været vigtigst for deltagerne og dermed også en bedre forståelse af, hvad det egentlig er, som forandrer ens tilværelse, når man lever med psykisk sårbarhed eller psykisk lidelse.
Den kvalitative undersøgelse peger på især fire vigtige forandringer for deltagerne:
- Forbundethed.
- Håb og tro på, at det er muligt.
- Nye perspektiver på sig selv.
- Spire til forandring.
Alle disse forandringer handler om relationer, selvforståelser og hvad man kan forestille sig er muligt at gøre. Disse temaer er samtidig, hvad man internationalt gennem CHIME-modellen betragter som de mest virksomme forandringer i understøttelsen af menneskers recovery.
Artiklens resultater kan derfor både ses som en bekræftelse af, at peer-gruppeforløbet adresserer centrale aspekter i mental sundhed og recovery, men også som udtryk for, at personlig recovery i høj grad handler om ens egen forståelse af sig selv og sine muligheder i hverdagen.
“…Artiklens resultater kan derfor både ses som en bekræftelse af, at peer-gruppeforløbet adresserer centrale aspekter i mental sundhed og recovery, men også som udtryk for, at personlig recovery i høj grad handler om ens egen forståelse af sig selv og sine muligheder i hverdagen.”
Dette repræsenterer en markant anderledes tilgang end traditionelle, problemfokuserede tilgange og understreger vigtigheden af at støtte mennesker i at genfinde mening, håb og handlekraft i deres liv.
Derudover peger artiklen også på, at ens udbytte af peer-gruppeforløbet er afhængigt af, hvordan ens tilværelse ser ud, og hvor man befinder sig i sin recovery-rejse. Dette kan både handle om, hvilke forandringer der gør den største forskel for en, samt om gruppeforløbet opleves som relevant.
Organiseringens betydning
’Vejen til hverdagslivet’ drives af frivillige peers forankret i civilsamfundet, og artiklen ”The ‘Paths to Everyday Life’ (PEER) trial” understreger flere steder vigtigheden af at overveje den kontekst, hvori peer-støtten sker.
Analysen af deltagernes beskrivelser finder, at opbygningen af trygge relationer baseret på deling af levede erfaringer, er forudsætningen for alle de efterfølgende forandringer som deltagerne oplever. Samtidig er disse trygge relationer afhængige af forhold som anonymitet i gruppen og det ligeværdige forhold med de frivillige peers. Samtidig er det også væsentligt at der er fokus på det som er vigtigt for deltagerne og ikke f.eks. en foruddefineret problematik.
Baseret for deltagernes oplevelser, samt tidligere analyser af peer-støtte i professionelle indsatser (Høgh Egmose et al., 2023), er et af artiklens fund, at peer-støtte i civilsamfundet er særligt egnet til at opretholde kerneværdier som ligeværdighed og gensidighed, og dermed skabe den tryghed, hvor de beskrevne virkningsmekanismer kan komme i spil.
Dette svarer til en lang række tidligere undersøgelser, der har fundet lignende (Mead & MacNeil, 2006). Organiseringen og konteksten for peer-støtten skal derfor betragtes som en virksom faktor i sig selv.
‘Vejen til hverdagslivet’ drives af frivillige peers forankret i civilsamfundet, og artiklen “The ‘Paths to Everyday Life’
(PEER) trial” understreger flere steder vigtigheden af at overveje den kontekst, hvori peer-støtten sker.
Vi har skrevet mere om organiseringsformer i vejledningen til højre, som kan downloades. Den rummer samme konklusion som nævnt her, baseret på almen viden om peer-støtte.
Vejledning
Organiseringen af
peer-støtte
Gennemgang af de tre mest almindelige modeller for organisering af peer-støtte, med fokus på de forskellige styrker og risici som følger med. De tre modeller, som gennemgås, kaldes integreret, udgående og uafhængig.
Opsamling
Den nye forskningsartikel “The ‘Paths to Everyday Life’ (PEER) trial” bidrager med væsentlig ny viden om peer-støtte og recovery ved i detaljer at belyse, hvorfor trygge relationer og deling af levede erfaringer er så afgørende for de forandringer, peer-støtte kan skabe i menneskers tilværelse.
Dette beskrives ved at give indblik i de mekanismer, der er væsentlige for at opleve f.eks. forbundethed. Artiklen bidrager dermed til en bredere forståelse af, hvilke elementer der er væsentlige for, at peer-støtte i praksis er virksom. Dette kan inspirere til at skabe bedre rammer for recovery-orienterede indsatser generelt samt anvendes mere konkret til at designe virksomme peer-indsatser.
Dertil belyser artiklen deltagernes egne oplevelser af, hvad det har betydet for dem at deltage i ‘Vejen til hverdagslivet’. Dette giver både en bedre forståelse af de effekter, som er målt i lodtrækningsforsøget, men bidrager også til at kvalificere CHIME som forståelsesramme for personlig recovery. Artiklens beskrivelser er i høj grad konkrete oplevelser af forbundethed, håb, identitet, meningsfuldhed og empowerment, hvor empowerment både kan forstås som at befri sig fra afmagt samt at opleve ny handlekraft.
Endelig beskriver artiklen betydningen af organiseringen af ‘Vejen til hverdagslivet’, som er en civilsamfundsbaseret indsats. Disse forhold omhandler bl.a. anonymitet, frivillighed samt et fravær af andre målsætninger end det, som er vigtigt for den enkelte. Ligesom anden litteratur om dette, tillægges organiseringen af peer-gruppeforløbet væsentlig betydning for oplevelsen af tryghed i gruppen samt lysten til at indgå i den gensidige deling af levede erfaringer.
’Vejen til hverdagslivet’ er udviklet af Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND i samarbejde med Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery samt kommunerne København, Fredericia ogHelsingør. ’Vejen til hverdagslivet’ gennemføres af frivillige peers og består af et manualiseret gruppeforløb på 11 gruppegange samt tilbud om deltagelse i følgeskabsworkshops.
Målgruppen er personer over 18 år, der oplever nedsat psykisk funktionsevne, svarende til målgruppen for Servicelovens §82d. Dette afspejler, at “Vejen til hverdagslivet” er udviklet for at understøtte kommunernes muligheder for at arbejde forebyggende under Servicelovens §82.
Den samlede forskningsindsats er gennemført fra 2019 til 2023 med støtte fra VELUX FONDEN, og består af kvalitative analyser, registerbaserede analyser og et randomiseret forsøg, der måler effekten af “Vejen til hverdagslivet” gennem selvrapporterede effektmålsvurderinger. Lodtrækningsforsøget inkluderede 296 deltagere, hvoraf halvdelen hhv. deltog i “Vejen til hverdagslivet”eller var i kontrolgruppe. For de deltagere, der var henvist fra en kommune, kom hovedparten fra dekommunale §82-tilbud, og hvor også Rødovre og Gladsaxe Kommune deltog.
Læs mere om metodeudvikling og forskningsprojektet her.
Protokollen for lodtrækningsforsøget kan findes her:
C.H., Egmose, C.H., Ebersbach, B.K. et al. A community-based peer-support group intervention “Paths toEvERyday life” (PEER) added to service as usual for adults with vulnerability to mental health difficulties – astudy protocol for a randomized controlled trial. Trials 23, 727 (2022). https://doi.org/10.1186/s13063-022-06670-6
Kilder:
Artiklen som beskrives:
- Egmose, C.H., Poulsen, C.H., Bjørkedal, ST.B. et al. The ‘Paths to everyday life’ (PEER) trial – a qualitative study of mechanisms of change from the perspectives of individuals with mental health difficulties participating in peer support groups led by volunteer peers. BMC Psychiatry 24, 555 (2024). https://doi.org/10.1186/s12888-024-05992-w
Litteratur:
- Benjaminsen, L., Andrade, S. B., & Enemark, M. H. (2022). Fællesskabsmålingen 2022: En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Egmose C.H, Heinsvig Poulsen C, Hjorthøj C, Skriver Mundy S, Hellström L, Nørgaard Nielsen M, Korsbek L, Serup Rasmussen K, Falgaard Eplov L. ‘The Effectiveness of Peer Support in Personal and Clinical Recovery: Systematic Review and Meta-Analysis.’ Psychiatr Serv. 2023 Aug 1;74(8):847-858. doi: 10.1176/appi.ps.202100138. Epub 2023 Feb 8. PMID: 36751908.
- Gillard, S., Edwards, C., Gibson, S., Owen, K., & Wright, C. (2015). Introducing peer worker roles into UK mental health service teams: a qualitative analysis of the organisational benefits and challenges. BMC Health Services Research, 15(1), 1-13.
- Gillard, S., Gibson, S. L., Holley, J., & Lucock, M. (2015). Developing a change model for peer worker interventions in mental health services: a qualitative research study. Epidemiology and Psychiatric Sciences, 24(5), 435-445.
- Mead, Shery, and Cheryl MacNeil. “Peer support: What makes it unique.” International Journal of Psychosocial Rehabilitation 10.2 (2006): 29-37
- Moran, G. S., Russinova, Z., Gidugu, V., Yim, J. Y., & Sprague, C. (2013). Benefits and mechanisms of recovery among peer providers with psychiatric illnesses. Qualitative Health Research, 23(7), 1032-1043.
- Slade, M., Amering, M., Farkas, M., Hamilton, B., O’Hagan, M., Panther, G., … & Whitley, R. (2014). Uses and abuses of recovery: implementing recovery‐oriented practices in mental health systems. World Psychiatry, 13(1), 12-20.
- Tew, J., Ramon, S., Slade, M., Bird, V., Melton, J., & Le Boutillier, C. (2012). Social factors and recovery from mental health difficulties: A review of the evidence. British Journal of Social Work, 42(3), 443-460.
- Watson, E. (2017). The mechanisms underpinning peer support: a literature review. Journal of Mental Health, 28(6), 677–688. https://doi.org/10.1080/09638237.2017.1417559
