Folketingsvalg 2022: Psykiatrien har aldrig stået så højt på den politiske dagsorden som ved det forestående folketingsvalg. Otte ud af ti danskere synes, at vores politikere bruger for få penge på psykisk sygdom og psykiatri, og næsten halvdelen af danskerne mener, at politikernes fokus på psykiatrien er meget vigtigt for, hvor de sætter krydset. Men hvad er egentlig vigtigt for mennesker, som selv har erfaring fra psykiatrien?
Af Anders Thorkil Bechgaard og Simon Skov-Amundsen
Ifølge Peer-Partnerskabet sker det alt for ofte, at dem det handler om ikke får ordet eller bliver inddraget i den demokratiske debat. Derfor afholdt de torsdag den 27. oktober for første gang et online demokrativærksted, hvor deltagerne delte deres meninger og erfaringer. Her kan du læse mere om deres vigtigste budskaber til politikerne.
Peer-Partnerskabet bød sammen med facilitator Agnete Neidel velkommen, og satte rammerne for debatten i demokrativærkstedet. Deltagerne skulle tage stilling til en række spørgsmål, der omhandlede forebyggelse, behandling og det at komme godt videre i livet med psykisk sårbarhed. Derudover blev de præsenteret for et sammendrag af de politiske partiers erklæringer på psykiatriområdet, og skulle på den baggrund formulere de vigtigste budskaber til politikerne.
Forebyggelse: De rigtige spørgsmål er afgørende for at en tidlig indsats kan lykkes.
Der er bred enighed om, at tidlig opsporing og indsats er altafgørende for at komme sig af psykiske kriser. Mange har erfaringer med at føle mistrivsel allerede i folkeskolen, og ikke at blive mødt og forstået af omgivelserne, hvilket forstærker mistrivslen. Det handler også om at stille de rigtige spørgsmål, og derigennem skabe åbenhed og bevidsthed, fx i skolen, om det at have det psykisk svært. Som en deltager udtrykker det:
Mine udfordringer i skolen ville være opdaget, hvis jeg var blevet stillet de rigtige spørgsmål. Og der er stadig et problem. Mange af pigerne i min datters klasse mistrives, men de går med det alene. Hvis de får stillet de rigtige spørgsmål, vil der være større mulighed for, at de åbner sig overfor både forældre og klassekammeraterne. ”
Generelt er der en opfattelse af, at mere tilgængelig information om psykiske kriser og sygdomme, mindre berøringsangst og mere åbenhed i samfundet er en vigtig brik i forebyggelsen. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi være åbne, stille de rigtige spørgsmål, og derved hjælpe hinanden.
Det blev deltagerne spurgt om:Forebyggelse: Hvis jeg tænker tilbage til dengang jeg første gang stod i en psykisk krise, er der så noget nogen kunne have gjort, som havde gjort for at forbygge eller gribe tidligt ind? Behandling: Når jeg i perioder har haft det rigtig svært og har haft brug for hjælp til at overvinde eller skabe mening i en krise:
På vej videre: Hvilke erfaringer har jeg med at komme godt videre i livet? Hvad har holdt mig fast og hvad har hjulpet på vej? |
Behandling: Et sygdomsfokuseret behandlingssystem, mange behandlere og lange ventetider forværrer krisen
Mange har haft oplevelsen af, at skulle passe ind i en bestemt sygdomskasse i mødet med behandlingspsykiatrien, hvilket gør det svært at blive set som et helt menneske. Derfor efterlyses der en mere helhedsorienteret indsats:
”Jeg føler, at jeg i psykiatrien skal passe ind i en kasse, hvor der er fokus på medicin, sygdom og alt det, jeg ikke kan. Hvorfor ikke lave mere aktivitetsterapi? Altså aktiviteter, der giver menneskelig værdighed, udvikling, og fokuserer på de raske sider, og alt det, jeg kan? ”
Generelt er der et ønske om mindre fokus på medicin, sygdom og begrænsninger i de samtaler, man tilbydes i psykiatrien. I stedet bør fokus i samtalerne ligge på, hvordan man får øje på nye perspektiver i den måde, man forstår sig selv, sine handlemuligheder og sin omverden på. Samtidig nævnes det, at selvom der findes aktivitetstilbud i behandlingspsykiatrien med fokus på fx kunst, kreativitet og udfoldelse, så savnes det flere steder. Man bør derfor udvide indsatsen med flere tilbud som bogklubber, madklubber og ekskursioner til museer. Aktiviteter, hvor man kan opleve at føle sig som alle andre frem for en, som kun er syg.
Et andet gennemgående ønske er, at der er færre behandlere inde over et forløb, og at de har bedre kontakt til hinanden, da for mange behandlere skaber forvirring og et usammenhængende forløb. Alle bør derfor tilbydes én bærende behandler, der følger en igennem hele behandlingen, hvor udgangspunktet er ligeværdighed og at man selv er ekspert på sit eget liv. Peers skal også integreres på alle psykiatriske afdelinger, så alle indlagte får tilbudt en samtale med en peer ved behandlingsstart, ligesom pårørende i højere grad skal inddrages fra starten.
Endelig er der et samstemmende ønske om kortere ventetider på behandling og et ønske om ikke at blive afvist, hvis man vurderes som værende for rask til behandling, da det er en oplevelse, mange desværre har haft.
På vej videre: Pårørende, netværk og civilsamfund er vigtigt – men det må ikke stå alene.
Det er vigtigt at have et solidt sikkerhedsnet under sig, når man skal videre i livet efter en psykisk krise. Der er derfor også bred enighed om, at både pårørende, netværk og civilsamfund er helt centralt, når man skal komme sig.
En psykisk krise kan dog ofte også slide på netværket, og flere har således oplevet at miste store dele af deres netværk på grund af en psykisk krise. Så hvordan indretter man psykiatrien, så netværket understøttes?
Her bliver etablering af flere pårørendegrupper nævnt som en mulighed, for at give de pårørende mere viden, erfaringsudveksling og flere ressourcer for at undgå, at de bliver slidt ned. Og hvad gør man egentlig selv, hvis man vil finde vej ind i sociale fællesskaber igen, men ikke har noget netværk?
Et forslag går på, at man bringer peers i spil, som fx kan deltage i sociale aktiviteter og fællesskaber sammen med borgeren, så man ad den vej hjælper med til med at sluse borgeren ud i civilsamfundet. Civilsamfundet kan her bidrage med det netværk, som nogle mennesker savner i sit liv ved fx en indlæggelse og udskrivelse, og netværket nedslides ikke på samme vis som de nære relationer.
Deltagernes anbefalinger til politikerne
På baggrund af demokrativærkstedets drøftelser og sammendraget fra partiernes psykiatrierklæringer udarbejdede deltagerne en ønskeliste til politikerne, som du kan læse nedenfor. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for Peer-Partnerskabets holdning.
Forebyggelse:
Behandling:
På vej videre:
|
Demokrativærksted er arrangeret af Peer-Partnerskabet med støtte fra VELUX FONDEN.
