Af Thea Seindal og Simon Skov-Amundsen, Peer-Partnerskabet
“På første gruppegang kommer der 10 mennesker, der ikke kender hinanden, og så er det helt fantastisk at opleve hvordan vi meget hurtigt får et fælles trygt rum og får skabt et bånd. Allerede på første gruppegang finder folk ud af, at det her, det er faktisk ikke farligt, og vi er alle sammen i samme båd og kender til de udfordringer, der følger med at kæmpe med psykisk sårbarhed,” siger Peter Normann
Peter blev frivillig peer i Helsingør, da han efter at have kæmpet med depression i mange år, følte at der ikke blev talt nok om den psykiske sårbarhed, han selv og så mange andre oplever i hverdagen. Han begyndte at drømme om at hjælpe andre og give noget tilbage, som tak for alt den hjælp han selv havde fået i sit eget forløb.
Noget af det vigtigste, der dog kom til at vise sig var, at han ikke bare kom til at hjælpe andre – han hjalp også sig selv:
”Det der er rigtigt vigtigt ved peer-tankegangen er, at man møder hinanden i øjenhøjde. Før jeg gik ind i Peer-Partnerskabet, var jeg mere tilbøjelig til at prøve at komme med løsninger på, hvordan andre kan tackle deres problemer i stedet for bare at lytte til, hvordan folk har det.” siger Peter og fortsætter: “Bare fordi det er noget, der har virket for mig, er det jo ikke ensbetydende med, at det virker for andre.”
I Peer-Partnerskabets gruppeforløb ’Vejen til Hverdagslivet’ deler de frivillige peers ud af deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed og deltager i alle øvelser på samme vilkår som deltagerne. Selvom man som frivillig bliver uddannet i at lede grupperne, er det også en vigtig del af uddannelsen, at man ikke skal ud og være ekspert.
Det handler om det almenmenneskelige
En rød tråd i Peters syn på sin peer-rolle er, at han ikke kun kan støtte og blive støttet af mennesker, der ligner ham selv. Derimod har det betydet meget for Peter, at alle kan være med og deltage uanset hvor folk er i deres egen proces:
“Selvom man måske ikke lige står i en krise nu, så er der altid noget, man kan bruge alligevel. Øvelserne i manualen kan være med til lige at skærpe ens egen opmærksomhed på, hvor sød man er ved sig selv, hvordan man tænker om sig selv og sin omgangskreds, de grænser man har, den historie man fortæller om sig selv osv. Man behøver ikke have en diagnose for at gå i en gruppe, du kan få noget ud af det uanset, hvor du er henne i livet.” Siger Peter Normann.
At stå ved sin historie - også uden for grupperne
At have ledt to peer-gruppeforløb, beskriver Peter har bidraget til at han nu har taget kontrol over sin egen historie og ikke længere skammer sig over sin psykiske sårbarhed. For Peter er det blevet naturligt at dele sin historie og noget han oplever, gør en forskel for andre. Til spørgsmålet om, hvorvidt deltagelse i gruppeforløbet har forandret noget hos Peter, svarer han:
”Jeg er blevet helt vant til at tale om mine egne oplevelser med psykisk sårbarhed, og sådan burde det også være. Min oplevelse er nu, at jeg i øvrigt i dagligdagen, også uden for Peer-Partnerskabet og uden at tænkte over det, kan tale om mine egne oplevelser, og jeg kan bare mærke, at der er et enormt behov for at tale om det ude i verden. Lige så snart folk hører, at jeg smider aben på bordet, så vil de straks ind i samtalen og dele ud af deres oplevelser,”
Peter griner, og fortsætter; ”Endelig har de nogen at snakke med om det. Det er den oplevelse jeg får hele tiden, og det synes jeg er givende på en eller anden måde at være med til at – jeg vil ikke sige lindre – men alle har brug for at snakke om det her, fordi det er noget, de fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv.”
Det vigtigste Peter tager med sig fra sit arbejde som peer-gruppeleder, er at han nu kan stå ved sig selv:
“At lede gruppe har givet mig en tryghed i at tale om mine issues. Jeg ville ikke engang være nervøs for at tale om det i en ansøgningssituation – det har jeg faktisk allerede gjort. Det er ikke længere nogen hemmelighed, at jeg har haft en depression osv. Og det er heller ikke længere et problem – lige pludselig er det ikke et problem, når man ikke selv synes det er et problem. Jeg behøver ikke længere pakke det ind. ” slutter Peter Norman
Om & fakta
Peter Normann har ledt grupper i Helsingør, som en del af det landsdækkende forskningsprojekt ’Håb og Selvbestemmelse i Hverdagslivet’.
Projektet har metodeudviklet og dokumenteret effekten af ’Vejen til Hverdagslivet, som er en civilsamfundsbaseret tidlig forebyggende peer-indsats for mennesker med psykisk sårbarhed. Som beskrevet består ’Vejen til Hverdagslivet’ af et 10-ugers gruppeforløb samt tilbud om følgeskab. Aktiviteterne gennemføres af frivillige med egne levede erfaringer. Derudover har medarbejdere og forskere også egne levede erfaringer.
Forskningsprojektet er gennemført i 2019-2023 i samarbejde med kommunerne København, Helsingør og Fredericia indenfor rammerne af SEL §82d. I 2021 er også indledt et samarbejde med en række nye kommuner, herunder Rødovre- og Gladsaxe Kommune. Forskningsprojektet blev støttet af VELUX FONDEN og kommuner